Ny interaktiv film skal sætte fokus på krigens regler
Røde Kors’ nye interaktive film, ’If War Comes To You’, blander elementer fra gaming, læring og film for at invitere et bredt publikum ind i de dilemmaer, der rammer i kølvandet på krigens virkelighed. En indsigt, der er mere relevant end nogensinde.
Der har aldrig været mere krig og konflikt i verden, end der er lige nu, og hver eneste dag bliver vi bombarderet med indtryk fra verdens brændpunkter – uanset om vi tænder for Tv’et eller åbner en app på vores mobil.
Som led i Røde Kors’ særlige rolle med at formilde reglerne for krig, har vi udviklet en ny interaktiv film, hvor du selv er med til at drive handlingen frem, når du løbende må træffe dilemmafyldte valg i rollen som enten nødhjælpsarbejder, soldat eller civil midt i en krigszone.
Og det er præcis denne form for nye kommunikationsgreb, der er nødvendige for at oplyse flere om, at der faktisk er regler for krig – selvom det nogle gange kan være svært at se det.
”Vi skal hele tiden tænke i nye baner og finde nye metoder, så vi kan nå ud til mennesker, der ikke nødvendigvis kender til reglerne for krig. For mere end nogensinde før har vi brug for at have et fælles sprog, når vi taler om det stigende antal konflikter, vi ser i verden i øjeblikket. Gamification er en kommunikationsform med et stort og voksende publikum og derfor et sted, Røde Kors skal være,” siger kommunikationschef i Røde Kors i Danmark, Klaus Nørskov.
’If War Comes To You’ er udviklet af Røde Kors og er produceret af det danske filmproduktionsselskab Laban Stories i samarbejde med onlinebureauet GoodCity og konsulentfirmaet Phoenix VfX.
Røde Kors skal formidle om krigens regler
I krig har Røde Kors en særlig rolle. Det er Røde Kors’ opgave at hjælpe syge og sårede, besøge og hjælpe krigsfanger, og Røde Kors appellerer konstant til, at krigens stridende parter overholder alle krigens regler og mindsker civile tab.
Røde Kors har desuden lovet de stater, der har underskrevet Geneve-konventionerne, at hjælpe med at formidle om reglerne for krig. Det gør vi på mange forskellige måder i Danmark. ’If War Comes To You’ er en af dem.
Fakta
- Det er Røde Kors i Danmark, der har stået for idéudvikling og projektledelse af ’If War Comes To You’ i tæt partnerskab med og med støtte fra Internationalt Røde Kors (ICRC) og en række andre europæiske Røde Kors-selskaber. Derfor findes ’If War Comes To You’ på en lang række sprog, herunder dansk.
- ’If War Comes To You’ ligger på en hjemmeside, hvor der findes masser af ekstra viden om krigens regler, Geneve-konventionerne og Røde Kors’ særlige mandat i krig
- Prøv selv på http://ifwarcomestoyou.com/dk
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Mange udsatte har ikke råd til kriseberedskab15.1.2025 16:50:47 CET | Pressemeddelelse
Alle danskere skal, ifølge myndighederne, opbygge et kriseberedskab, men blandt de mest udsatte borgere er der ofte ikke råd, og tilliden til myndighederne er lav. Det viser en ny undersøgelse af udsatte borgeres syn på kriseberedskab foretaget af Røde Kors
Martin Johannes Larsen fordobler sin egen indsamlingsrekord: Samler 1.090.289 ind til Røde Kors’ Julehjælp23.12.2024 10:27:08 CET | Pressemeddelelse
Først nåede han målet på en halv million, og hurtigt efter sit nye mål på 750.000 kroner. Under årets Julepatrulje ender komiker og TV-vært Martin Johannes Larsen med at samle 1.090.289 kroner ind til Røde Kors’ Julehjælp.
Juleværter med hjerterum søges: Gør en forskel for nogle af dem, der sidder ufrivilligt alene juleaften17.12.2024 11:00:48 CET | Pressemeddelelse
I år oplever Julevenner.dk en overvægt af gæster, der søger et sted at holde jul. Derfor opfordrer Røde Kors og Boblberg til at melde sig som julevært, hvis man har lyst og plads til flere omkring sit julebord i næste uge
Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte er kåret som en af EU’s tre bedste kriminalpræventive indsatser5.12.2024 14:34:46 CET | Pressemeddelelse
Primus Motor, som er Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte, har modtaget en tredjeplads ved kåringen i Budapest onsdag aften
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens. Pressen er inviteret5.12.2024 12:31:53 CET | Presseinvitation
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens for at tale om de politiske rammer og udfordringer på genbrugsområdet, herunder implementering af det kommende EU-direktiv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum