Værdibaserede banker fra hele verden står sammen for fred. Underskriver fælles fredserklæring ved internationalt topmøde.
Den internationale sammenslutning af værdibaserede banker, GABV, opfordrer enstemmigt den globale finanssektor til at bruge sin massive indflydelse til at arbejde for at skabe fred, bl.a. gennem et stop for finansiering af produktion af og handel med våben.
I en tid med stigende globale spændinger og rekordhøje udgifter til militæret har Global Alliance for Banking on Values (GABV), som afslutning på det netop afholdte årsmøde i Milano, offentliggjort en fælles og enstemmigt vedtaget erklæring for fred.
GABV har også samtidig offentliggjort en omfattende rapport, der belyser den finansielle sektors rolle i forhold til våbenindustrien.
Danske Merkur Andelskasse er medlem af GABV, og bakker helhjertet op om den fælles fredserklæring fra GABV.
- Vi er begejstrede for at være en del af GABV's bestræbelser på at fremme fred gennem ansvarlig bankvirksomhed, siger administrerende direktør i Merkur Charlotte Skovgaard. ’Finansiering af våbenindustrien er ganske enkelt uforenelig med vores værdier om at skabe positiv forandring for mennesker, naturen og kloden’.
Fælles front for fred
GABV's nye rapport, ’Finance for War. Finance for Peace’ (Finans for krig, Finans for fred, red), viser, at ingen af GABV's 71 medlemsbanker finansierer produktion eller handel med våben.
73% af medlemmerne har desuden en eksplicit politik om helt at udelukke denne type finansiering og investeringer.
Det gælder fx Merkur, der har nultolerance overfor våbenproduktion og -handel i både finansierings- og investeringsøjemed. Charlotte Skovgaard siger:
- Det er helt afgørende, at vi som banker står sammen i kampen for fred. Ikke kun os, der er værdibaserede, for hele den finansielle sektor spiller en væsentlig rolle. Ved at vælge at finansiere bæredygtige løsninger i stedet for våbenindustrien kan vi skabe en enorm påvirkning i retning af fred. Vi håber derfor, at flere banker verden over vil følge trop ift. GABV bankernes fredsinitiativ.
GABV's såkaldte Milano-erklæring, opfordrer derfor også alle finansielle institutioner til at stoppe med at finansiere våbenindustrien.
- At være en del af GABV-fællesskabet giver os mulighed for at vise, at banksektoren kan være en kraftfuld drivkraft for fred. Vi er stolte over at stå sammen med et meget klart og direkte budskab om, at vi ikke vil finansiere våbenindustrien, siger Charlotte Skovgaard.
Stater og ikke private aktører skal stå for forsvar og våben
Blandt medunderskriverne af fredserklæringen er også banker, der har hjemsted i lande ramt af krig og væbnet konflikt, fx i Afrika, Europa og Mellemøsten.
Med erklæringen om fred og et stop for finansiering af våben, lægger GABV’s medlemsbanker op til, at lande selvfølgelig skal kunne forsvare sig mod fjender, Men at det er staters opgave at stå for militært beredskab, våben og forsvar. Ifølge GABV bør private aktører og investorer ikke kunne tjene penge på at finansiere våben og krig.
Rapporten ’Finance for War, Finance for Peace - How Values-Based Banks Foster Peace in a World of Increasing Conflict’ dokumenterer, hvordan finanssektoren spiller en væsentlig rolle i våbenindustrien og påpeger, at den globale militære udgift i 2023 nåede et rekordhøjt niveau på 2.200 milliarder USD (15,13 billioner dkr.).
Rapporten er sammen med fredserklæringen tilgængelig på GABV's hjemmeside:
Milan Declaration: A Statement for Peace
Yderligere information
Om Global Alliance for Banking on Values (GABV)
GABV er et netværk af uafhængige banker, der bruger finans til at fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling. Med over 70 medlemsbanker, der opererer i 45 lande, betjener de tilsammen mere end 60 millioner kunder og forvalter over 210 milliarder USD i aktiver.
Nøgleord
Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed. Merkur er B Corp, samt medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Grøn andelskasse giver fridag til medarbejdere på bagkant af historisk halvårsregnskab28.8.2024 10:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse leverer i år et ekstraordinært positivt halvårsregnskab. Det kan andelshaverne naturligvis mærke i deres afkast, og administrerende direktør Charlotte Skovgaard går nu skridtet videre og giver alle medarbejdere i Merkur en ekstra fridag.
Merkur bekræfter førerposition inden for bæredygtighed med ny B Corp-vurdering1.3.2024 12:17:55 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse har netop fornyet sin B Corp-certificering med en markant styrket vurdering. Den nye vurdering bekræfter andelskassens position blandt verdens mest bæredygtige virksomheder.
Årsregnskab: Merkur leverer bedste resultat nogensinde - og deler ud af overskuddet23.2.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse overgår sine egne forventninger med flere længder og leverer det bedste årsresultat i bankens historie. Med et overskud på 54,4 mio. før skat er det en meget tilfreds og stolt bankdirektør, der i dag også kan sende andelshaverne en pæn gevinst på deres andelsbeviser – og sende et stort beløb til den velgørende Værdipulje.
Kryds fingre for, at regeringen forstår at bruge ekspertpanelets anbefalinger rigtigt. Ellers kan CO2 afgiften ramme pilskævt og gøre mere skade end gavn21.2.2024 19:28:22 CET | Pressemeddelelse
Kloden brænder bogstavelig talt under vores fødder. Derfor er der, trods visse lyspunkter i eksperttådets anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, al mulig grund til at være bekymret, særligt for økologien. Det mener de i Merkur Andelskasse, grønt pengeinstitut for en betragtelig del af Danmarks økologiske, biodynamiske og regenerative landbrug.
Mindre bank får pletfri redegørelse fra Finanstilsynet19.1.2024 16:02:19 CET | Pressemeddelelse
Flere års målrettet indsats for at forbedre processer har haft effekt. Finanstilsynets seneste inspektion i Merkur Andelskasse har ikke givet anledning til reaktioner fra tilsynet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum