Sunset Boulevard

Sunset Boulevard satser på fermentering i nyt dansk samarbejde

Del

Den 6. marts sætter Sunset Boulevard en danskudviklet tempeh-burger på menuen i alle kædens restauranter landet over. Burgeren The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf af fermenterede økologiske danske råvarer udviklet i samarbejde med danske producenter. “Fermentering giver en fantastisk smagsoplevelse - og det skal vores gæster nu have mulighed for at prøve,” siger kædens kommercielle direktør.

Fermentering er tiltagende populært herhjemme, og nu skal flere danskere ifølge Sunset Boulevard have mulighed for at opleve hvorfor.  

Fermentering er en ældgammel og 100% naturlig måde at konservere på og skabe helt utroligt meget smag. Burgeren udfordrer det gænge fastfood-menukort og slår fast med syv-tommersøm, at plantebaserede alternativer ikke behøver at være kedelige - tværtimod,” siger Cathrine Florian Bang, Kommerciel direktør hos Sunset boulevard.  

The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf, udviklet i samarbejde med den danske fødevarevirksomhed Contempehrary. Bøffen kombinerer traditionelle indonesiske fermenteringsteknikker med økologiske danske råvarer som hestebønner, havregryn og løg. Initiativet afspejler ifølge den danskejede burgerkæde en øget interesse for nye smagsoplevelser i den danske fastfoodbranche: 

Danskerne er nysgerrige på nye metoder og smagsoplevelser – også når de køber fastfood. Det fik vi bekræftet, da vi lancerede vores Hereford AI burger udviklet med hjælp fra kunstig intelligens og the hamp burger i 2023. Samtidigt er et højt indhold af protein i plantebaserede fødevarer populært herhjemme. Burgeren rammer det hele. Bøffen bygger på gamle fermenteringstraditioner og dansk innovation og kan virkelig noget på smag, konsistens og proteinindhold,” siger Cathrine Florian Bang. 

Dansk samarbejde bag burgeren 

Bøffen er udviklet til Sunset Boulevard i et tæt samarbejde med Contempehrary. Foruden bøffen består burgeren af agurk, iceberg, tomat, mayo, syltede rødløg og briochebolle. Prisen bliver 69 kr., og burgeren kommer på menuen i alle kædens 46 danske restauranter som Limited edition. 

Med indtrædelsen på den danske fastfoodscene, kommer den gode smag, som fermentering skaber, bredt ud til danskerne, og det begejstrer indehaverne af firmaet bag bøffen, Contempehrary: 

"Der er stigende efterspørgsel på gode plantebaserede alternativer i Danmark, og her er tempeh et fantastisk godt bud – det er der mange, der endnu ikke ved, så det er virkeligt fedt, at den erfaring nu kommer bredere ud, ” siger den ene halvdel af ejerparret, Sabine Harboe. 

The Nordic Tempeh har ifølge Sunset Boulevard en nøddeagtig smag med en let svampeagtig undertone, en fast, men saftig konsistens og et godt bid. Fermenteringen frembringer naturlig umami i de økologiske danske hestebønner og havregryn, som smagsmæssigt ifølge kæden er med til at gøre burgeren til et godt og mættende måltid.  

Om nordisk tempeh  

Tempeh er oprindeligt fra Indonesien. Det er en traditionel fødevare i det indonesiske køkken, fremstillet ved at fermentere sojabønner med en særlig svampekultur. Nordisk tempeh er en dansk fortolkning af den indonesiske fødevare og kombinerer århundreder gammel fermenteringsteknik med moderne produktionsmetoder og økologiske nordiske råvarer.  

Bag metoden står den danske fødevarevirksomhed Contempehrary, etableret i 2019 af Sabine og Tobias Harboe med produktion i Anneberg Kulturpark i Odsherred.  

Kontakter

Billeder

Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 47 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1550 medarbejdere i Danmark. 

Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.  

I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.   

Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob

Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Middelfart Friskoles elever planter 100m2 offentlig tilgængelig mikroskov15.4.2024 13:00:18 CEST | Pressemeddelelse

På onsdag den 17. april planter eleverne fra Middelfart Friskoles 4. og 6. klasser en Mikroskov på 100 m2 på et offentligt tilgængeligt område af skolens grund. Mikroskove er endnu et nyt fænomen i Danmark, og plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU med henblik på at sikre øget naturforståelse og flere grønne områder i byerne.

Tag din egen tallerken med og få 15% rabat – dansk fastfoodkæde tester nyt initiativ til reducering af emballageforbruget21.3.2024 10:53:54 CET | Pressemeddelelse

I kølvandet på, at den foreløbige aftale om en ny europæisk emballageforordning blev indgået den 4. marts, tester landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, som de første nu medbragt emballage som en mulig vej til at nedbringe forbruget af engangsemballage. Tilbuddet lyder – medbring din egen tallerken og få 15% rabat.

Sunset Boulevards årsresultat for 2023 slår alle rekorder30.1.2024 09:32:16 CET | Pressemeddelelse

- Stigning i gæstetilfredshed og digitale løsninger bag succesen. Sunset Boulevard, landets største danskejede burgerkæde, kan nu præsentere det bedste regnskabsår nogensinde siden åbningen i 1996. Med en stigning i omsætning på 27% målt mod 2022, en markant stigning i antallet af gæster og transaktioner samt en fortsat strategisk ekspansion markerer virksomheden sit tredje rekordår i træk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye