Kvinder i musikken

Kvindelige komponister har op gennem musikhistorien stået i skyggen af deres mandlige kolleger, og det er stadig et mandsdomineret erhverv. De tidlige, kvindelige komponister blev ofte mødt med fordomme og mistillid på grund af deres køn. De fik ikke de samme muligheder for at fremføre deres musik, og deres værker har ikke fået den plads i musikhistorien, som de fortjener.

Til koncerten Kvinder i musikken på Takkelloftet i Operaen vækkes nogle af disse kvindelige komponisters værker nu til live i samspil med nyere tiders kvindelige komponister. Musikken fortolkes af sangere og musikere fra Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel.

De mange komponister, hvis musik kan opleves ved koncerten, er Laura Netzel, Agathe Backer Grøndahl, Signe Lund, Hilda Sehested, Nancy Dalberg, Helvi Leiviskä, Anne-Marie Ørbeck og Kaija Saariaho.

--

Laura Netzel (1839-1927) studerede klaver, sang og komposition både i Stockholm og Paris og optrådte som pianist fra hun var 17 år. Hun spillede en aktiv rolle i Stochholms musikliv som musiker, dirigent og koncertarrangør i en årrække. Laura Netzel debuterede som komponist i 1874 og har skrevet omkring 70 værker under pseudonymet N. Lago.

Agathe Backer Grøndahl (1847-1907) var en af Norges mest kendte og mest spillede kvindelige komponister. Hun var pianist og komponist og regnes for den bedste norske sangskriver sammen med Grieg og Halfdan Kjerulff. I sine unge år levede hun et aktivt liv som international klaversolist med stærke forbindelser til førende europæiske musiknavne som for eksempel Franz Liszt.

Signe Lund (1868-1950) blev komponist ligesom sin mor, og hun begyndte at undervise og komponere efter sin uddannelse. Hun var tillige en aktiv debattør i musiklivet, og var med til at etablere Norsk Komponistforening. Signe Lund skrev en række lieder og klaverstykker, og hendes klaverkoncert var den første koncert af en kvindelig komponist, der blev opført i Norge.

Hilda Sehested (1858-1936) var uddannet pianist og komponist og blev i sin levetid en anerkendt og respekteret komponist, som blev betragtet med samme seriøsitet som hendes mandlige kolleger. Hendes Suite for cornet og klaver blev fint modtaget og også med en vis overraskelse, da det var sjældent, at en kvinde komponerede for et messinginstrument.

Nancy Dalberg (1881-1949) havde ikke et stort navn i offentligheden, men hun var både en god komponist og en fremragende orkestrator. Blandt hendes værker er tre strygekvartetter, en capriccio for orkester og en symfoni. Dertil kom, at hun var Carl Nielsens assistent i mange år, til hvem han overlod instrumenteringen af det elskede værk Fynsk Forår.

Helvi Leiviskä (1902-1982) var den første betydelige, kvindelige komponist i Finland, og hun var desuden musikbibliotekar på Sibelius Konservatoriet og musikanmelder. Hun sprang ud af en senromantisk tradition med Brahms som forbillede, men som årene gik, udviklede Leiviskäs musik sig i en mere moderne retning.

Anne-Marie Ørbeck (1911-1996) kom fra en søskendeflok på ni, hvor alle spillede et instrument. Ørbeck blev uddannet pianist men efterhånden fik komposition et fastere greb i hende, og Ørbeck blev med sin symfoni fra 1954 den første norske kvindelige symfoniker. Ørbeck skrev en lang række sange, og i dem høres et ekko af norsk folkemusik.

Kaija Saariaho (1952-2023) som døde sidste år, var den første komponist, som for alvor satte Finland på det musikalske verdenskort efter Sibelius. Hun skrev mange forskellige slags værker, men fælles for dem er den helt særlige tone af noget uudsagt, mystisk, som en hilsen fra en anden verden.

Kvinder i musikken | Koncert Operaen, Takkelloftet, 10/3 2024
Se mere om koncerten Kvinder i musikken HER
Koncerten er udsolgt.