Opkøb godkendt: Ahlsell trækker i arbejdstøjet
Ahlsell har fået grønt lys til opkøbet af Bacher Work Wear. Godkendelsen er endnu en vigtig brik i den nordisk-baltiske handelskoncerns ambitiøse vækststrategi i Danmark.

Med opkøbet af Sanistål sidste år tog Ahlsell, der er den største tekniske distributør i Norden, et stort skridt ind på det danske B2B-marked – med en plan om at ekspandere og styrke sin markedsposition yderligere.
Nu er endnu en brik i den plan faldet på plads. Konkurrencemyndighederne har godkendt Ahlsells køb af Bacher Work Wear, der med en omsætning på 178 mio. kr. er førende leverandør af arbejdstøj, uniformer og profiltøj til dansk erhvervsliv. I december sidste år blev Ahlsells opkøb af industrispecialisten KJV A/S godkendt.
Klar til at sætte turbo på
Hos Ahlsell Danmark glæder adm. dir. Claudio Christensen sig over, at handlen er gået igennem:
”Vores kunder tæller mere end 34.000 virksomheder i dansk industri og byggeri - som alle har brug for arbejdstøj. Med købet af Bacher Work Wear kan vi tilbyde en stærk totalløsning med alt indenfor tekniske produkter og beklædning. Der er masser af synergifordele og krydssalgsmuligheder, som vi sammen skal realisere. Vi er mere end klar til at trække i arbejdstøjet og sætte turbo på væksten".
Han fortæller, at Ahlsell som et led i opkøbs- og vækstplanerne udvider sit centrallager i Billund. Det sker i etaper og betyder, at lagerkapaciteten på det højteknologiske robotanlæg kan mere end fordobles.
Ser muligheder for nye markeder
Opkøbet af Bacher Work Wear flugter med Ahlsell-koncernens strategi om at være en one stop-shop for sine kunder i de nordiske og baltiske lande. Fundamentet for dét er på plads med Bacher Work Wears sortiment på 50.000 produkter fra 150 brands – og mere end 125 års erfaring med at sælge arbejdstøj.
Også hos Bacher Work Wear, der de seneste to år har vækstet 40 procent, melder adm. dir. Peter Vallentin klar til yderligere vækst:
”Vi har fået en langsigtet og ambitiøs ejer. Ahlsell står godt i markedet for arbejdstøj i Sverige og Norge og er i Danmark stærke på personligt sikkerhedsudstyr, noget der ofte forhandles sammen med arbejdstøj. Sammen med vores mangeårige erfaring og dybe kompetencer giver det nogle rigtig spændende muligheder, dels for at vi kan skalere til nye markeder, dels for at vores kunder kan samle indkøbet af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr – og få det leveret med dags varsel fra Ahlsells robotlager”, siger Peter Vallentin.
Inden for et par uger bliver Ahlsell formelt ejer af Bacher Work Wear, og samarbejdet kan gå i gang. Bacher Work Wear fortsætter efter planen med eget navn og organisation.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@sanistaal.dkBilleder



Om Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark beskæftiger ca. 970 medarbejdere i fire forretningsenheder:
Sanistål – part of Ahlsell: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ahlsell Danmark udnævner ny kommerciel direktør17.12.2025 08:11:10 CET | Pressemeddelelse
Brian Bebe Andersen er ny kommerciel direktør i Ahlsell Danmark med det overordnede ansvar for virksomhedens salgsstrategi og salgsorganisation. Med udnævnelsen indtræder han samtidig i Ahlsell Danmarks øverste ledelse.
Ahlsell indgår aftale om at købe SJEB A/S13.11.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den tekniske distributør Ahlsell Danmark har indgået aftale om at købe SJEB A/S. Opkøbet komplementerer Ahlsells eksisterende forretning indenfor arbejdstøj, profiltøj, sikkerhedssko og værnemidler og skal styrke sortiment og service til Ahlsells og SJEBs kunder.
Rosa Jensen er Ahlsells nye direktør for strategi og forretningsudvikling10.11.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har pr. 1. november ansat Rosa Jensen som Director of Strategy & Business Development.
Christian Herbert ny CEO for Ahlsell Danmark24.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Herbert er udnævnt som ny administrerende direktør for Ahlsell Danmark, der er en del af Nordens største tekniske distributør til industri og byggeri.
Ny salgschef for Køleteknik hos Ahlsell7.5.2025 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har som led i et strategisk fremstød på markedet for køleteknik ansat Nichlas Amdisen Zurhaar som ny salgschef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum