KL: Uden action fra regeringen står tusindvis af skoleelever med sort skærm efter sommerferien
1.3.2024 11:04:07 CET | KL | Pressemeddelelse
Den eneste reelle løsning på Chromebook-sagen er, at regeringen og Folketinget kommer ind i kampen og får set på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende lovgivning, lyder det fra KL, der i dag har svaret på Datatilsynets påbud.
KL har fredag sendt et svar til Datatilsynet om, hvordan man vil forsøge at efterleve det påbud, tilsynet gav 53 kommuner i den såkaldte Chromebook-sag i slutningen af januar.
Datatilsynet anviste tre løsningsspor, og i svaret lyder det, at KL og kommunerne finder det nødvendigt at arbejde videre med alle tre spor frem mod 1. august 2024.
Det betyder, at der arbejdes på at finde en løsning ift. to af sporene. Her har Google givet et bud på en plan for at løse de udfordringer, Datatilsynet har peget på ift. brugen af servicedata, der bruges til at vedligeholde, forbedre og videreudvikle systemerne. Den plan skal nu konkretiseres. Derfor efterlades kommunerne stadig med en stor usikkerhed – også på de øvrige velfærdsområder.
Og derfor er det også nødvendigt, at Folketinget sikrer ny lovgivning, lyder det fra KL.
Brug for handling fra regeringen
Onsdag tog sagen så en ny drejning, da Datatilsynet meddelte Region Syddanmark, at Chromebook-sagen har direkte relevans for deres brug af Microsoft 365. Det understreger ifølge Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, at problemet ikke er isoleret til Googles Chromebook og folkeskolen. Og at den eneste brugbare løsning derfor er, at Folketinget kommer på banen.
”Først var det Googles Chromebook. Så Microsoft 365. Hvad bliver mon det næste? Regeringen kan ikke vende det blinde øje til. Lovgivningen er ikke fulgt med it-udviklingen, og derfor er Folketinget nødt til at tage stilling til, hvordan vi på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende måde sikrer, at vi kan bruge de digitale redskaber til at løse velfærdsopgaver. Vi har presset på over for regeringen, men ikke fået noget svar. Det er uholdbart,” siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
”Hvis ikke regeringen kommer på banen, så er der sort skærm for titusindvis af skolebørn i mere end halvdelen af landets kommuner efter sommerferien. Det vil ramme skolerne hårdt. Vil vi virkelig det? Og der vil være tusindvis af ordblinde børn, som ikke kan få den nødvendige hjælp. Vil vi tillade det? Noget andet – og langt mere vidtrækkende – er, at der er skabt en kæmpe utryghed på en lang række andre velfærdsområder, hvor vi ikke ved, om vi er købt eller solgt.”
Han understreger, at KL på ingen måde ønsker at dele elever eller medarbejderes personfølsomme oplysninger ulovligt - og at det er det, der er arbejdet ihærdigt for, at kontrakterne afspejler.
Farvel til it-målsætninger
Digitale redskaber bruges på en lang række velfærdsområder – alt fra omsorgsjournaler i ældreplejen, patientjournaler på sygehusene, it-systemer på jobcentrene osv.
”Vi hører den ene ambitiøse målsætning efter den anden om at bruge AI, øget digitalisering, velfærd med digitale midler osv. Vi hører det også ofte som et vigtigt greb ift. manglen på arbejdskraft. Men hvis ikke man fra regeringen og Folketingets side tør tage debatten og kigge på lovgivningen, så kan vi lige så godt vinke farvel til de målsætninger allerede nu,” siger Peter Rahbæk Juel.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum