Ny rådgiver i Andelskassen i Horsens: En god relation er det vigtigste
4.3.2024 14:59:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Merete Dalgaard er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Horsens. Hun kommer med solid erfaring og skal være med til at opbygge Andelskassens nye rådgivningscenter i Horsens.

Merete Dalgaard har de sidste seks år arbejdet i Spar Nord i Kolding, og inden da var hun ansat 10 år i Sydbank. Det er derfor en erfaren kvinde, der netop er blevet en del af Andelskassens nye rådgivningscenter i Horsens, der som en start – ud over Merete – består af centerdirektør Malene Marnow Glyngø og kunderådgiver Dorthe Andersen.
Stærkt team af kolleger
Med skiftet til Andelskassen glæder Merete sig til at være med til at bygge en afdeling op fra bunden i samarbejde med gode kolleger.
”Jeg har tidligere arbejdet sammen med Malene og Dorthe, og vi kender hinanden rigtig godt. Jeg glæder mig til at udbrede Andelskassen i Horsens og være med til at bygge noget op fra bunden sammen med dem. Horsens er tæt på, hvor jeg bor og en dejlig by, som rummer mange forskelligheder på en god måde,” siger Merete.
En god relation er en tryg relation
Andelskassen er en relationsbank, hvor fokus er at rådgive bankens vigtigste relationer – kunderne – der hvor de er i deres liv. For Merete stemmer Andelskassens værdier godt overens med hendes egne, og det præger også hendes rådgivning af kunderne.
”Som rådgiver er det vigtigt for mig, at jeg har en god relation med kunderne, og at vi har en ærlig, ligefrem og tryg dialog, så jeg kan hjælpe med at komme i mål med kundernes drømme. Jeg kan godt lide at præsentere flere muligheder for kunderne, så de har noget at vælge imellem, og jo bedre jeg er til at forklare tingene, jo bedre kan de træffe et valg ud fra et oplyst grundlag,” fortæller Merete.
Merete er oprindelig uddannet korrespondent i spansk og engelsk og har siden uddannet sig til bankrådgiver. Den sproglige uddannelse kommer hende ofte til gavn, når hun har udenlandske kunder. Med over 16 års erfaring ved Merete, hvad hun taler om, og hun er meget bevidst om det store ansvar, hun som rådgiver sidder med over for kunderne. For det er en stor tillidserklæring at blive rådgivet af andre om ens økonomi.
Merete bor privat i Løsning. Hun har to voksne børn på 25 og 30 år. I fritiden er hun de fleste af ugens dage at finde i badmintonhallen, hvor hun spiller turnering med holdet, eller på padelbanen, hvor hun mødes med venner til en god gang motionspadel.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum