Forpligtende aftaler skal accelerere Region Midtjyllands bæredygtige omstilling
Region Midtjylland indgår som den første region forpligtende bæredygtighedsaftaler med alle hospitalerne og fællesfunktioner. Aftalerne skal øge tempoet af den bæredygtige omstilling.
![Region Midtjyllands regionsråd vedtog i januar 2021 en strategi for bæredygtighed. Strategien sætter mål inden for fire områder: cirkulær økonomi; el, vand og varme; transport, logistik og mobilitet; social bæredygtighed. De forpligtende aftaler med alle hospitalsenheder, fællesfunktioner og stabe indeholder indsatser inden for alle fire spor.](/data/images/public/13561276/13787934/45389e02-ba30-456f-9bc1-c754bbc458eb-w_720.jpg)
Region Midtjylland har taget et væsentligt skridt fremad i sit arbejde med bæredygtighed ved at indgå 11 forpligtende bæredygtighedsaftaler med regionens hospitaler, socialområdet, psykiatrien, regionsapoteket, præhospitalet, midtVask samt stabe og fællesfunktioner.
I 2021 vedtog regionsrådet en bæredygtighedsstrategi, der sigter mod at gøre Region Midtjylland som virksomhed cirkulær i 2030 og CO2-neutral i 2050.
Her spiller bæredygtighedsaftalerne en vigtig rolle i at accelerere arbejdet med at omsætte målene i bæredygtighedsstrategien til konkrete handlinger. Og nu er regionens Udvalg for Bæredygtighed, Teknologi og Anlæg netop blevet orienteret om aftalerne.
- CO2-forbruget forsvinder ikke af sig selv fra den ene dag til den anden, og det er jo en kompleks opgave at omstille hospitalsdriften. Det kræver en strategisk og målrettet tilgang, så bæredygtighed, kvalitet og praktik kan gå hånd i hånd, og med bæredygtighedsaftalerne skrues der nu op for tempoet og ambitionerne, siger udvalgsformand Henrik Gottlieb Hansen (S).
Alle skal bidrage til bæredygtig handling
Konceptet for hospitalernes individuelle bæredygtighedsaftaler er udviklet af Koncern Bæredygtighed i tæt samarbejde med regionens eksperter på bæredygtighed indenfor strategiens fire spor: Indkøb & Medicoteknik, Center for Bæredygtige Hospitaler, Koncern HR, Regional Udvikling samt Byggeri & Ejendomme.
Alle indsatserne tager udgangspunkt i bæredygtighedsstrategiens mål ud fra den faglige viden om effekt, som vi de seneste år har opsamlet gennem bæredygtige initiativer og forsøg i regionen, fortæller koncerndirektør Anders Kjærulff:
- Sundhedsvæsenet står for en markant del af klimapåvirkningen i Danmark, og som region har vi et stort ansvar, men samtidig en stor mulighed for at bidrage til en grønnere fremtid. Vores måde at skabe sundhed på må ikke forringe muligheden for at leve et sundt liv i fremtiden, og med bæredygtighedsaftalerne sikrer vi, at alle regionens enheder får en bedre mulighed for at bidrage til en mere bæredygtig transformation.
Aftaler giver mulighed for at løfte i flok
Bæredygtighedsaftalerne stiller krav inden for: cirkulær økonomi; el, vand & varme; logistik, transport & mobilitet og social ansvarlighed.
Hospitalerne og enhederne har desuden selv udvalgt minimum tre forpligtende indsatser hver på sporet for cirkulær økonomi.
Indsatserne er bl.a. valgt på baggrund af solid viden om effekt, og så er det indsatser, som alle hospitaler og enheder har mulighed for at implementere og skalere. Det gælder fx på Regionsapoteket Midtjylland, der hver dag producerer, leverer og vejleder i brugen af medicin til patienterne på alle hospitaler i regionen.
Ifølge Regionsapoteket Midtjyllands direktør, Susie Vand, er bæredygtig omstilling en kompliceret opgave, men de nye aftaler styrker arbejdet:
- Det gode ved aftalerne er, at de giver os mulighed for at løfte i flok. Ud over Regionsapotekets lokale bæredygtighedsindsatser vil vores fokus være på fælles indsatser på medicinområdet – både på tværs af regionens hospitaler og i vores nationale samarbejde omkring indkøb, siger hun.
Se bæredygtighedsaftalerne her.
