Mand fra Grønland vinder stort i Klasselotteriet: ”Mit lod er som en fiskekrog med en orm, der bare står og fisker”
Efter 20 år med smågevinster ramte en midaldrende mand fra Grønland endelig plet med sit nummer i Klasselotteriet. Et nummer, han ellers næsten havde glemt alt om.
![](/data/images/public/9291517/13788834/0cd74762-3a28-492c-a037-ed134372fbdb-w_720.png)
Det kræver godt med tålmodighed, hvis man vil have den helt rigtige fisk på krogen… Det ved en midaldrende mand fra Grønland alt om. Han har nemlig lige landet en kæmpe fangst efter omkring 20 år med smågevinster og skidtfisk. En flot gevinst på ikke mindre end 531.280 kroner.
”Jeg blev godt nok overrasket, da jeg fik mailen. Jeg havde næsten glemt, at jeg var med i Klasselotteriet. Jeg tror, at jeg havde været med siden 2003-2004. Der har da været smågevinster en gang imellem, så jeg havde faktisk indtrykket af, at det nærmest gik i nul, det har i hvert fald ikke været en belastning for mig,” fortæller manden, som sammenligner det at spille med i Klasselotteriet med det at fiske.
”Mit lod er som en fiskekrog med en orm, der bare står og fisker. Og kommer der ikke en fisk, så betyder det overhovedet ikke noget,” siger han og tilføjer, at han alligevel er blevet ved, fordi han har haft en god fornemmelse.
”Ja, jeg har altid haft en ide om, at jeg nok skulle vinde engang,” som han siger.
Nu står der så 531.280 kroner ekstra på mandens konto.
Og der bliver de nok stående lidt endnu, for selv om han troede på, at han nok skulle få bid en dag, så har han ikke besluttet sig til, hvad han vil gøre med fangsten.
Det er ikke et problem, for selv om 531.280 kroner godt kan siges at være en stor fisk, så har gevinsten den fordel, at den godt kan holde sig.
Om Klasselotteriet
Klasselotteriet har leveret vinderglæde siden 1753 - det er der ikke mange, der kan prale af. Dermed har lotteriet i flere hundrede år skabt vinderglæde for millioner af danskere og er stadig en af danskernes foretrukne kilder til drømme, underholdning og gevinster, der kan forsøde tilværelsen.
Hver måned findes der således 40.000 vindere, der får del i gevinstpuljen på 52 mio. kr. Man kan blande sine lodder selv eller vælge en pakke med 4 lodder og få 88% i årlig vinderchance.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Online eller i kiosken – hvor har 2024's 137 millionærer fra Danske Spil købt deres vinderkupon?23.7.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår af 2024 kunne Danske Spil hele 137 gange udbetale en stor gevinst på mindst 1.000.000 kroner – men hvor mange af gevinsterne blev mon vundet via fysiske kuponer, og hvor mange via online-spil? Det har Danske Spil talt op. Se resultatet herunder.
Her blev millionerne vundet i Lotto i weekenden22.7.2024 09:38:09 CEST | Pressemeddelelse
Solen skinner altid på en vinder, og det gjorde den også i weekenden, hvor Lottos Millionærchancen sendte et par millioner til to heldige danskere. For fjerde uge i træk ramte ingen plet på de syv magiske vindertal, hvilket betyder førstepræmiepuljen nu vokser til svimlende 16 millioner kroner.
Det danske Herrelandshold skal have ny landstræner, men hvem skal mon løfte arven efter Hjulmand?19.7.2024 13:31:23 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Hjulmand har i dag meddelt, at han stopper som landstræner for det danske Herrelandshold. Morten Wieghorst er indsat som midlertidig landsholdstræner, men hvilken profil, der skal stå i spidsen for det populære hold, når kalenderen siger 2025, vides endnu ikke. Spekulationerne er allerede i fuld gang, og nu kan man hos Danske Spil selv gætte med på, hvem den næste permanente landsholdstræner bliver.
Danske Spils Oddset-kunder vinder 2,7 millioner kroner med Vingegaard som Tour-vinder19.7.2024 10:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Lykkes det Jonas Vingegaard at lave Tour-hattrick og altså indtage det øverste trin på sejrsskamlen i Nice, så er han ikke den eneste dansker med god grund til at juble. Mange danskere har nemlig oddset på en tredje Tour de France-sejr til Vingegaard. Sker det, kan de se frem til at modtage gevinster til en samlet værdi på 2,7 millioner kroner.
År ét efter gevinst på 19 millioner: Stadig mangemillionær og nu rigtig godt kørende17.7.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De første og største drømme er blevet opfyldt for en mand fra Nordsjælland, som sidste år vandt over 19 millioner kroner i Vikinglotto – den største af dem holder ude i indkørslen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum