Yngre kvindelige ledere fylder mere og mere på ledelsesgangene i finanssektoren
39 procent af de yngre ledere i finanssektoren er kvinder, viser en ny opgørelse fra Finans Danmark. Det er en stigning på ni procentpoint på blot fire år. Dermed fortsætter den positive udvikling mod en mere balanceret kønsdiversitet blandt lederne i landets penge- og realkreditinstitutter.
I dag sætter yngre kvinder sig noget oftere i lederstolen i finanssektoren end for blot fire år siden.
Andelen af kvindelige ledere i aldersgruppen 25-34 år er steget fra 30 procent i 2019 til 39 procent i 2023. Det er en stigning på ni procentpoint på fire år, hvoraf de fire procentpoint alene er sket inden for det seneste år. I den efterfølgende alderskategori, 35-44 år, er der også sket en positiv stigning fra 28 procent til en 33 procent i årende 2019-2023. Her er nu hver tredje leder en kvinde.
“Landets penge- og realkreditinstitutter er Danmarks finansielle motor, som er med til at skabe vækst og udvikling i Danmark. For at vi som sektor kan levere vores bedste, skal vi understøtte et arbejdsmarked i balance – ikke mindst i forhold til at sikre en mere ligelig kønsfordeling på ledelsesposterne,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark, og fortsætter:
“Det er især blandt de helt unge ledere, at andelen af kvinder på ledelsesposterne har taget et væsentligt hop opad. Det giver et godt udgangspunkt for, at endnu flere kvinder i fremtiden kan nå helt til tops i finanssektoren, som vi ved er en fordel både for de enkelte virksomheder og samfundet som helhed.”
Udviklingen glæder også Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet:
”At bane vejen for flere kvinder på ledelsesniveau har været en væsentlig dagsorden for os gennem flere år, hvor vi sammen med arbejdsgiverne i sektoren har sat fokus på udfordringen. Derfor er jeg glad for, at vi ser en positiv udvikling mod mere kønsdiversitet blandt de yngre ledere, og den bevægelse skal vi blive ved med at skubbe på. Mere diversitet på ledelsesniveauerne er vigtigt, for det gavner alle.”
Tendensen til flere unge kvindelige ledere betyder, at vi i de seneste år har set en bedre kønsbalance blandt lederne i finanssektoren generelt. Efter en flad udvikling i årene 2019-2021 er andelen af kvindelige ledere steget fra 27 pct. i 2021 til 30 pct. i 2023.
Fremgang følger af en mangfoldig indsats
Banker og realkreditinstitutter har i årevis arbejdet med initiativer, der skal forbedre kønsdiversiteten blandt ledere, som f.eks.: mentorordninger, tutorordninger, talentprogrammer, kønsneutrale jobannoncer og krav om, at der altid indgår kvindelige kandidater i et ansøgningsfelt, samt kvindelige medarbejdere i ansøgningsudvalg. Et stort skridt blev også taget ved den seneste overenskomstaftale, hvor finanssektoren valgte at ligestille retten til betalt barsel mellem mødre, fædre og medmødre.
”Øget diversitet blandt lederne i finanssektoren kommer ikke af sig selv. Det er et resultat af, at banker og realkreditinstitutter i årevis har arbejdet med initiativer, der skal forbedre kønsdiversiteten blandt lederne. Derfor er vi meget tilfredse med, at tallene viser en positiv udvikling, og den udvikling har vi i sektoren fokus på at fortsætte,” siger Ulrik Nødgaard.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Historisk stor interesse for investeringsfonde med europæiske aktier18.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uroen på aktiemarkederne i 2025 har ikke skræmt investorerne i danske detailfonde. Tværtimod viser tallene for maj, at interessen for aktier - og specielt europæiske aktier - er historisk høj.
Pas på i Foreningsdanmark – de kriminelle er på spil18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den digitale kriminalitet udvikler sig hele tiden. Og i takt med, at banker, myndigheder og andre aktører sætter en kæp i hjulet for de kriminelle, finder de nye veje til at stjæle danskernes penge. Og lige nu er foreningerne i sigtekornet. Det viser tal fra bankerne, indsamlet af Finans Danmark.
Finans Danmark: Det skal være mindre byrdetungt at drive forening17.6.2025 11:19:29 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens foreningspartnerskab har i dag offentliggjort 45 anbefalinger til at gøre det mindre byrdetungt at drive forening. Fire af forslagene handler om byrder i forbindelse med foreningernes bankforretning. Flere af initiativerne er gode og blev allerede foreslået af Finans Danmarks tilsvarende foreningspartnerskab i 2021.
Københavnske boligkøbere indhenter stadig flere lånetilbud17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for maj 2025.
Høringssvar - revideret vejledning om risikovurdering af foreninger16.6.2025 14:32:14 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar på udkast til revideret vejledning om risikovurdering af foreninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum