Hjælp til husejere med gasfyr
5.3.2024 10:56:18 CET | home a/s | Pressemeddelelse
Salget af varmepumper har tabt pusten efter fald i gaspriser

Flere boligejere køber nye gasfyr – og samtidig er der færre, som investerer i luft til vand varmepumper og flere, der tøver med at tilslutte sig fjernvarme.
Ikke siden 2016 har salget af gasfyr været så højt som nu.
Årsagen er, at gasprisen er styrtdykket siden den steg dramatisk i halen på Ruslands invasion af Ukraine i starten af 2022, så den nu er tilbage på samme niveau, som boligejerne betalte op igennem 2010’erne. Gasprisen er nu den laveste i tre år og faldet med 93 % siden toppen, skriver Børsen.
- ”Det er godt nyt for landets ca. 400.000 husejere med gasfyr – både dem der vil blive boende og dem, der har salgsplaner. Med de markant lavere gaspriser fremstår deres bolig igen mere attraktiv i købernes øjne,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Fald i salg af varmepumper
Samtidig falder salget af luft til vand varmepumper, lige som tilslutningen til fjernvarme ikke går lige så hurtigt som tidligere.
Bent Achton, der er direktør i Leon Petersen VVS og Gas, forklarer til Børsen:
”Kunderne er jo glade for deres gasfyr. Et nyt koster kun en tredjedel af en ny varmepumpe, det er nemt at håndtere, det fylder ikke ret meget fysisk, og folk har fået øjnene op for, at det er dyrt at blive tilkoblet fjernvarme og at blive afkoblet igen, hvis man skulle fortryde.”
Samtidig er der mange steder i landet lange udsigter til at blive tilkoblet fjernvarme, skriver Børsen.
De nye gasfyr kan køre på biogas, og ca. 50 % af den gas, vi brænder i dag, er bio. I 2028 forventer man, at det er 100 %.
Gas fra Rusland udgør pt. ca. 15 % af EU's gasimport, mens flydende naturgas, det såkaldte LNG, fylder stadig mere i markedet.
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder

Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Det her vægter danskerne højest, når de går på boligjagt10.11.2026 10:01:24 CET | Pressemeddelelse
Pris, beliggenhed og boligens stand står øverst på danskernes ønskeliste, hvis de skulle købe en bolig i dag. Til gengæld er kort afstand til arbejde, byliv og boligens energimærke blandt de forhold, færre har i deres top tre, viser en ny YouGov-undersøgelse for home.
Ejerlejlighedsmarkedet i hovedstaden bremser op efter store prisstigninger4.11.2026 12:58:16 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra home viser, at både salg og fremvisninger af ejerlejligheder i hovedstaden er faldet markant. Men opbremsningen er en naturlig reaktion på de store prisstigninger, vurderer indehaver og ejendomsmægler Henrik Bengtson.
Sjællandske huspriser har taget et markant hop6.10.2026 09:17:23 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har haft den største prisstigning blandt landets fem regioner det seneste år. Ifølge home er det især områder i pendlingsafstand til København, der trækker udviklingen.
Danskerne har svært ved at vurdere, hvornår de skal købe eller sælge bolig21.9.2026 12:16:45 CEST | Pressemeddelelse
45 procent oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for home.
Sensommeren satte ekstra gang i sommerhusjagten3.9.2026 10:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mens aktiviteten på store dele af boligmarkedet har været faldende, gik sommerhusene den modsatte vej i august. Nye tal fra homes Boligbrief viser 9,6 procent flere sommerhushandler end i juli – og priserne ligger 8,1 procent højere end for et år siden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum