
DI Digital: Færre borgere skal hægtes af digitalisering
IT-virksomhederne i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, erkender, at der er behov for mere teknologisk inklusion, og derfor vil de i højere grad arbejde på at udvikle digitale løsninger, som inkluderer flere borgere fremfor at hægte dem af.

- Vi anerkender, at alle ikke kan betjenes digitalt, og at der således altid vil være forskellige grupper, der har brug for ekstra støtte og hjælp, siger branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI.
- Men vi tror samtidig på, at vi kan lave endnu bedre digitale løsninger til gavn for langt den største del af befolkningen, og at ny teknologi i de kommende år kommer til at kunne hjælpe med at inkludere en del af de borgere, der på nuværende tidspunkt ikke bliver mødt af tilstrækkeligt inkluderende løsninger, siger branchedirektøren.
DI Digital sætter i dag - sammen med Kommunernes Landsforening og Dansk It - netop fokus på teknologi, der inkluderer, på en konference i København. Baggrunden er, at ny teknologi rummer et stort potentiale for at inkludere flere borgere, bl.a. ved hjælp af generativ AI.
- Vi tror på, at vi med den nyeste teknologi kan bidrage til at skabe langt mere inkluderende og intuitive løsninger, siger Camilla Ley Valentin.
Noget af det, der vil blive vist på dagen, er løsninger baseret på generativ AI, der kan støtte, guide og betjene borgere direkte. Eksempelvis deltager Rigshospitalet og virksomheden 2021.ai, som sammen har udviklet en virtuel assistent til patienter med skjoldbruskkirtelkræft.
- Vi oplever, at digital selvbetjening bliver skældt ud for meget, og i mange tilfælde er det ikke digitalisering i sig selv, der er en udfordring, men derimod eksempelvis kompleks lovgivning, der ganske enkelt ikke lader sig omsætte til en effektiv proces.
- Vi synes, det er vigtigt, at det ikke bliver en snak om digitalisering eller ikke digitalisering. Det vigtigste må være at sikre, at vi laver så gode brugervenlige og inkluderende løsninger som muligt.
- Som branche vil vi gerne være en del af løsningen med at lave bedre og mere inkluderende offentlig digitalisering. Derfor er det vigtigt, at principperne for digital inklusion også kommer til udtryk i udbud, da det jo ellers vil være prisen, der konkurreres på, siger Camilla Ley Valentin.
Ligestillings- og digitaliseringsminister Marie Bjerre åbnede konferencen, og her talte hun bl.a. om de netop offentliggjorte principper for digital inklusion, som KL, Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen står bag.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Styrket fokus på cybersikkerhed i ny beredskabsaftale er et vigtigt første skridt15.1.2025 09:32:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri ser positivt på den nye beredskabsaftale, men påpeger behovet for yderligere politiske initiativer og ser frem til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed i lyset af det stigende trusselsniveau.
Digital nytårskur i de store forandringers tid14.1.2025 11:14:46 CET | Presseinvitation
Midt i en mildt sagt foranderlig verden, både politisk og sikkerhedsmæssigt, står vi over for en af de største teknologiske omvæltninger med bl.a. kunstig intelligens. Det kommer til at ændre radikalt på alle arbejdspladser og i alle brancher – og det er techvirksomhederne, der er krumtappen i den udvikling. På DI Digitals nytårskur 2025 er disse to temaer omdrejningspunkter, når mere end 200 branchefolk mødes.
DI: SMV'er viser smutveje med kunstig intelligens22.11.2024 11:06:26 CET | Pressemeddelelse
DI har samlet inspiration til kæmpe tids- og ressourcebesparelser at hente i dybtgående interviews med små- og mellemstore virksomheder, der er gået forrest med brug af kunstig intelligens.
Dansk samarbejde skal bane vej for ansvarlig brug af AI i Europa13.11.2024 11:31:37 CET | Pressemeddelelse
Et historisk bredt samarbejde mellem offentlige og private organisationer skal vise vejen til nem og ansvarlig brug af kunstig intelligens i Danmark og i resten af Europa.
Tele24: To ministre drøfter digital infrastruktur og sikkerhed16.10.2024 13:40:48 CEST | Presseinvitation
Fremtiden for vores digitale infrastruktur og ikke mindst sikkerheden i den forbindelse er på dagsorden når bl.a. digitaliseringsminister Caroline Stage og minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen deltager på konferencen Tele24.