Svanemærket strammer kravene til renovering
Svanemærket har skruet op for ambitionerne i forhold til cirkulær økonomi og klima i nye krav til renovering. Samtidig kan renovering af hoteller og tilknyttede konferencefaciliteter nu også opnå Svanemærket.

Næsten 65 % af bygningsarealet i Danmark er opført før 1980, og mange bygninger trænger derfor til at blive renoveret. Samtidig er der klare fordele ved at vælge renovering fremfor nybyggeri – både ift. klima og totaløkonomi. Fx viser en analyse fra Rambøll, at man sparer op mod 55 % CO2 ved at renovere fremfor at rive ned og bygge nyt.
”Vi oplever, at byggebranchen generelt har øget fokus på, hvordan den kan bidrage til den grønne omstilling – og på at recirkulere materialer. Derfor forventer vi også en øget interesse for svanemærket renovering. Og med de nye skærpede krav, får branchen et virkelig effektivt værktøj til at fremme det cirkulære byggeri og styrke klimaindsatsen”, siger Stinus Kappel Andersen, seniorkonsulent og nordisk produktansvarlig i Miljømærkning Danmark.
Som noget nyt kan renovering af hoteller og tilhørende konferencefaciliteter nu også opnå Svanemærket.
Øget fokus på cirkularitet
Svanemærket arbejder for lav miljøbelastning i hele renoveringens livscyklus og for at sende ressourcer med størst mulig værdi videre i kredsløbet efter brug. Disse krav bliver der skruet yderligere op for:
”Svanemærket stiller nu endnu flere krav, der er med til at fremme den cirkulære økonomi. Der er krav om, at skadelige stoffer i den eksisterende bygning bliver kortlagt og håndteret, ligesom man også skal kortlægge komponenter og materialer, der er egnede til genbrug. Samtidig er der ambitiøse krav til udsortering af byggeaffald, der bl.a. fremmer genbrug og genanvendelse af materialer”, fortæller Stinus Kappel Andersen.
Derudover er der krav om, at man skal udarbejde en materiale-logbog for at sikre sporbarhed på de byggematerialer og kemiske produkter, der indgår i bygningen.
Svanemærket stiller også skrappe krav til uønskede stoffer byggematerialer og kemiske produkter. Det mindsker den eksponering af kemikalier, som håndværkere og brugere af bygningen bliver udsat for – og det understøtter muligheden for, at materialerne senere kan recirkuleres, når problematiske stoffer ikke tillades i bygningen.
Flere klimakrav
Også på klimaområdet har Svanemærket strammet kravene:
”Der er indført krav til materialer med høj klimabelastning såsom beton, stål og aluminium. Derudover skal den renoverede bygning have et lavt eller markant reduceret energibehov sammenlignet med før renoveringen,” siger Stinus Kappel Andersen.
Svanemærkets nye krav er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for renovering af eksisterende bygninger (7.2).
Invitation til webinar
Torsdag den 21. marts kl. 10.00-11.30 inviterer Nordisk Miljømærkning til nordisk lanceringswebinar om Svanemærkets nye krav til renovering. Webinaret foregår på Teams, og du kan tilmelde dig på https://www.svanemaerket.dk/webinar-renovering.
FAKTA: Svanemærket renovering
Følgende bygningstyper kan opnå en svanemærket renovering: Kontorbygninger, skoler og daginstitutioner, hoteller og konferencefaciliteter samt beboelsesejendomme som parcelhuse, lejligheder, rækkehuse, studieboliger og boliger til ældre eller personer med handicap.
Svanemærkets nye krav omfatter bl.a.:
- Kortlægning og håndtering af skadelige stoffer i den eksisterende bygning.
- Kortlægning af komponenter og materialer, der er egnede til genbrug.
- Lavt energiforbrug eller en betydelig reduktion i samlet forbrug af primærenergi sammenlignet med før renoveringen. Dog er der en undtagelse for fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger.
- Fugtkontrol af eksisterende konstruktioner og i renoveringsprocessen.
- Miljømæssige og sundhedsmæssige egenskaber ved kemikalier, der bliver brugt i både byggematerialer og kemiske byggeprodukter.
- En materialelogbog for at sikre sporbarhed på de materialer og kemiske produkter, der indgår i byggeriet.
- Effektiv sortering af byggeaffald, der fremmer genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse.
- Kontrol af renoveringsprocessen.
Om Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden.
Nøgleord
Kontakter
Christina Nielsen, chefkonsulent PR & kommunikation i Miljømærkning Danmark, 51 44 51 05 / chn@ecolabel.dk
Billeder
Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU-Blomsten
EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hold jul med omtanke – 10 tips til en grønnere jul8.12.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne holde en lidt mere miljøvenlig jul i år? Små ændringer i julevanerne kan gøre en stor forskel.
Black Friday: Så meget belaster vores køb af tøj miljøet28.11.2025 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes Black Friday-køb har store konsekvenser for miljø og klima. Alene tøjindkøbet ved sidste års helt store shoppedag kan anslås at have kostet mere end 2 mia. liter vand og over 1 mio. kg kemikalier.
EU Ecolabel slår rekord4.11.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU Ecolabel fortsætter med at stige, og der er nu mere end 109.000 certificerede produkter og serviceydelser i Europa.
Private virksomheder øger deres grønne indkøb markant27.10.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny indrapportering fra en række store, danske virksomheder viser, at virksomhedernes indkøb af miljømærkede produkter og servicer er øget markant. Det er især, når det kommer til møbler, kantiner og rengøringsservices, at der i stigende grad købes grønnere ind.
Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter9.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det land, hvor det er nemmest at træffe de gode valg som miljøbevidst forbruger – det viser en ny mystery shopping-undersøgelse af miljømærkernes udbredelse på udvalgte produktområder i 13 europæiske lande. Den slår samtidig fast, at det ikke er dyrere at købe de miljømærkede produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

