Assens Kommune oversætter komplekse klimatal i udstilling
5.3.2024 09:02:45 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Nu kan borgerne i Assens Kommune følge den lokale klimaudvikling på en mere overskuelig måde. En ny udstilling skal forsøge at oversætte de mange komplekse tal, så det bliver nemmere at følge med i.

I Assens Kommune vil vi reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 og være CO2 neutrale i år 2050. Det svarer til, at vi inden for kommunegrænsen skal reducere ca. 700.000 tons CO2 inden 2050 målt i forhold til 1990. Men hvor langt er vi med det?
Det kan være meget komplekst at følge med i. Derfor har Assens Kommune lavet en udstilling, som løbende viser, hvor langt vi er med at reducere CO2-udledningen inden for transport-, energi- og landbrugsområdet.
”Når noget bliver for abstrakt, kan det være svært at handle på. Derfor vil vi gerne synliggøre udviklingen og effekten af vores mange klimatiltag på en mere håndgribelig måde, så det bliver nemmere for borgere og virksomheder at følge med i og bakke op om”, fortæller Jens Jakobsen, formand for Miljø, Teknik og Planudvalget.
Klimaudviklingen vises ved hjælp af nogle glaskasser, som gradvist bliver fyldt med legoklodser efterhånden, som CO2-udledningen reduceres. Hver klods symboliserer 44 tons CO2. Jo flere klodser – jo tættere er vi på at nå målet om en reduktion på 70% i 2030 og de 100% i 2050, som også er markeret på montrerne.
Borgerne er med til at reducere udledningen
Torsdag den 7. marts 2024 kl. 13.30 indvies udstillingen. I den forbindelse kommer nogle lokale aktører, som har bidraget med at nedbringe CO2 i kommunen og placerer klodser i montrerne.
Én af dem er lodsejer Jakob Bernt Fausbøll, der har afgivet omkring 10 ha jord til et vådområdeprojekt i Strandby. Det er en besparelse på 183 tons CO2 om året svarende til 4 legoklodser i udstillingen.
”Jeg synes, det er vigtigt. Vi ved alle, at der skal gøres noget på klimafronten, og alle bidrag tæller. Derfor er jeg meget stolt af at have været en del af et projekt, hvor vi af frivillighedens vej mellem lodsejere, myndigheder og lokalsamfund, er lykkes med at gøre en forskel for klimaet samtidig med, at vi har skabt et skønt naturområde til gavn lokalsamfundet”.
Og der er netop brug for, at andre gør en forskel lige som Jakob Bernt Fausbøll:
”Assens Kommune gør rigtig meget for at reducere CO2-udledningen, men målsætningen gælder jo alt inden for kommunegrænsen. Så der er brug for, at alle bidrager, hvis vi skal nå i mål”, fortæller klimakoordinator Sanne Munk Doll.
Hvordan går det på de forskellige områder?
”Vi er ret langt på energiområdet. Men hvis vi kigger på transportområdet, har vi langt igen. Her udleder borgere og virksomheder inden for kommunegrænsen næsten lige så meget CO2 som i 1990. Så her er der behov for, at vi alle gør en ekstra indsats – enten ved at skifte til elbil, køre mere sammen, cykle mere og i det hele taget køre mindre”, fortæller Sanne Munk Doll.
”Selvom vi har vedtaget en klimastrategi og er i fuld gang med indsatserne, så kan vi ikke nå i mål alene som kommune. Vi håber derfor, at udstillingen også kan være med til at skabe forståelse for, at vi alle - kommunen, virksomheder og borgere - bliver nødt til at gøre en indsats”, fortæller Jens Jakobsen, formand for Miljø, Teknik og Planudvalget.
Udstillingen viser udviklingen på transport-, energi- og landbrugsområdet, da de tre områder står for 96% af samlede udledning inden for kommunegrænsen.
Udstillingen kommer i første omgang til at stå i Borgerservice i Assens, og efter noget tid er det meningen af udstillingen kan komme rundt i kommunen. Samtidig arbejdes der på, at man også skal kunne følge udviklingen digitalt.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 31 99 40Annette BækChef for Miljø og NaturAssens Kommune
Tlf:40 11 76 34Sanne Munk DollKlimakoordinatorAssens Kommune
Tlf:23 34 99 29Jakob Bernt FausbøllLodsejer i Strandby
Tlf:24 66 95 90Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Assens Kommune og Røde Kors indgår lokal samarbejdsaftale om beredskab15.4.2026 05:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune og de seks lokale Røde Kors-afdelinger i kommunen har netop indgået en samarbejdsaftale om støtte og hjælp til sårbare borgere i tilfælde af større hændelser, hvor kommunens nødberedskab bliver aktiveret. Aftalen er blandt de første af denne art i landet - og den første på Fyn.
Baagøfærgen fejrer 50 år med jubilæumssejlads og historisk udstilling10.4.2026 08:07:41 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. april 2026 fylder Baagøfærgen, som sejler mellem Assens og Baagø, 50 år – og det bliver markeret med sejlads til 1976-priser og en ny udstilling om færgens historie.
Mental mistrivsel og social ulighed udfordrer fortsat folkesundheden - også i Assens Kommune23.3.2026 11:21:15 CET | Pressemeddelelse
Unge kvinders mentale sundhed er dårligere end alle andre befolkningsgruppers. Og der er en klar sammenhæng mellem lav grad af sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er blot nogle af resultaterne i den landsdækkende undersøgelse ”Hvordan har du det? 2025”. De samme tendenser ses i Assens Kommune.
Særlig demokrati-ordning bliver nu tradition17.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ved Kommunal- og Regionsrådsvalget i 2025 fik folkeskoleeleverne i Assens Kommune mulighed for at tage med deres forældre ned og stemme, uden de fik fravær i skolen den første lektion. Nu gør Assens Kommune ordningen til en tradition ved alle valg – også den 24. marts 2026.
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune9.3.2026 17:00:59 CET | Pressemeddelelse
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune om Plejehjemmet Sydmarksgården samt aftalen om servicedrift på Plejehjemmet Holmely. Assens Kommune afventer nu en politisk beslutningsproces, der skal afklare den videre drift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum