Lidl Innovate løfter danske fødevare-startups
5.3.2024 11:14:36 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
I fredags præsenterede ni danske startups deres produkter for Lidls indkøbere. Målet var at komme på hylderne i dagligvarekædens butikker i ind- og udland. Fem af virksomhederne nåede i mål og er nu gået videre til næste fase i forløbet, hvor det handler om at gøre deres produkter klar til at komme på hylderne i Lidl!

Fredag den 1. marts lagde Lidl Danmarks hovedkontor i Aarhus lokaler til første finale i dagligvarekæden og Food & Bio Clusters nye store innovations- og udviklingskoncept ‘Lidl Innovate’, der har som mål at finde de næste danske produkter til Lidls butikker i ind- og udland.
Ni startups var repræsenteret på dagen. Med sig havde de smagsprøver, som Lidls ansatte på hovedkvarteret kunne smage og efterfølgende stemme på. I løbet af dagen pitchede hver deltager for Lidls indkøbere, som til sidst udvalgte fem virksomheder, der nu skal til at forhandle med kæden om at komme på hylderne i Lidls over 150 butikker i Danmark.
De ni startups var udvalgt blandt i alt 39 ansøgere, og at fem slap igennem nåleøjet, vækker stor glæde hos Lidl Danmarks CEO, Jens Stratmann:
“Fem ud af ni gik videre - hvilket er rigtig fint og tyder på tårnhøj kvalitet blandt de ni startups.
Fem startups, der forhåbentlig på sigt kan blive en del af Lidl Danmarks eksportsucces og komme til at eksportere til andre Lidl-lande,” siger Jens Stratmann.
Viceindkøbsdirektør, Khalil Jehya Taleb stemmer i:
“I Lidl ønsker vi at være med til støtte den danske fødevareproduktion og de mange utroligt dygtige og innovative danske virksomheder, vi har i landet. Fredag var en af de mest inspirerende dage i min tid i Lidl, og det var en sand fornøjelse at møde så dedikerede mennesker, der bare brænder for deres produkter,” siger han, og tilføjer:
“Nu er vi parate til næste skridt for virksomhederne, som vi håber at kunne præsentere i butikkerne. Jeg ser store muligheder i Lidl Innovate, og det er helt sikkert ikke sidste gang, vi afholder et arrangement som det hér.”
Recycled øl og sparkling cider fra regenerativt landbrug
For at kunne deltage i Lidl Innovate skulle ansøgerne kunne præsentere et stærkt og nyskabende produkt med en produktion og et setup bag sig, der gør det muligt hurtigt at få varerne på hylderne i Lidl-butikkerne. Og så skulle de også gerne have både en god historie samt et lavt miljøaftryk. Det gjaldt for alle ni af dagens deltagere, og i særdeleshed for de fem udvalgte:
- BRØL, der brygger øl fra overskudsbrød
- Vebu Foods, som producerer plantebaserede køderstatninger til køledisken
- Brannatura, der leverer hvedebaseret opblandingspulver med højt proteinindhold
- Chogo ApS, som har udviklet kostsupplerende snacks med høj energi- og proteintæthed
- Green Passion ApS, der tapper og destillerer most og cider fra regenerative og bæredygtige danske landbrug.
“Dagens produkter og pitches overgik vores vildeste forventninger. Alle ni deltagere er vindere, uanset om de er gået videre eller ej, for de har præsenteret fantastiske idéer, løsninger og produkter,” siger Khalil Jehya Taleb, som tilføjer, at de fire virksomheder, der ikke gik videre, får opfølgende samtaler med indkøberne og en forretningsudvikler hos Food & Bio Cluster Danmark.
Forløbet er blevet til i et samarbejde mellem Lidl Danmark og Food & Bio Cluster Denmark og er co-funded af European Commission og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl og WWF når milepæl inden for certificeret indkøb af te26.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har nået sit certificeringsmål for te og markerer dermed en vigtig milepæl i det strategiske partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. I dag er 95 % af den te, der anvendes i Lidl Danmarks egne mærkevarer, certificeret efter Rainforest Alliance-, Fairtrade- eller EU’s økologimærke.
Lidl og WWF når milepæl inden for råvareindkøb af kaffe26.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har nået sit certificeringsmål for kaffe og markerer dermed en vigtig milepæl i det strategiske partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. I dag er 95 % af den kaffe, der anvendes i Lidl Danmarks egne mærkevarer, certificeret efter Rainforest Alliance-, Fairtrade- eller Ø-mærket eller EU’s økologimærke.
Mere end et halvt år i front: Lidl sikrer lave fødevarepriser23.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For sjette måned i træk vinder Lidl Madprisluppens pristest af de billigste hyldevarer i Danmark. I en tid hvor en række priser kun går op, går Lidl forrest i bestræbelserne på at sikre, at prisen på fødevarer går ned, hvilket giver danskerne lidt mere råderum i økonomien.
Vigtig kundeinformation19.10.2026 16:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Røget ørred 125 g i varianterne Classic og Black Pepper af mærket Nautica med udløbsdato d. 15.10.2026 og 16.10.2026 tilbagekaldes grundet risiko for listeria.
Lidl vinder pristjek på økologi: Næsten 100 kroners forskel mellem billigste og dyreste kurv16.10.2026 11:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på regningen, når danskerne køber økologi. Det viser en ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen, hvor Lidl har den billigste kurv med 22 økologiske varer blandt syv dagligvarekæder. Hos testens dyreste kæde koster kurven over 94 kroner mere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum