Længst ventetid på byggetilladelser i Fredericia
4.3.2024 09:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Fredericia ligger på i gennemsnit 124 dage, så er ventetiden i Vejen og Billund på kun to uger. I hele ni kommuner i Sydjylland falder ventetiden på en byggetilladelse, viser nye tal fra DI Byggeri
Hvis du skal bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Fredericia, så kræver ventetiden på i gennemsnit 124 dage en god portion tålmodighed. Det samme gælder på Fanø, hvor ventetiden i gennemsnit er 79 dage.
Til gengæld kan Vejen og Billund kommuner på i gennemsnit to uger give grønt lys til at gå i gang med byggeriet. Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Det er jo på alle måder ærgerligt, at en kommune som Fredericia igen i år har en gennemsnitlig ventetid på over 100 dage. Når Vejen og Billund kan klare papirarbejdet på to uger, så er det svært at forstå, hvordan den samme sagsbehandling kan tage over fire måneder i Fredericia. Det kalder på handling her og nu, men også en langsigtet indsats, hvis Fredericia skal ned på en acceptabel ventetid, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.
Fredericia placerer sig dermed i top ti over kommuner, der har de længste ventetider i hele Danmark. Til gengæld er Vejen, Billund, Haderslev, Esbjerg og Aabenraa alle i top ti over kommuner, der har Danmarks korteste ventetid.
- Det er fra den ene ende af skalaen til den anden. Jeg håber, at Fredericia vil lade sig inspirere af, hvordan kommuner med korte ventetider griber sagsbehandlingen an, siger bestyrelsesleder Michael Mathiesen.
DI Byggeri Sydjylland glæder sig over, at ventetiden er faldet i hele ni ud af 12 kommuner i Sydjylland. Fx er ventetiden i Aabenraa faldet fra i gennemsnit 51 til 20 dage. I Esbjerg er den faldet fra 29 til 19 dage. Og selvom Fanø har lang ventetid, er den faldet fra 128 dage til nu 79 dage. Samme tendens ses i Billund, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Varde og Vejle kommuner.
- Det er flot, og jeg håber, at den positive udvikling fortsætter. Det er med til at gøre det attraktivt at bygge og investere i vores del af landet, at der ikke er en masse bøvl og lang ventetid med at få papirarbejdet på plads. Tak for indsatsen, siger Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.
Modsat er det gået i Fredericia og Tønder, hvor den gennemsnitlige ventetid er blevet længere.
- Det er svært at forstå, hvordan ventetiden kan stige i en periode, hvor der er nedgang i byggeriet. I hele Danmark er antallet af byggesager faldet med 15 procent, og det kan vi jo også mærke i Sydjylland. Derfor undrer det mig meget, at ventetiden samtidig stiger. Det burde jo være omvendt, som vi heldigvis også ser i mange af vores kommuner, siger Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60
Regional konsulent for DI Byggeri Sydjylland Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17
Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland