KL: Uden action fra regeringen står tusindvis af skoleelever med sort skærm efter sommerferien

KL har fredag sendt et svar til Datatilsynet om, hvordan man vil forsøge at efterleve det påbud, tilsynet gav 53 kommuner i den såkaldte Chromebook-sag i slutningen af januar.

Datatilsynet anviste tre løsningsspor, og i svaret lyder det, at KL og kommunerne finder det nødvendigt at arbejde videre med alle tre spor frem mod 1. august 2024.

Det betyder, at der arbejdes på at finde en løsning ift. to af sporene. Her har Google givet et bud på en plan for at løse de udfordringer, Datatilsynet har peget på ift. brugen af servicedata, der bruges til at vedligeholde, forbedre og videreudvikle systemerne. Den plan skal nu konkretiseres. Derfor efterlades kommunerne stadig med en stor usikkerhed – også på de øvrige velfærdsområder.

Og derfor er det også nødvendigt, at Folketinget sikrer ny lovgivning, lyder det fra KL.

Brug for handling fra regeringen

Onsdag tog sagen så en ny drejning, da Datatilsynet meddelte Region Syddanmark, at Chromebook-sagen har direkte relevans for deres brug af Microsoft 365. Det understreger ifølge Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, at problemet ikke er isoleret til Googles Chromebook og folkeskolen. Og at den eneste brugbare løsning derfor er, at Folketinget kommer på banen.

”Først var det Googles Chromebook. Så Microsoft 365. Hvad bliver mon det næste? Regeringen kan ikke vende det blinde øje til. Lovgivningen er ikke fulgt med it-udviklingen, og derfor er Folketinget nødt til at tage stilling til, hvordan vi på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende måde sikrer, at vi kan bruge de digitale redskaber til at løse velfærdsopgaver. Vi har presset på over for regeringen, men ikke fået noget svar. Det er uholdbart,” siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter: 

”Hvis ikke regeringen kommer på banen, så er der sort skærm for titusindvis af skolebørn i mere end halvdelen af landets kommuner efter sommerferien. Det vil ramme skolerne hårdt. Vil vi virkelig det? Og der vil være tusindvis af ordblinde børn, som ikke kan få den nødvendige hjælp. Vil vi tillade det? Noget andet – og langt mere vidtrækkende – er, at der er skabt en kæmpe utryghed på en lang række andre velfærdsområder, hvor vi ikke ved, om vi er købt eller solgt.”

Han understreger, at KL på ingen måde ønsker at dele elever eller medarbejderes personfølsomme oplysninger ulovligt - og at det er det, der er arbejdet ihærdigt for, at kontrakterne afspejler.

Farvel til it-målsætninger

Digitale redskaber bruges på en lang række velfærdsområder – alt fra omsorgsjournaler i ældreplejen, patientjournaler på sygehusene, it-systemer på jobcentrene osv.

”Vi hører den ene ambitiøse målsætning efter den anden om at bruge AI, øget digitalisering, velfærd med digitale midler osv. Vi hører det også ofte som et vigtigt greb ift. manglen på arbejdskraft. Men hvis ikke man fra regeringen og Folketingets side tør tage debatten og kigge på lovgivningen, så kan vi lige så godt vinke farvel til de målsætninger allerede nu,” siger Peter Rahbæk Juel.