Ny forskning: Unges syn på egen krop er afgørende for trivsel

Unge, som ser negativt på egen krop, mistrives ofte. De lever i større frygt for at blive bagtalt, undgår oftere at gå i bad med de andre og vil gerne lave deres krop om.

En ny Ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet, som bygger på omfattende research i 5., 7. og 9. klasse i 31 folkeskoler, peger på kroppen som et hidtil overset aspekt i trivselskrisen.

“Vi spørger typisk til, om de unge trives, sover nok eller har ondt i hovedet, men vi glemmer kroppen, som er helt afgørende for de unge. Forholdet til egen krop fylder rigtig for dem, som oplever, at de er for tynde, for tykke, for lave eller får bryster for tidligt,” siger Katrine Vraa Justenborg, der står bag Ph.d.-afhandlingen ‘Vurderende elevkroppe’.

Ph.d.-afhandlingen bygger på etnologisk feltarbejde, fokusgruppeinterviews og et spørgeskema, som 1.309 elever fra 5., 7. og 9. klasse på 31 skoler har svaret har svaret på.

40 procent af eleverne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de er ‘bange for, at deres klassekammerater dømmer deres udseende negativt’. 44 procent oplever, at der bliver talt grimt om andres udseende i klassen. Og mens 23 procent af pigerne er direkte utilfredse med deres krop, så gælder det 13 procent af drengene.

“Hvis man for eksempel er overvægtig, så skal man passe på ikke at blive ydmyget af de andre. Man skal overveje, hvad man spiser hele tiden og overvåge sig selv. Nogle af dem, jeg har interviewet, sammenligner deres vægt med karakterer”, siger Katrine Vraa Justenborg.

Ph.d. Katrine Vraa Justenborg har designet spørgeskemaerne ud fra feltarbejde, fordi hun ville vide, hvad elever selv vurderede som vigtigt for deres egen sundhed og trivsel i skolen. Blandt andet kommer det frem, at eleverne i høj grad lægger ansvaret for kroppen på sig selv. Således er det hele 40 procent af eleverne i 9. klasse, der mener, at man ‘skal lave sin krop om, hvis man er utilfreds med den’.

“Dem som føler, at deres krop ikke er normal, vil oftere lave deres krop om, så de ikke stikker ud. På den måde bliver det deres eget ansvar, at klassekammeraterne bedømmer deres krop negativt, og at de ikke trives. De føler sig udenfor og bebrejder sig selv. Det kan været tungt at bære,” forklarer Katrine Vraa Justenborg.

Omvendt, så opdager, dem som trives ofte ikke, at en del af deres klassekammerater mistrives.

“Dem der er i trivsel, er de samme, som har det fint med deres krop. De dyrker idræt, de går i bad bagefter uden problemer og de andre må gerne tage fotos af dem. De er heller ikke bange for, at andre taler grimt om deres krop. Og de opdager i mindre grad, at der er en gruppe i klassen, som ikke trives,” siger Katrine Vraa Justenborg.

Når piger generelt mistrives mere end drenge, så handler det blandt andet om vores fortællinger om piger og drenge.

“Vi siger hele tiden, at pigerne er mere dygtige og sidder mere stille end drengene. Vi forventer ikke af drenge, at de præsterer hele tiden. Det lægger et pres på pigerne om at leve op til rollen som dygtige. De har brug for frirum, hvor de ikke oplever, at de bliver målt og vejet hele tiden”, siger Katrine Vraa Justenborg.