Sunset Boulevard satser på fermentering i nyt dansk samarbejde
Den 6. marts sætter Sunset Boulevard en danskudviklet tempeh-burger på menuen i alle kædens restauranter landet over. Burgeren The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf af fermenterede økologiske danske råvarer udviklet i samarbejde med danske producenter. “Fermentering giver en fantastisk smagsoplevelse - og det skal vores gæster nu have mulighed for at prøve,” siger kædens kommercielle direktør.

Fermentering er tiltagende populært herhjemme, og nu skal flere danskere ifølge Sunset Boulevard have mulighed for at opleve hvorfor.
”Fermentering er en ældgammel og 100% naturlig måde at konservere på og skabe helt utroligt meget smag. Burgeren udfordrer det gænge fastfood-menukort og slår fast med syv-tommersøm, at plantebaserede alternativer ikke behøver at være kedelige - tværtimod,” siger Cathrine Florian Bang, Kommerciel direktør hos Sunset boulevard.
The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf, udviklet i samarbejde med den danske fødevarevirksomhed Contempehrary. Bøffen kombinerer traditionelle indonesiske fermenteringsteknikker med økologiske danske råvarer som hestebønner, havregryn og løg. Initiativet afspejler ifølge den danskejede burgerkæde en øget interesse for nye smagsoplevelser i den danske fastfoodbranche:
”Danskerne er nysgerrige på nye metoder og smagsoplevelser – også når de køber fastfood. Det fik vi bekræftet, da vi lancerede vores Hereford AI burger udviklet med hjælp fra kunstig intelligens og the hamp burger i 2023. Samtidigt er et højt indhold af protein i plantebaserede fødevarer populært herhjemme. Burgeren rammer det hele. Bøffen bygger på gamle fermenteringstraditioner og dansk innovation og kan virkelig noget på smag, konsistens og proteinindhold,” siger Cathrine Florian Bang.
Dansk samarbejde bag burgeren
Bøffen er udviklet til Sunset Boulevard i et tæt samarbejde med Contempehrary. Foruden bøffen består burgeren af agurk, iceberg, tomat, mayo, syltede rødløg og briochebolle. Prisen bliver 69 kr., og burgeren kommer på menuen i alle kædens 46 danske restauranter som Limited edition.
Med indtrædelsen på den danske fastfoodscene, kommer den gode smag, som fermentering skaber, bredt ud til danskerne, og det begejstrer indehaverne af firmaet bag bøffen, Contempehrary:
"Der er stigende efterspørgsel på gode plantebaserede alternativer i Danmark, og her er tempeh et fantastisk godt bud – det er der mange, der endnu ikke ved, så det er virkeligt fedt, at den erfaring nu kommer bredere ud, ” siger den ene halvdel af ejerparret, Sabine Harboe.
The Nordic Tempeh har ifølge Sunset Boulevard en nøddeagtig smag med en let svampeagtig undertone, en fast, men saftig konsistens og et godt bid. Fermenteringen frembringer naturlig umami i de økologiske danske hestebønner og havregryn, som smagsmæssigt ifølge kæden er med til at gøre burgeren til et godt og mættende måltid.
Om nordisk tempeh
Tempeh er oprindeligt fra Indonesien. Det er en traditionel fødevare i det indonesiske køkken, fremstillet ved at fermentere sojabønner med en særlig svampekultur. Nordisk tempeh er en dansk fortolkning af den indonesiske fødevare og kombinerer århundreder gammel fermenteringsteknik med moderne produktionsmetoder og økologiske nordiske råvarer.
Bag metoden står den danske fødevarevirksomhed Contempehrary, etableret i 2019 af Sabine og Tobias Harboe med produktion i Anneberg Kulturpark i Odsherred.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkBilleder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 47 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1550 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skolebørn planter mikroskov i Hillerød25.11.2025 13:55:08 CET | Pressemeddelelse
Den 1. december planter 45 elever fra 4. og 5. klasse på Hanebjerg Skole en helt ny mikroskov på 200 m2 tæt på skolen. Skoven bliver offentligt tilgængeligt. Plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og Bevægelsen 2030Skov.
Ledelsesskifte i Sunset Boulevard11.11.2025 13:26:26 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år på posten fratræder Jens Broch som administrerende direktør for Sunset Boulevard. Han overlader roret til Jens Baisner, der hidtil har haft ansvaret for kædens restaurantdrift.
Sunset Boulevard åbner restaurant nr. 2 på Færøerne10.11.2025 09:48:21 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard udvider på Færøerne og åbner nu sin anden restaurant – denne gang i Runavík på øen Eysturoy. Åbningen den 12. november markerer et vigtigt skridt i kædens vækststrategi, der både styrker tilstedeværelsen i Danmark og på udvalgte internationale markeder.
Skolebørn fra La Cour Skole planter mikroskov på Frederiksberg30.10.2025 10:54:53 CET | Pressemeddelelse
Den 5. november forvandler 65 elever fra Skolen på La Cours Vej 275 m2 af Grøndalsengen til en grøn mikroskov – et levende klasselokale under åben himmel. Bag initiativet står burgerkæden Sunset Boulevard, bevægelsen 2030Skov og Frederiksberg Kommune.
Sunset Boulevard i Holstebro opruster til vækst – køkkenkapaciteten fordobles29.10.2025 13:04:51 CET | Pressemeddelelse
Efter knap to ugers ombygning genåbner Sunset Boulevard i Holstebro den 31. oktober med et helt nyt køkken og en opgradering af lobbyen. Målet er at kunne servere maden endnu hurtigere – og til endnu flere gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

