Ny bro over E45 tager form
I aften- og nattetimerne løfter Vejdirektoratet en række lange og tunge betonbjælker ud over E45 Østjyske Motorvej. De skal danne undersiden af den nye og længere motorvejsbro for Horndrupvej.
Seneste opdateret den 6. marts 2024: De første betonbjælker blev løftet på plads natten til onsdag den 6. marts. Den sidste del af arbejdet er flyttet 2-3 uger. Der arbejdes derfor ikke natten til torsdag den 7. marts som først meldt ud.

18 betonbjælker på cirka 22 tons og 22 meter skal i løbet af marts løftes ud over E45-motorvejen syd for Skanderborg. Her skal de hvile på tre nye bropiller i hver side og i midten af motorvejen.
Sammen skal de danne de bærende elementer til den nye og længere bro for Horndrupvej.
”Det er nogle meget tunge betonelementer, og derfor spærrer vi skiftevis sporene i hver retning, mens vi hejser bjælkerne på plads. Det betyder, at trafikanter, der kører på strækningen, må forvente en lidt længere rejsetid under arbejdet,” siger projektchef i Vejdirektoratet John Kjærsgaard.
I oktober 2023 blev den gamle bro for Horndrupvej revet ned for at gøre plads til et 3. spor på motorvejen.
Trafikale konsekvenser på E45 Østjyske Motorvej
Der må ikke være trafik på motorvejen, når betonbjælkerne løftes ud og placeres på bropillerne. Derfor flyttes trafikken i aften- og nattetimerne skiftevis over i en ene side af motorvejen.
Det forventes at ske i følgende tidsrum:
- Tirsdag den 5. marts kl. 19:30 til onsdag den 6. marts kl. 06:00 flyttes trafikken over i sydgående retning med ét spor i hver retning og 50 km/t.
- I slutningen af marts flyttes trafikken over i nordgående retning med ét spor i hver retning og 50 km/t. Dato endnu uvis.
Arbejdet er planlagt uden for myldretrafikken, men der kan opstå lidt kødannelse i de tidlige aftentimer.
Når betonbjælkerne er på plads, går forberedelserne til støbning af brodækkets overside i gang. Støbningen forventes at ske i midten af april.
Vejdirektoratet forventer, at den nye motorvejsbro for Horndrupvej er færdig i juli 2024.
Et ekstra spor på E45Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
|
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
Motorvejsramperne i Motorvejskryds Aarhus V spærres i forskellige perioder sommeren over27.6.2025 11:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges nyt asfalt i hele firkløverkrydset hvor Herningmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej skærer hinanden, og det betyder perioder, hvor dele af motorvejskrydset er spærret hen over sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum