Sigurd Barrett lancerer bog og sang om Danmarks nye konge på Koldinghus
Torsdag 7. marts kl. 10.30 – 11.15 lancerer Sigurd Barrett sine to nye bøger ”Sigurd fortæller om Danmarks nye konge” og ”Sigurd fortæller om Grundloven” ved en lukket koncert i Kirkesalen på Koldinghus.
Ved koncerten 7. marts vil Sigurd Barrett spille sin nye kongesang og nye grundlovssang ”Frit at tale” offentligt. Der er inviteret 100 børn fra Kolding Friskole, der på forhånd har øvet de to sange. De to nye bøger og sange er skrevet i anledning af tronskiftet 14. januar og Grundlovens 175-års jubilæum 5. juni i år.
"Arrangementet med Sigurd Barrett er en forsmag på Kongernes Samlings kommende udstilling på Koldinghus ”Frederik 10. - Konge af i morgen”, der åbner på Amalienborgmuseet før påske og rejser videre til Koldinghus til efteråret. Derudover er Koldinghus' sommertema for børnefamilier enevælden og Grundloven” siger Rasmus Welling, der er formidlings- og læringschef på Koldinghus. Han har været researcher og historisk konsulent for "Sigurd fortæller om Grundloven" og har skrevet et omfattende aktivitetsafsnit til bogen. Han har desuden været historisk konsulent på ”Sigurd og kongerækken”, der udkom i 2017.
Pressen er velkommen til at deltage og dække begivenheden på Koldinghus.
FAKTA OM BOGEN ”Sigurd fortæller om Danmarks nye konge”
Ved sin nytårstale 2023 overraskede H.M Dronning Margrethe hele landets befolkning, da hun meddelte sin abdikation. Efter 52 år på tronen gav hun nu roret videre til sin søn. Bogen udkommer i anledning af tronskiftet og fortæller både om Kongefamilien, om vores tidligere dronning gennem fem årtier og om selve tronskiftet. Om de mange ceremonier, om Kongens mange opgaver og om selve personen Hans Majestæt Kong Frederik den 10. Hvad vil det egentlig sige at være konge? Hvad laver en konge til daglig? Og hvad er det for en konge, vi har fået? Bogen henvender sig til det store familiepublikum, børn, forældre og bedsteforældre. Den står på skuldrene af Sigurds bestsellere ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie” og ”Sigurd fortæller om kongerækken”, og den er illustreret af Jørgen Eivind Hansen. Med bogen følger også en QR kode til en helt ny Sigurd-sang om Danmarks nye konge.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Kongernes Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kongernes Samling
Kom med helt ind bag kulissen på Kongeparrets første nytårskure15.1.2025 17:29:44 CET | Pressemeddelelse
Kongeparret har for første gang været værter ved de traditionsrige nytårskure på Christiansborg Slot. Frem til 19. januar kan besøgende følge i de kongeliges fodspor og opleve steder, der normalt er lukket for offentligheden. Rundvisningerne giver et indblik i Kongeparrets første nytårskur som værter og de traditioner og etiketter, der knytter sig til begivenheden.
Talk på Koldinghus om Siriusekspedition med Kong Frederik 10.28.10.2024 16:17:22 CET | Pressemeddelelse
Onsdag 6. november inviterer Koldinghus til talk om Expedition Sirius 2000, som tidligere frømand Søen Bredvig deltog i sammen med den daværende kronprins Frederik. Arrangementet finder sted i tilknytning til den nyåbnede udstilling "Frederik 10. - Konge af i morgen", der kan opleves på Koldinghus.
Formidlingen af Christiansborg Slot overgår til Kongernes Samling23.10.2024 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Kongernes Samling overtager formidlingsforpligtelsen for De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot og Eremitageslottet.
Slotsbankens spøgelser: En historisk og uhyggelig aften på Slotsbanken i Kolding22.10.2024 16:14:56 CEST | Pressemeddelelse
På Allehelgensaften 31. oktober vækkes Koldinghus og Staldgårdens mørke historie til live, når fire historiske skikkelser træder frem fra fortiden for at fortælle deres dramatiske og uhyggelige fortællinger. Oplevelsen, kaldet Slotsbankens Spøgelser, er skabt i samarbejde mellem Museum Kolding og Koldinghus og kan opleves på udvalgte aftener: 31. oktober, 1.-2. november og 7. 8- og 9. november 2024.
Koldinghus deltager i Knæk Cancer-ugen21.10.2024 16:18:46 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 26. oktober vil Koldinghus danne ramme om "Tænd et lys"-ceremonien, der afholdes i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Kolding, Stafet for Livet Kolding og Kongernes Samling Koldinghus som en del af Knæk Cancer-ugen. Hele uge 43 vil Koldinghus desuden være oplyst med rødt lys som symbol på støtte til kræftsagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum