Længst ventetid på en byggetilladelse i Lyngby-Taarbæk
4.3.2024 09:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Lyngby-Taarbæk ligger på i gennemsnit 170 dage, er ventetiden i Vallensbæk på kun 12 dage. I ni kommuner i hovedstadsområdet falder ventetiden, mens den stiger i otte kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri
Hvis du skal bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Lyngby-Taarbæk eller på Frederiksberg, så kræver ventetiden på i gennemsnit henholdsvis 170 og 143 dage en god portion tålmodighed. Det samme gælder i Gentofte, Tårnby, Albertslund, København og Gladsaxe kommuner, der alle har en ventetid på i gennemsnit mindst 100 dage.
Ventetiderne i Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Gentofte er så lange, at de alle får en plads i top ti over kommuner, som har de længste ventetider i hele landet. Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Det er ikke godt nok, at der i hovedstadsområdet fortsat er mange kommuner med lange sagsbehandlingstider. Særligt fordi kommunen har alle de oplysninger, det kræver at udstede byggetilladelsen. Og det er endda i en periode, hvor der har været nedgang i byggebranchen. Faktisk er antallet af byggetilladelser på landsplan faldet med 15 procent, hvilket vi også har mærket her i hovedstadsområdet, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou.
Til gengæld har Vallensbæk, Glostrup og Hvidovre en hurtig sagsbehandlingstid på i gennemsnit henholdsvis 12, 26 og 30 dage.
- Jeg glæder mig over, at der er en gruppe af kommuner, som rent faktisk tilbyder en service, hvor ventetiden er fornuftig. Rødovre og Ishøj er med en gennemsnitlig ventetid på 36 dage også fint med, siger bestyrelsesleder i DI Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou.
DI Byggeri Hovedstaden glæder sig over, at ventetiden er faldet i ni kommuner. F.eks. er ventetiden i København faldet fra i gennemsnit 178 til 103 dage. I Tårnby er ventetiden faldet fra 155 til 119 dage. Og generelt går det i den rigtige retning med et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i hovedstadskommunerne samlet set fra i gennemsnit 127 dage i 2022 til 98 dage i 2023.
- Det er altid positivt, når ventetiden falder, og jeg ved at København Kommune har gjort en kæmpe stor indsats, og forventningen er derfor også, at ventetiden er endnu kortere, når vi ser på tallene igen til næste år. Tallene viser også, at vores dialog med kommunerne virker, nu hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid samlet set i kommunerne i hovedstadsområdet er faldet en månedstid. Det vil vi gerne kvittere for, siger Mads Raaschou, bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou, telefon 28 44 00 88
Regional konsulent for DI Byggeri Hovedstaden Ron Amir, telefon 52 13 23 21
Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.