Aros Forsikring GS træder ind i markedet for bilforhandlersolgte forsikringer i samarbejde med Cover A/S
Cover og Aros har underskrevet en partnerskabsaftale, der betyder, at Cover A/S vil tage Aros Forsikrings bilforsikringer ud til landets bilforhandlere, så forhandlerne kan tilbyde Aros Forsikrings særligt udviklede bilprodukt til privatkunder. Ambitionerne for det nye forsikringssamarbejde er tydelige fra starten: ”Vi stræber efter at blive den foretrukne forsikringsløsning for danske bilforhandlere, når det gælder privatkunder," udtaler Rune Vincent Falk, stifter af Cover A/S.
De danske bilforhandlere sælger årligt mere end 600.000 nye og brugte biler*, og forhandlere tager mere og mere kontrol over egen værdikæde, ved bl.a. at tilbyde deres kunder en bilforsikring ifm. handlen. Forsikring er normalt lavinteresse for forbrugerne, men de skal netop ved en bilhandel aktivt forholde sig til, hvilket forsikringsselskab bilen skal indregistreres ved. Gennem samarbejdet giver nystiftede Cover A/S bilforhandlerne og kunderne flere muligheder ifm. en bilhandel samtidig med, at Aros Forsikring rykker tættere på kunderne.
Cover A/S har valgt Aros Forsikring som deres forsikringspartner ud fra deres kundefokus.
”Aros Forsikring viser år efter år, at de har et stort kundefokus, hvilket også er årsagen til at selskabet for ottende år i træk er det landsdækkende forsikringsselskab, tilgængeligt for alle, med højeste kundetilfredshed i EPSI-målinger**, og en Trustpilot på 4.8 sætter en tyk streg under dette! Aros Forsikring udvikler et Garantiforsikring produkt fra bunden til brug for vores samarbejde, som kan supplere den klassiske ansvar-/kaskobilforsikring. Desuden er vi blevet enige om flere tilbud til forhandlere og kunder, som vi føler tilsammen stiller Cover og Aros Forsikring helt unikt i markedet for forhandlersolgte bilforsikringer. Samlet set understøtter løsningen fuldstændig Covers strategiske fokus på at bringe ro i sindet og tilfredshed hos bilkunderne, og levere innovative løsninger, som giver bilforhandlerne en stærk værdikæde og unikke muligheder. Så for Cover har det været et let valg at vælge Aros Forsikring, og det er en partner, vi er stolte over at arbejde sammen med,” siger Rune Vincent Falk.
Med aftalen vil Cover A/S og Aros Forsikring have gensidig eksklusivitet, og Cover A/S skal således hjælpe Aros Forsikring med at etablere en position i markedet for bilforhandlersolgte forsikringer til privatkunder.
”Sammen med Cover A/S bestræber vi os på at sammensætte en meget attraktiv bilforsikring. Som kundeejet forsikringsselskab vægter vi, at løsningen giver gode dækninger til fornuftige priser kombineret med servicefordele som tilgængelighed og markedets bedste skadebehandling. Hos os kan kunderne være sikre på mere, og sammen med Cover A/S udvikler vi unikke og efterspurgte produkter. Dermed bliver løsningen særdeles attraktiv og konkurrencedygtig for alle parter,” udtaler Morten Dissing, direktør for Aros Forsikring.
*https://autobranchendanmark.dk/selvom-nyvognssalget-stiger-kraftigt-er-niveauet-stadig-meget-lavt/
**Sammenlignet med landsdækkende selskaber uden medlemskrav
Kontakter
Morten DissingDirektør for Aros Forsikring
Tlf:2965 0875mod@aros-forsikring.dkRune Vincent FalkStifter af Cover A/S
Tlf:2272 2527rune@coverforsikring.dkBilleder
Om Cover A/S
Cover er stiftet i december 2023 og har til formål at skabe øget kundeloyalitet og værdikæde til bilforhandlere og branchen heromkring. Hensigten er at skabe unikke løsninger med kunde og forhandler i fokus sammen Aros Forsikring, som gør det til en simpel og kort proces at købe en bilforsikring.
Om Aros Forsikring GS
Aros Forsikring er et landsdækkende, kundeejet forsikringsselskab med rødder i Aarhus. Med personlig service i fokus leverer vores engagerede medarbejdere hver dag private forsikringer baseret på nærvær, hæderlighed og effektiv skadebehandling til vores kunder.
Vi vil nemlig være det mest anbefalede forsikringsselskab i Danmark, og hos Aros Forsikring kan du ”være sikker på mere”.
Følg pressemeddelelser fra Cover A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.