Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 2024
På baggrund af de mange indstillinger har Kultur- og Fritidsrådet nu udvalgt de nominerede til de otte priser, som uddeles ved Billund Kommunes Sports- og kulturgalla i starten af april.

Igen i år er det et stærkt felt, som Kultur og Fritidsrådet har nomineret til årets Sports- og Kulturgalla. Hvem der løber med titlen som vinder i de otte eftertragtede priser – herunder en helt ny pris - må offentligheden vente med at få afsløret til den 5. april, hvor Sports- og Kulturgalla løber af stablen i MAGION i Grindsted.
De nominerede er:
Årets Hold: Tildeles et hold, som i det forgangne år har gjort noget ekstraordinært. Prisen er en særlig påskønnelse af holdindsatsen, der har medført unikke præstationer eller handlinger. De nominerede til Årets Hold er:
- Unge- og Kulturhusets (UKH) frivillige
- 2. Holdet fra Hejnsvig Dartklub
- GSK Liga Speedway
Årets Leder/Træner: Tildeles en leder eller træner, der fortjener et særligt skulderklap for sin indsats, og som løfter opgaven ud over det sædvanlige; er inspirerende, nytænkende eller på anden vis leverer en bemærkelsesværdig indsats. De nominerede til Årets Leder/Træner er:
- Jannie Søgaard, Billund Cykelmotion
- Trine Lykke Steffens Jeppesen, Hejnsvig IF Gymnastik
- Christine Schultz Liltorp, Filskov FDF
Årets Kulturtalent: Tildeles et kulturtalent, der har gjort sig særligt bemærket med sine resultater og udvist særlig vilje, engagement, færdigheder og/eller udviklingspotentiale inden for sin genre. De nominerede til Årets Kulturtalent er:
- Clara Linnet Storgaard, Ung Pianist
- Sille Klausen, Billund Kulturskole/Talent Billund
Årets Idrætstalent: Tildeles et idrætstalent, der har gjort sig særligt bemærket med sine resultater og udvist særlig vilje, engagement, færdigheder og/eller udviklingspotentiale inden for sin idrætsgren. Den nominerede til Årets Idrætstalent er:
- Mira Dahlmann, GGIF Fodbold, Teqball
I denne kategori var der kun en indstillet, som levede op til prisens kriterier. Derfor er der kun én nomineret i denne kategori.
Årets Kulturpris: Tildeles en gruppe, en forening, et kulturelt miljø eller en ildsjæl, der har været med til at igangsætte, fremme eller synliggøre kulturelle aktiviteter i Billund Kommune og derved fremhævet kommunen regionalt eller nationalt. De nominerede til Årets Kulturpris er:
- John Skou og Birgitte Antonius, Grindsted Revyen
- Sdr. Omme Lokal Arkiv
- ISB Drama Club v/ John Dixon og Karli Winters
Årets Idrætspris: Tildeles et hold eller en enkeltperson for en helt enestående toppræstation inden for sin idrætsgren og derved fremhævet Billund Kommune regionalt eller nationalt. De nominerede til Årets Idrætspris er:
- Finn Nielsen, Bent Rathleff, Bo Gregersen og Torben Rathleff fra Vesterhede Krocketklub
- Johan Hogrefe Fredmar, Taekwondo
- Jan Grenå og Bo Bolding fra Vesterhede Krocketklub
Årets Skulderklap: Kan tildeles en person, en forening, et hold, en gruppe, et miljø inden for kultur- og fritidslivet, som fortjener et skulderklap pga. et bidrag eller en særlig og/eller betydningsfuld indsats i det forgangne år.
- Mathias "Vips" Jeppesen, GGIF Fodbold
- De frivillige fra Naturplejerteamet
- Team BFO, Klubsamarbejde (Blåhøj IF, Sdr. Omme IF, Filskov IF)
Æresprisen: Tildeles en gruppe, en forening eller en enkeltperson for at have ydet en særlig, gerne flerårig, indsats for fritidslivet, kulturen eller idrætten i Billund Kommune og derved markeret sig på en betydningsfuld måde til glæde for borgerne i Billund Kommune. De nominerede til Æresprisen 2023 er:
- Chris Ælmholdt, GGIF Fodbold
- Svend Refsgaard, Sdr. Omme Skytteforening
- Lisbeth og Gudmund Larsen, FDF Grindsted
Over 120 hædersbevisninger skal uddeles
Udover de indstillede til de otte priser er der igen i år en hel række hold og enkeltpersoner, der hædres med en hædersbevisning fra Billund Kommune.
Hædersbevisninger uddeles til både unge under 18 år og udøvere over 18 år, der har opnået ekstraordinære toppræstationer ved DIF-godkendte mesterskaber eller tilsvarende, eller som fortjener en hædersbevisning for deres præstation inden for kulturområdet eller fritidslivet.
Over 120 personer er indstillet til en hædersbevisning for deres præstationer i 2023. Hædersbevisninger uddeles ligeledes til Sports- og Kulturgallashowet.
Billetter
Alle nominerede og modtagere af hædersbevisninger inviteres til at deltage gratis i showet. Øvrige kan købe billet via www.billund.dk/sports-og-kulturgalla frem til og med onsdag den 27. marts 2024 kl. 12.00.
Fakta
- Sports- og Kulturgalla løber af stablen fredag den 5. april fra kl. 17:30 i MAGION.
- Billetsalget løber fra fredag den 1. marts til og med onsdag den 27. marts kl. 12.00. Billetterne koster 125 kroner (+ billetgebyr) og kan købes via www.billund.dk/sports-og-kulturgalla
- Showet rummer ud over prisuddeling til priser og hædersbevisninger også taler, underholdning, indslag og spisning.
- Alle nominerede til priser samt modtagere af hædersbevisninger inviteres gratis med til showet og får direkte besked herom.
Kontakter
Stine Højris Mogensen
Kulturkonsulent, Billund Kommune
Mail: SHM@Billund.dk eller Tlf.: 79 72 76 11
Eller
Anette Grønholt
Formand for Kultur- og Fritidsrådet, Billund Kommune
Mail: a.groenholt@gmail.com eller Tlf.: 21 96 36 00
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Attraktiv storparcel udbydes i et af Grindsteds mest spændende nye byområder10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der en unik mulighed for at præge udviklingen af Grindsted. Her har Billund Kommune netop nu en storparcel på 29.827 kvadratmeter til boligudvikling i udbud. Den store projektgrund ligger i et byggemodnet område i Morsbøl omgivet af parcelhuse og grønne områder. Udbudsrunden løber frem til den 30. oktober kl. 12.00.
Nu ændres vigepligten ved Østergade i Grindsted9.10.2025 10:29:13 CEST | Pressemeddelelse
På mandag går arbejdet i gang med at ændre på vigepligtsforholdene i krydset mellem Østergade og Østre Alle ved rutebilstationen i Grindsted. Ved samme lejlighed ændres ensretningen på parkeringspladsen ved rutebilstationen.
Billund Kommune blandt landets bedste idrætskommuner7.10.2025 11:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune tager et pænt spring frem på listen og har fået en fjerdeplads i en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund, som har undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner forud for kommunalvalget 18. november.
Hele Danmarks regiment kommer forbi Billund til Blå Fest6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde kommer til Billund i anledningen af Blå Fest. Her vil de gå parade i Billund Midtby og senere holde deres ikoniske Blå Fest om aftenen.
Sunde Skridt – nyt navn giver et bredere fokus på vægtproblemer29.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vægtklinikken under Billund Kommune har skiftet navn til Sunde Skridt og er flyttet til Sundhed og Træning på Sydtoften. Begge ændringer skal tydeliggøre, at madudfordringer hos børn ikke kun handler om vægt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum