100- OG 200-KRONESEDLER BLIVER MERE SIKRE
Nationalbanken sender sikkerhedsopgraderede udgaver af 100- og 200-kronesedlen i omløb.
Nationalbanken er i gang med at opgradere sikkerhedselementerne i den nuværende seddelserie fra 2009. Sedlerne bliver forsynet med nye og bedre sikkerhedselementer, men motiverne er fortsat broer og oldtidsfund, som Karin Birgitte Lund designede for 15 år siden.
”Den teknologiske udvikling gør, at falskmøntnere hele tiden får bedre værktøjer til at kopiere pengesedler,” siger Niels Kaas, hovedkasserer og ansvarlig for kontantforsyningen i Nationalbanken.
”Vi vurderer løbende kvaliteten af pengesedlernes sikkerhedselementer og sørger for, at de er på forkant med den teknologiske udvikling,” fortsætter Niels Kaas.
Danmark får helt nye sedler i 2028-2029, men Nationalbanken opdaterer løbende sikkerhedselementerne i de nuværende sedler fra 2009-serien. I 2020 blev 500-kronesedlen opgraderet, og nu er turen kommet til 200- og 100-kronesedlerne, inden 50-kronesedlerne får et tilsvarende sikkerhedsløft næste år.
De sikkerhedsopgraderede udgaver af 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler kaldes 2009A-serien.
Den eneste seddel i 2009-serien, der ikke sikkerhedsopgraderes, er 1000-kronesedlen, der ikke længere er gyldigt betalingsmiddel efter 31. maj 2025.
Ved udgangen af maj 2025 udgår 1000-kronesedlerne således, samtidig med at seddelserierne fra 1944 til og med 1997 også udgår.
Dermed vil det kun være 50-, 100-, 200- og 500-kronesedlerne fra 2009A-serien og 2009-serien, der kan bruges til kontantbetalinger efter 31. maj 2025 til de nye sedler er klar.
Pressehenvendelser kan rettes til presse- og kommunikationsrådgiver Peter Levring på tlf. 3363 6383.
Nøgleord
Billeder

Om Nationalbanken
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vores tre overordnede formål er at sørge for stabile priser, sikre og effektive betalinger samt stabilitet i det finansielle system. Igennem de tre arbejdsområder bidrager vi til at sikre Danmark en robust økonomi.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Nationalbankens nye anbefalinger om betalinger i butikker og anden fysisk handel6.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske betalingssystem er robust og omfatter flere forskellige betalingsmuligheder, der tilsammen sikrer, at danskerne kan betale, hvis de normale betalingsmuligheder ikke virker i kortere eller længere tid. Nationalbanken offentliggør mandag en analyse, der sætter fokus på, hvordan borgere og erhvervsdrivende i den fysiske handel kan understøtte, at betalinger kan gennemføres, hvis en eller flere betalingsløsninger ikke fungerer. På den baggrund lancerer Nationalbanken opdaterede betalingsanbefalinger til borgerne.
Nationalbanken nedjusterer forventningerne til dansk vækst24.9.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalbanken nedjusterer i en ny prognose forventningerne til væksten i dansk økonomi. Nationalbanken forventer nu, at Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, vil vokse med 2 pct. både i år og næste år og 1,7 pct. i 2027. I den seneste prognose fra marts forventede Nationalbanken, at dansk økonomi ville vokse med 3,6 pct. i år, 2,3 pct. næste år og 2 pct. i 2027.
Rentenedsættelse5.6.2025 17:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Med virkning fra 6. juni 2025 nedsættes Nationalbankens foliorente, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,25 procentpoint.
Global usikkerhed påvirker den finansielle sektor3.6.2025 08:37:59 CEST | Pressemeddelelse
Den igangværende handelskonflikt har forværret de globale vækstudsigter. Samtidig er risikoen for nye stød til de finansielle markeder blevet en mere langvarig trussel som følge af den store globale usikkerhed om handelspolitik. Danmark vil som en lille, åben økonomi også blive påvirket af handelskonflikten, og i den finansielle sektor kan det særligt ramme bankernes udlån til eksportfølsomme erhverv.
Nationalbanken har flyttet kronebetalinger til fælleseuropæisk betalingssystem23.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalbanken har i påsken succesfuldt flyttet betalinger i danske kroner fra det danske betalingssystem Kronos2 til det fælleseuropæiske system, TARGET Services.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum