Københavnske borgerforslag får kortere vej til politisk behandling

Med Københavns Kommunes forsøgsordning Københavnerforslag kan man stille forslag om alt fra nye cykelstier og konkret kunst i byrummet til særlige behandlingstilbud for unge. Hidtil har et forslag skullet opnå 5000 stemmer inden for 180 dage for at blive behandlet af kommunalpolitikerne. Nu er der forslag om at sætte grænsen ned til 2500 københavnske stemmer, og det skal Økonomiudvalget og derefter Københavns Borgerrepræsentation tage stilling til.

”Vi skal udvikle byen sammen. Københavnerforslag er en metode til at få direkte indflydelse på byens udvikling. Men vejen fra idé til afstemning er ligenu for lang. Det skal vi handle på, så det bliver nemmere at få direkte indflydelse. Jeg håber, at en nedsættelse af stemmetærsklen vil betyde, at vi får endnu flere Københavnerforslag til politisk behandling på Rådhuset,” siger overborgmester for København Sophie Hæstorp Andersen.

Københavnerforslag er et toårigt forsøg, der blev lanceret i august 2023, hvor alle personer fra 15 år og op har mulighed for at stille forslag, og herefter kan københavnere stemme på forslagene. Det foregår via hjemmesiden København taler (kk.dk) , hvor man kan aflevere sit forslag og afgive sin stemme.

Ordningen i København følger Folketingets model for Borgerforslag, hvor forslagene bliver behandlet og sagsforberedt, inden de lander på først et fagudvalgs og dernæst Borgerrepræsentationens bord til afstemning. Ligeledes blev kommunens stemmetærskel på 5.000 sat i forhold til befolkningsandelen i København og Folketingets tærskel på 50.000 stemmer for de landsdækkende borgerforslag.

Indtil videre har kommunen modtaget 20 forslag, og heraf har 10 forslag opfyldt kravet om, at der skal være mindst tre medstillere ud over den person, der stiller forslaget. Otte af forslagene er godkendt og ligger lige nu til afstemning på kommunens hjemmeside.

Københavnerforslag er et led i en række indsatser for mere borgerinddragelse i Københavns Kommune, der bl.a. også omfatter Åbent Rådhus med dialog og aktiviteter for både børn og voksne vedr. byudvikling, samt Københavnertinget og lokale Københavnersamlinger, hvor repræsentativt udvalgte københavnere kommer med anbefalinger til byens udvikling. 

Forslaget om at halvere stemmetærsklen for Københavnerforslag skal vedtages i Økonomiudvalget og derefter i Københavns Borgerrepræsentation og vil, hvis det bliver vedtaget, træde i kraft d. 15. marts.

Pressekontakt: For yderligere oplysninger og kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, kontakt pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen på 21374845 eller mail: s43w@kk.dk

FAKTA

• Københavnerforslag lanceres på www.kobenhavntaler.kk.dk, som Københavns Kommunes side om borgerinddragelse.
• Følgende kriterier skal være opfyldt for at stille et forslag (i hovedtræk):
  • Alle, der har bopæl i Danmark og er fyldt 15 år, kan stille københavnerforslag.
  • Alle, der har bopæl i Københavns Kommune og er fyldt 15 år, kan stemme på et københavnerforslag.
  • Københavnerforslag kan både stilles af en enkeltperson og af en enkeltperson som repræsentant for en forening, organisation eller lign.
  • Borgere skal verificere sig med MitID for at kunne støtte forslag.
  • Forslaget skal kunne gennemføres indenfor den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne.
  • Et københavnerforslag bliver politisk behandlet, hvis det får opbakning fra mindst 5.000 københavnere inden for 180 dage.
• Københavnerforslag er et pilotprojekt, der foreløbigt løber i 2023 og 2024. Der kan stilles forslag frem til medio juni 2024. Herefter er der frem til ultimo 2024 mulighed for at støtte forslag i op til 180 dage.
• Københavnerforslag er et nyt initiativ, der ligger i forlængelse af kommunens øvrige nye indsatser: Åbent Rådhus, Københavnertinget og lokale københavnersamlinger.
• Proceduren for københavnerforslag: Når et forslag opnår det nødvendige antal stemmer, sendes det til behandling i den relevante fagforvaltning, som udarbejder en indstilling til det pågældende fagudvalg. Fagudvalget beslutter herefter en anbefaling over for Borgerrepræsentationen, som Borgerrepræsentationen behandler på førstkommende møde.
• Omkring en tredjedel af landets kommuner har indført en ordning for borgerforslag. Her sendes forslagene direkte til behandling i byrådet. Københavns Kommune følger Folketingets model, hvor borgerforslaget først behandles i et udvalg, inden det sendes til afstemning i Folketinget.