Ny kampagne skal sætte fokus på kvindelige rollemodeller i professionel fodbold
På Kvindernes Internationale Kampdag lancerer Gjensidige og DBU Kvindeliga en ny kampagne, der skal sætte fokus på at skabe flere kvindelige rollemodeller og motivere flere piger til at forsætte med at spille fodbold i teenageårene.

Selvom kvindefodbold oplever stigende opmærksomhed, ser DBU fortsat et alt for stort frafald blandt de mere end 70.000 piger og kvinder, der i dag spiller fodbold i Danmark. Derfor lancerer Gjensidige, der er navnesponsor for Gjensidige Kvindeliga, nu en kampagne, der skal sætte fokus på at skabe endnu flere kvindelige rollemodeller i fodbolden.
Kampagnens omdrejningspunkt er et specialfremstillet bordfodboldbord med kvindelige spillere, der lanceres på Kvindernes Internationale Kampdag. Bordfodboldbordet har en helt særlig symbolik og betydning, forklarer Nicolai Kaas Nordstrøm, der er ligachef for DBU Kvindeligaen.
”Når man spørger pigerne, hvilke fodboldspillere, de synes er seje, så nævner de især mandlige spillere. Det er helt fint, at pigerne er lige så vilde med Messi og Ronaldo, som drengene, og der er da også nogle stærke kvindelige rollemodeller i fodbold, men vi tror på, at hvis man skal kunne drømme stort, så skal der være endnu flere kvinder at spejle sig i,” siger Nicolai Kaas Nordstrøm.
Tal fra DBU viser, at kvindefodbold i disse år oplever en nettotilgang, men at der er et problem med frafaldet i teenageårene. Der er flest aktive pigespillere omkring 13-årsalderen, men 40 procent falder fra to år efter. Sammenligner man med drenge, falder kun to procent fra to år efter det punkt, hvor der er flest aktive spillere.
En kampagnefilm med det nye bordfodboldspil kommer til at køre på sociale medier i de kommende måneder for at skabe opmærksomhed om, at pigerne ikke har nok forbilleder at spejle sig i, og derudover vil man kunne opleve bordfodboldbordet rundt om i landet på konferencer og til andre relevante sportsbegivenheder.
”Det er en gimmick, men på en alvorlig baggrund, og nogle gange skal man udfordre vores fastlåste billeder af, hvordan verden ser ud, hvis man vil ændre noget. Vi har arbejdet med sponsoratet af kvindeligaen siden 2019, og vi ser kampagnen som en forlængelse af vores arbejde med at styrke piger og kvinders mulighed for at drømme om en fremtid i sporten,” siger Susan Blindbæk Vestergård, Sponsorship Manager, Gjensidige.
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkBilleder

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Så mange danskere tisser i poolen12.7.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der bruger din sommerferie på at flyde rundt i en pool for at blive afkølet, så bør du måske overveje at tage nogle forholdsregler. Flere end hver sjette dansker erkender nemlig, at de tisser i poolen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Næsten dagligt er der optræk til en ulykke ved overskæringer på jernbanen9.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der registreret over 700 forløbere til ulykker ved overskæringer på jernbanenettet, hvor der har været ved at ske en kollision eller påkørsel. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum