Små eventyrer indviede ny skov
1.3.2024 12:15:08 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Fortryllede stier og magiske områder. I dag blev Eventyrskoven indviet med god hjælp fra en masse børn, som viste deres begejstring for det nye område.

Først kom Frikvarteret, og nu er Eventyrskoven klar. Realiseringen af planen for Spektrumparken runder endnu en milepæl med dagens indvielsen. Skovområdet mellem Søndervangen og Baggesens Alle er nu forvandlet til en eventyrlig oplevelse.
”Stier og gangbroer giver det grønne område et løft, som helt sikkert gør det mere attraktivt at besøge stedet. Med forårets komme får besøgende rig mulighed for at opleve skoven fra sin bedste side, og indretningen er udformet, så den især henvender sig til børn, som passes i de nærliggende daginstitutioner, hos lokale dagplejere og selvfølgelig indskoling,” siger Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget. Ved dagens indvielse fik han hjælp af en masse børn fra Børnehuset Bøndergårdsvej, Tinghøjen, indskolingen fra Præstegårdsskolen Urban og de yngste elever fra Specialundervisningscenter Urban.
I etableringen af Eventyrskoven har det været vigtigt, at skoven skulle bevare sit udtryk og bygge videre på skovens eventyrlige væsen, som helt naturligt er til stede. Derfor møder besøgende blomstrende træer og højt græs, mens skjulte stier dukker op undervejs.
Eventyrskoven inviterer alle små eventyrer til at gå på opdagelse og bruge sanserne til at opleve skovens mystik. Forskellige områder og stationer understøtter fordybelse og fællesskab, mens besøgende også opfordres til at kigge både op og ned. I hængekøjer kan trækroner, skyer og fugle studeres, mens udspændte net kan give et hvil, mens der kigges nærmere på insekter og planter i skovbunden. Ved at følge skovbroen og stierne kommer man fx forbi et madpakkehus med en platform, der også kan bruges som scene eller i undervisningssituationer.
”Med færdiggørelsen af Eventyrskoven, så er der nu tid til at kigge frem mod de resterende projekter i det, der tilsammen udgør Spektrumparken. Derfor forbereder vi nu Sanseengen, som det næste projekt. Efter planen skal det realiseres i samarbejde med DIN Forsyning i løbet af 2025,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Et sidste eventyrligt element bliver tilføjet til skoven i løbet af foråret. Med en fornem støtte fra Statens Kunstfond bliver der mulighed for at etablere kunst for ca. 1 mio. kr., som støtter op om skovens fortælling.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 26 74 40 53, jl@esbjerg.dk
Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget, tlf. 40 10 12 46, henra@esbjerg.dk.
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Invitation til pressen: Vær med, når vi fejrer, at Den Ny Opera har vundet prisen Årets Reumert i kategorien Årets Opera9.6.2026 10:58:38 CEST | Pressemeddelelse
I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb Den Ny Opera - Esbjergs musikdramatiske egnsteater – forleden med Reumertprisen i kategorien Årets Opera for sin fremragende opera Ragnarok. Esbjerg Kommune markerer den flotte anerkendelse til en vigtig lokal kulturaktør ved et arrangement for indbudte gæster fredag den 12. juni kl. 13.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune køber tidligere SDU-bygning9.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en længere periode med midlertidige løsninger er der nu fundet nye lokaler til Familierådgivningen og Familiecenteret i Esbjerg Kommune.
Esbjerg-kulturinstitution vinder prestigefyldt Reumert-pris for årets opera med operaen Ragnarok8.6.2026 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Ny Opera med rødder i Esbjerg har netop vundet den prestigefyldte pris Årets Reumert 2026. I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb den lokale kulturaktør med prisen i kategorien årets opera for sin fremragende opera Ragnarok.
Fem gode råd til forældre: Sammen om en tryg festuge for de unge8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Esbjerg Festuges store koncertaftener forventes at tiltrække mange unge gæster, og for at sikre tryghed for alle fortsætter festugen det gode samarbejde med SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene.
Sommerliv 2026 er klar med gratis sommeroplevelser i hele Esbjerg Kommune1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 byder igen på masser af liv, kultur og fællesskab, når Sommerliv fylder Esbjerg Kommune med gratis oplevelser under åben himmel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

