Længst ventetid på byggetilladelser i Nordfyns Kommune
4.3.2024 09:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Nordfyns Kommune ligger på i gennemsnit 161 dage, så er ventetiden i Svendborg på kun 21 dage. I hele seks kommuner på Fyn stiger ventetiden, og flere steder er den omkring 100 dage, viser nye tal fra DI Byggeri
Hvis du skal bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Nordfyns Kommune, så kræver ventetiden på i gennemsnit 161 dage en god portion tålmodighed. Det samme gælder Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Odense, hvor ventetiden i gennemsnit er på henholdsvis 106, 99 og 98 dage.
Til gengæld kan Svendborg på i gennemsnit tre uger give grønt lys til at gå i gang med byggeriet. Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan det kan tage mere end fem måneder at sagsbehandle en byggetilladelse, når alle oplysningerne i sagen ligger klar. Det kan hverken virksomhederne, borgerne eller kommunen selv være tilfredse med, siger udvalgsleder for DI Byggeri Fyn Steen Johansen.
Ventetiden i Nordfyns Kommune giver en placering i top fem over kommuner, der har de længste ventetider i hele Danmark.
- Det er jo en ærgerlig placering at indkassere, lyder det fra udvalgsleder Steen Johansen.
DI Byggeri Fyn ærgrer sig over, at ventetiden er steget i hele seks ud af ti kommuner på Fyn. F.eks. er ventetiden i Nordfyns Kommune steget fra i gennemsnit 50 til 161 dage. I Nyborg er den steget fra 87 til 106 dage. Og i Odense er den steget fra 89 dage til 98 dage. Samme tendens ses i Assens, Faaborg-Midtfyn og på Ærø.
- Faktisk er antallet af byggetilladelser faldet med 15 procent på landsplan, og det fald kan vi jo også mærke her på Fyn. Derfor undrer det mig, at ventetiderne stiger i så mange kommuner. Det burde jo være omvendt. Jeg håber meget, at de her tal får kommunerne til for alvor at tage arbejdshandskerne på og få sagsbehandlingen op i tempo, siger udvalgsleder Steen Johansen, DI Byggeri Fyn.
Heldigvis går det den rigtige vej i f.eks. Kerteminde, hvor ventetiden er mere end halveret fra i gennemsnit 108 dage til nu 47 dage. På Langeland er ventetiden faldet fra 70 til 59 dage.
- Kerteminde er jo et godt eksempel på, at hvis man gør en indsats, så er det faktisk muligt at nedbringe ventetiden til det halve. Jeg glæder mig over, at en kommune som Svendborg igen i år holder ventetiden nede på omkring tre uger. Hold fast i den positive udvikling, og så håber vi på at se endnu kortere ventetider næste gang, vi får en opgørelse, siger Steen Johansen, udvalgsleder for DI Byggeri Fyn.
Kontakter
Udvalgsleder for DI Byggeri Fyn Steen Johansen, telefon 26 12 52 62
Regional konsulent for DI Byggeri Fyn Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17
Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.