Fakta: Bæredygtighedsaftalerne kort fortalt
- Region Midtjylland har vedtaget bæredygtighedsaftaler for alle 11 enheder i regionen herunder hospitalerne, psykiatrien, socialområdet, regionsapoteket, præhospitalet, midtVask, stabe og fællesfunktioner.
- Bæredygtighedsaftalerne skal accelerere arbejdet med at omsætte målene i Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030 til konkrete handlinger og være med til at sikre, at regionen når de ambitiøse mål i bæredygtighedsstrategien.
- Bæredygtighedsaftalen er etårig for 2024, der fungerer som et læringsår. Fra 2025 vil aftalerne vil være toårige.
- Bæredygtighedsaftalerne er de første af deres slags i Region Midtjylland, og Region Midtjylland er den første region, der bruger forpligtende aftaler som metode til at bringe bæredygtighed helt ind i den daglige drift.
- De første bæredygtighedsaftaler indeholder få udvalgte indsatser. De er valgt ud fra, hvor der er solid viden om effekt, og ud fra hvor lette de er at implementere i hverdagen.
- Driftsenhederne har desuden selv udvalgt minimum tre forpligtende indsatser hver på sporet for cirkulær økonomi.
Her kan du læse Region Midtjyllands nye bæredygtighedsaftaler.
Læs mere om, hvordan Region Midtjylland arbejder med bæredygtig omstilling.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Gottlieb Hansen (A)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg (formand) og Udvalg for regional udvikling
Anders KjærulffKoncerndirektør
Sekretær for Anders Kjærulff: Bente Fischer, tlf. 7841 0051/ Bente.Fischer@stab.rm.dk
Susie VandDirektørRegionsapoteket Midtjylland
Tlf:+45 2962 7895susivand@rm.dkhttps://www.fagperson.sundhed.rm.dk/til-ansatte-og-samarbejdspartnere/regionsapoteket/om-regionsapoteket/Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder
![Region Midtjyllands regionsråd vedtog i januar 2021 en strategi for bæredygtighed. Strategien sætter mål inden for fire områder: cirkulær økonomi; el, vand og varme; transport, logistik og mobilitet; social bæredygtighed. De forpligtende aftaler med alle hospitalsenheder, fællesfunktioner og stabe indeholder indsatser inden for alle fire spor.](/data/images/public/13561276/13787934/45389e02-ba30-456f-9bc1-c754bbc458eb-w_240.jpg)
![Medicinrum på hospital. Inden for medicinområdet er der bæredygtighedsmæssigt et stort potentiale i indsatser, der bl.a. kan reducere spild og emballageaffald. I Region Midtjylland er der ét regionsapotek, der forsyner alle regionens hospitaler.](/data/images/public/13561276/13787934/bc4a5190-5a92-4448-8b0f-39ed67ab4fac-w_240.jpg)
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
27 landsbyer får el-delecykel af Region Midtjylland8.7.2024 08:58:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny forsøgsordning får 27 landsbyer i den midtjyske region hver stillet en gratis elcykel til rådighed. Projektet skal teste, hvordan et to-hjulet transportmiddel kan forbedre de lokales mobilitet.
Regionsråd: Strukturforslag overser vigtige regionale opgaver2.7.2024 15:23:15 CEST | Pressemeddelelse
Ansvaret for sundhed, klima, transport, uddannelse, miljø og det specialiserede socialområde bør fortsat være samlet og forankret i regionerne, mener Regionsrådet for Region Midtjylland.
Region investerer millioner i samkørsel1.7.2024 10:35:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange kører alene i egen bil. Nu allierer Region Midtjylland sig med samkørsels-virksomhed og bruger 3,27 mio. kroner på at få flere til at give et lift.
Aarhus tiltrækker stor europæisk konference for velfærdsløsninger28.6.2024 14:55:30 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus bliver vært for den internationale konference The European Social Services Conference, som afholdes den 23.-25. juni 2025. Under titlen 'Where Care Meets Tech' sætter konferencen fokus på, hvordan vi udvikler velfærden ved at styrke menneskers handlekraft og implementere digitale løsninger. Det skal sikre mere velfærd for færre midler til gavn for ældre, socialt udsatte og mennesker med fysiske og psykiske handicap
Banebrydende udstyr forbedrer kræftbehandlingen i Region Midtjylland28.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital investerer i nyt udstyr, som vil forbedre strålebehandlingen af Region Midtjyllands kræftpatienter markant
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum