Uvidenhed bag rattet: Så mange danskere kører rundt med advarselslamper tændt i bilen
5.3.2024 07:36:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere med kørekort har inden for de seneste tre år oplevet, at en lampe lyste i bilens instrumentbræt, uden at de vidste hvad den betød. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.

Rød, gul, grøn eller blå? Der er rigeligt med farver og symboler at forholde sig til i instrumentbrættet på især nyere biler, hvor helt op mod 40 lamper risikerer at blinke, mens man er på vej fra A til B.
Og de mange muligheder er da også en stor mundfuld for rigtig mange danske bilister.
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser nemlig, at hele 4 ud af 10 bilister inden for de seneste tre år har oplevet, at en lampe lyste i deres instrumentbræt uden at de vidste, hvad den betød. Der findes dog en god tommelfingerregel, som vil komme mange til gavn, fortæller skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Som udgangspunkt kan man bruge som tommelfingerregel, at ser man en gul lampe, så kan man køre videre, men man bør derefter undersøge, hvad der er galt med bilen. Ser man derimod en rød lampe, så skal man stoppe sin bil, og ofte også tilkalde hjælp.”
Der er heldigvis hjælp af hente for de mange danskere, der ikke ved første øjekast genkender bilens advarselslamper. Kigger man i bilens servicebog er alle lamper, uanset farve, nemlig forklaret, men det er der mange danskere, der ikke tyer til i første omgang.
For i undersøgelsen svarer hele 7 ud af 10 bilister, der har set en lampe, de ikke kendte til, at de er kørt videre, selvom en lampe de ikke kendte betydningen af lyste.
Og det er en rigtig dårlig ide, især hvis man oplever at en rød lampe lyser i sit instrumentbræt.
“Kører man videre med en rød lampe lysende i bilen, så risikerer man, at man ødelægger vitale dele som eksempelvis motoren, og det bliver en rigtig dyr fornøjelse, når den skal repareres eller udskiftes. Mit råd er derfor også, at det altid er bedre at stoppe bilen, hvis man er usikker på en lampes betydning, og ikke køre videre før man er sikker på, at det er forsvarligt,” siger Lene Rasmussen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 879 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år med kørekort af YouGov for Gjensidige i februar 2023.
|
Har du inden for de seneste tre år oplevet, at en lampe lyste i instrumentbrættet på din bil, uden at du vidste, hvad den betød? |
|
|
Ja, en gang |
27% |
|
Ja, flere gange |
15% |
|
Nej, aldrig |
52% |
|
Totalsum |
100% |
|
Kørte du videre, selvom du ikke vidste, hvad lampen betød? |
|
|
Ja |
68% |
|
Nej |
30% |
|
Ved ikke |
3% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag8.8.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum