Bog, Bøf og Bif i Glumsø
1.3.2024 10:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. april kl. 17.45-ca. 22.00 inviteres der til endnu en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen ”De otte bjerge” af Paolo Cognetti, før vi ser filmen af samme navn i Glumsø Bio.

”Bog, Bøf og Bif” er et samarbejde mellem Café Rejseladen, Glumsø Bio og Glumsø Bibliotek. Denne gang skal vi se filmen, ”De otte bjerge”. I rollerne som de to barndomsvenner, Pietro og Bruno, ses Luca Marinelli og Alessandro Borghi.
Eksistentiel dannelsesroman
”De otte bjerge” (2016) er skrevet af den italienske forfatter Paolo Cognetti. Det er en eksistentiel dannelsesroman om et stærkt venskab mellem to drenge. Pietro er enebarn fra Milano. Bruno er hyrdedreng i bjergene. Da Pietros forældre lejer et lille hus i byen Grana ved foden af Monte Rosa, møder de to 11-årige drenge hinanden for første gang. Et særligt venskab opstår i det voldsomme terræn. Som voksen søger Pietro ud i verden, mens Bruno bliver, hvor han er. Deres tætte venskab gør, at de atter må mødes på barndomsbjerget, da Bruno kalder Pietro hjem. En roman om identitet, kærlighed, tilhørsforhold og – ikke mindst – venskaber.
I Italien fik Paolo Cognetti den eftertragtede litterære pris ”Il Premio Strega” for ”De otte bjerge” i 2017. Han har også fået forskellige internationale priser.
Betagende film om et livslangt venskab
Filmen ”De 8 bjerge” er en fortælling om venskab fra barndom til voksenliv. Pietro (Luca Marinelli) er en bydreng, mens Bruno (Alessandro Borghi) er vokset op i en gammel bjergby. Da Pietros forældre lejer et lille hus i en italiensk bjergby, nord for Aosta-dalen, møder de to drenge hinanden for første gang. Og det bliver starten på et livslangt venskab. Historien strækker sig over fire årtier, hvor de to mænd skiftevis nærmer sig og fjerner sig fra hinanden.
Bruno drages af ensomheden i de majestætiske bjerge, mens Pietro søger ud i verden – og undervejs tager ophold i Himalaya, hvor titlens otte bjerge befinder sig. Naturen nøjes nemlig ikke med at agere bagtæppe, men bliver definerende for de to mænd, der begge kæmper med at udtrykke deres følelser. En smuk film om venskab og om at finde vej i livet.
Filmen, som er instrueret af Felix von Groeningen og Charlotte Vandermeersch, er fra 2022. Den havde premiere i februar 2023. Filmen modtog Juryens pris på Filmfestivalen i Cannes i 2022.
Aftenens program:
Fra kl. 17.45-19.00 – Café Rejseladen
Menu: Gullasch med brød
Ekstra: is (kan købes for 30 kr.)
Fra kl. 19.00 – Glumsø Bio
Fra kl. 19.30-ca. 22.00
Oplæg om bogen bag filmen, ”De otte bjerge”, ved Glumsø Bibliotek. Vi ser filmen af samme navn og taler om den bagefter.
Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen.
Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk
Tilmelding på: www.glumsoe-bio.dk, hvor der betales for både spisning og biograf. Der er et begrænset antal billetter til arrangementet!
Ovenstående priser er baseret på tilmelding før arrangementet. Kvittering på sms eller mail skal vises både i Café Rejseladen og i Glumsø Bio.
Vil du høre mere om arrangementet, er du velkommen til at henvende dig til:
Glumsø Bibliotek: 55 88 40 30
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek afholder workshop om trivslen i det lokale LGBT+ miljø29.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. november kl. 16:30-19:00 afholder LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek en workshop som giver unge LGBT+ personer en stemme og inviterer lokale aktører til at være med til at skabe flere inkluderende fællesskaber.
Næstved Bibliotek sætter fokus på beredskab med temadag26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 7. november står i beredskabets tegn, når Næstved Bibliotek afholder temadag med et varieret program om beredskab og krisehåndtering. Det sker i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, der ligger hus til flere af programpunkterne i Gl. Ridehus. Tag hele familien med og bliv klogere på, hvordan I kan forholde jer, hvis krisen rammer.
Fire eftermiddage med digtoplæsninger på Næstved Bibliotek26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessante digte, der afføder spændende samtaler. Det er hvad Næstved Bibliotek inviterer til på fire tirsdage i efteråret, når rækken af digtoplæsninger ved den grønne væg på biblioteket fortsætter. Temaet er denne gang ”Danske sangtekster”.
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum