Dorthe Andersen er ny kunderådgiver i Andelskassen i Horsens
4.3.2024 14:59:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Dorthe Andersen er ansat som kunderådgiver i Andelskassens nye rådgivningscenter i Horsens. Hun kommer med solid erfaring, og så arbejder hun ud fra et mindset om, at en god relation er en tryg relation.

Dorthe Andersen har arbejdet de sidste 15 år som privatrådgiver i Sydbank i blandt andet Juelsminde og Vejle. Før hun uddannede sig til bankrådgiver, arbejdede hun som advokatsekretær i 15 år, men skiftede branche for at komme tættere på kunderne, og så har økonomi altid interesseret hende.
”Økonomi har altid interesseret mig, og så tænker jeg kreativt for at finde løsninger, som passer til kunderne der, hvor de er i livet. Jeg kan godt lide at gøre en forskel for mine kunder, så de føler sig tilpasse og hjulpet. Og så er det vigtigt, at kunderne føler sig trygge ved mig, for det betyder meget, at de ved, hvordan deres fremtid ser ud – hvad de kan rent økonomisk, og hvordan jeg kan bidrage til at opfylde deres drømme og planer,” siger Dorthe Andersen.
En menneskelig bank
Med skiftet til Andelskassen glæder Dorthe sig til at være med til at bygge bankens nye rådgivningscenter i Horsens op fra bunden i samarbejde med gode kolleger. Kolleger, der til at starte med består af centerdirektør Malene Marnow Glyngø og kunderådgiver Merete Dalgaard.
I Andelskassen arbejder de hver dag ud fra perspektivet om, at en god relation er en tryg relation, og det matcher godt med Dorthes egne værdier.
”At Andelskassen er en relationsbank, passer lige til mig, og jeg oplever det som en meget menneskelig bank. Jeg kan godt lide at indgå relationer og bakke op om det, den enkelte kunde er involveret i, så kunden netop føler sig set og hørt. Det bliver så spændende igen at være med til at skabe noget fra bunden. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Merete, og vi kender hinandens styrker og potentialer, og jeg tror, at vi sammen med Malene vil udgøre et stærkt team,” fortæller Dorthe.
Dorthe har tidligere været med til at starte Sydbank Direkte Rådgivning op i Vejle og har derfor en del erfaring med at bygge en afdeling op og komme godt fra start.
Dorthe bor privat i Breth med sin mand og deres yngste søn på 21 år. Børnene på 27 og 25 år er fløjet fra reden. Fritiden bruger Dorthe sammen med familie og venner, god mad og vin, træne i fitnesscenter og gåture i naturen. Dorthe er også frivillig til Barrit Byfest og Juelsminde Havnefest.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum