Ny opgørelse: Så ofte bliver der fundet pesticidrester i de enkelte kommuner

Danskerne har i generationer nydt godt af rent drikkevand, der hives op fra undergrunden, og som efter simpel iltning og filtrering bliver sendt ud i vandhanerne. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticider, og i sidste uge advarede Danske Regioner om, at forureningen af drikkevandet har nået et kritisk punkt.

På landsplan blev der sidste år ifølge GEUS fundet pesticidrester i 51,8 pct. af de 2062 aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra. I 261 af dem var grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet – det svarer til godt hver ottende boring. 

– Det er både bekymrende og nedslående, at der så ofte bliver fundet pesticidrester i de danske drikkevandsboringer. Tallene understreger, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis de fremtidige generationer også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Fundet i 96 kommuner
Danmarks Naturfredningsforening har netop lavet en opgørelse  over, hvordan det ser ud i de enkelte kommuner.

Opgørelsen viser, at der i løbet af de seneste fem år er fundet pesticidrester i 96 af landets 98 kommuner. I 79 af kommunerne har man ovenikøbet fundet pesticidrester over grænseværdien for drikke- og grundvand i én eller flere boringer.

Opgørelsen er lavet på baggrund af et nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Vandværkerne skal udtage en vandprøve fra de aktive drikkevandsboringer til analyse for bl.a. pesticider minimum hvert femte år. Derfor er opgørelsen lavet for en femårig periode.

Tallene findes i et skema nedenfor eller som interaktivt kort her.

Truer forsyningssikkerheden
Selvom der på landsplan er fundet pesticidrester over grænseværdien i mere end hver ottende boring, kan man trygt drikke vandet fra hanen. Når vandværkerne finder pesticidrester eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det nemlig undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Hvis koncentrationen overstiger grænseværdien for, hvad der er tilladt, må vandet ikke blive sendt ud i vandhanerne.

Førhen blev boringer taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider. Men i dag er vandværkerne i stigende grad tvunget til enten at anlægge nye boringer, fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder myndighedernes krav.

Problemet opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, der kan bruges til drikkevand. Derfor er det afgørende for vandværkernes forsyningssikkerhed, at fremtidens drikkevand bliver beskyttet mod pesticider og kemikalier, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA:

– Tilstanden for det grundvand, der bruges til drikkevand, er bekymrende flere steder. På grund af samfundets anvendelse af kemikalier og pesticider er det et vilkår for rent drikkevand, at der indføres sprøjteforbud i områder, hvor grundvandet dannes. På de større, sammenhængende arealer med grundvandsbeskyttelse kan der plantes skov eller anlægges solceller og vindmøller. Det såkaldte Svarer-udvalg anbefaler et tilskud til plantning af 250.000 hektar ny skov. Den plan bør i Grøn Trepart sammentænkes med grundvandsbeskyttelse, så vandselskaberne har sikkerhed for at forsyne danskerne med rent og urenset drikkevand fra grundvand i fremtiden, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. 

Han understreger, at forbrugerne trygt kan åbne for hanen, da alt drikkevand overholder myndighedernes fastsatte krav.

Drøftes i grøn trepart
Beskyttelsen af drikkevandet er netop et af de temaer, der skal drøftes i den grønne trepart, hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening sidder med. 

I foreningen håber man, at forhandlingerne kan være med til at sætte turbo på drikkevandsbeskyttelsen. For ud over at det snart er slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringerne – de såkaldte BNBO’er – er det afgørende, at også de sårbare indvindingsområder hurtigst muligt bliver beskyttet, lyder det fra foreningens præsident:

– Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, er vi nødt til at få beskyttet større, sammenhængende arealer, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det kan vi gøre ved at etablere grundvandsparker, hvor man hverken må bruge pesticider eller andre giftstoffer. Jeg håber, at den grønne trepart for alvor kan sætte gang i processen, siger Maria Reumert Gjerding.

I løbet af foråret skal den grønne trepart blandt andet drøfte resultaterne fra et pilotprojekt på Fyn og give input til, hvordan den endelige drikkevandskortlægning skal bruges, når den er klar i 2026.
 

_____

FAKTA: Fundandele pr. kommune i perioden 2019-23

Kommune	Antal indberettede boringer (1/1/19 til 31/12/23)	Antal boringer m. fund	Boringer m. fund (%)	Antal boringer med fund OVER grænseværdi (>0,1 µg/l)
Albertslund	3	3	100%	1
Allerød	33	14	42%	2
Assens	75	36	48%	10
Ballerup	25	19	76%	13
Billund	28	1	4%
Bornholm	13	6	46%
Brøndby	10	9	90%	5
Brønderslev	58	22	38%
Dragør	5	5	100%	2
Egedal	55	38	69%	5
Esbjerg	65	25	38%	9
Fanø	10	1	10%
Favrskov	86	32	37%	7
Faxe	43	8	19%	1
Fredensborg	28	2	7%
Fredericia	19	8	42%
Frederiksberg	4	4	100%
Frederikshavn	99	38	38%	13
Frederikssund	70	40	57%	10
Furesø	25	14	56%
Faaborg-Midtfyn	67	44	66%	5
Gentofte	18	18	100%	3
Gladsaxe	17	15	88%	4
Glostrup	16	11	69%
Greve	42	16	38%	2
Gribskov	55	22	40%	3
Guldborgsund	114	37	32%	22
Haderslev	50	19	38%	3
Halsnæs	37	23	62%	4
Hedensted	78	23	29%	4
Helsingør	28	4	14%	2
Herlev	Ingen data
Herning	57	11	19%
Hillerød	67	15	22%	1
Hjørring	146	79	54%	32
Holbæk	117	20	17%	3
Holstebro	47	8	17%	1
Horsens	74	25	34%	1
Hvidovre	3	3	100%	2
Høje-Taastrup	25	24	96%	4
Hørsholm	8	6	75%	1
Ikast-Brande	37	10	27%	1
Ishøj	29	29	100%	1
Jammerbugt	120	38	32%	3
Kalundborg	128	33	26%	6
Kerteminde	18	13	72%	8
Kolding	87	22	25%	5
København	2	2	100%	1
Køge	78	50	64%	2
Langeland	34	22	65%	2
Lejre	89	35	39%	1
Lemvig	27	1	4%
Lolland	70	16	23%	3
Lyngby-Taarbæk	3	3	100%	1
Læsø	15		0%
Mariagerfjord	59	10	17%	1
Middelfart	59	33	56%	8
Morsø	55	33	60%	7
Norddjurs	74	21	28%	1
Nordfyns	63	23	37%	5
Nyborg	43	29	67%	4
Næstved	86	15	17%	2
Odder	31	3	10%
Odense	86	59	69%	27
Odsherred	90	4	4%
Randers	101	34	34%	4
Rebild	45	8	18%	2
Ringkøbing-Skjern	70	19	27%
Ringsted	61	27	44%	2
Roskilde	70	29	41%	4
Rudersdal	31	18	58%	2
Rødovre	5	5	100%	2
Samsø	13	5	38%	3
Silkeborg	93	52	56%	4
Skanderborg	94	28	30%	1
Skive	68	29	43%	6
Slagelse	94	33	35%	9
Solrød	30	19	63%	3
Sorø	34	16	47%	2
Stevns	40	26	65%	5
Struer	34	12	35%	2
Svendborg	56	49	88%	15
Syddjurs	116	34	29%	2
Sønderborg	84	15	18%	2
Thisted	59	30	51%	3
Tønder	58	28	48%	10
Tårnby	6	6	100%	1
Vallensbæk	3	2	67%
Varde	79	33	42%	10
Vejen	69	11	16%	3
Vejle	129	45	35%	4
Vesthimmerland	94	31	33%	5
Viborg	101	39	39%	7
Vordingborg	94	19	20%	6
Ærø	25	25	100%	15
Aabenraa	66	15	23%
Aalborg	200	104	52%	15
Aarhus	148	48	32%

Andel af aktive drikkevandsboringer, hvor der i perioden 1/1-2019 - 31/12-2023 er fundet pesticidrester. Kilde: DN