Sårbare borgeres tilfredshed bliver undersøgt
Cirka 1.500 sårbare borgere på socialområdet i Viborg Kommune har modtaget et spørgeskema, der skal undersøge deres tilfredshed med det tilbud og den service, som de modtager.

Hvad synes du om dit botilbud – hvad er godt, og hvad kunne være bedre?
Snakker medarbejderne med dig på en ordentlig måde?
Får du støtte nok af medarbejderne til at holde kontakten med din familie og dine venner?
Får du støtte af medarbejderne til de ting, som du synes, er vigtige i hverdagen?
Sådan lyder et udpluk at de spørgsmål, som alle borgere i Viborg Kommune, der er tilknyttet botilbud, bostøtte og/eller et aktivitetstilbud har fået tilsendt, og som de besvarer anonymt.
Det er første gang Viborg Kommune laver en systematisk og struktureret brugertilfredshedsundersøgelse på socialområdet.
- Vi ønsker at undersøge tilfredsheden hos borgerne, så vi får direkte viden, om de tilbud, vi har, også lever op til borgernes og vores egne forventninger. Vi kan samtidigt bruge besvarelserne til at udvikle og kvalitetssikre vores tilbud på socialområdet, siger Stine Damborg, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune.
Planen er at gentage tilfredshedsundersøgelsen med mellemrum, så det bliver muligt at sammenligne udviklingen på området.
Digital og overskuelig
Selve spørgeskemaet har borgerne modtaget i deres digitale postkasse. Borgere der er fritaget for digital post kan få hjælp og støtte af medarbejdere til at besvare spørgsmålene. Andre beder måske om hjælp fra familie og venner, hvis de ønsker at deltage.
Der er 14 spørgsmål i spørgeskemaet, og de er alle skrevet i et let forståeligt sprog. Svarmulighederne er også overskuelige, så håbet er, at så mange som muligt deltager.
- Vi ønsker at skabe tilbud, som gør borgerne tilfredse og opfylder de behov, de har. Derfor er jeg glad for, at vi nu spørger vores borgere direkte om, hvor tilfredse de er med vores tilbud. Jeg er spændt på at se resultaterne og håber selvfølgelig på, at tilfredsheden er stor. Men skulle vi få kritiske svar tilbage, og viser det sig, at nogle borgere er utilfredse med vores tilbud, så vil vi naturligvis handle på det. Det kan vi kun forandre, hvis vi ved det, og det er jo netop derfor, vi spørger dem, fortæller Morten Kurth, socialchef i Viborg Kommune.
Resultaterne af undersøgelsen forventes at være klar i løbet af foråret.
Nøgleord
Kontakter
Stine DamborgFormand for Social- og Sundhedsudvalget
Tlf:24 42 40 44stdp@viborg.dkMorten Højgaard KurthSocialchef
Tlf:20235354mkur@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
DR’s “Fællessang synger julen ind” optages i Viborg5.11.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når DR søndag den 30. november sender den traditionsrige udsendelse ”Fællessang synger julen ind”, bliver det med den lysklædte juleby Viborg som ramme.
Viborgs unge får hver 2.000 kroner til kultur og fællesskab3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Viborg Kommune, der er uden uddannelse og job, får nu mulighed for at opleve alt fra teater og koncerter til streetkultur og kreative workshops - helt gratis. De skal blot søge om at få et Kulturpas via kulturpasinfo.dk. Det er nemt og hurtigt at komme i gang.
Viborg Kommune får statslig industripark ved Foulum28.10.2025 09:31:49 CET | Pressemeddelelse
Med en ny industripark ved AU Viborg får virksomhederne i Midt- og Østjylland adgang til unikke rammer for produktion, samarbejde og udvikling inden for grøn teknologi.
Udendørs undervisningslokaler på vej til tre skoler i Viborg Kommune27.10.2025 13:20:00 CET | Pressemeddelelse
En bevilling fra Villum Fonden på fire millioner kroner giver skolefællesskabet Mønsted, Vestfjends og Stoholm nye rammer for undervisning i natur og teknologi under åben himmel.
Ældrerådet har brug for din stemme24.10.2025 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er snart tid til, at alle borgere fra 60 år og opefter skal sætte deres kryds ved, hvem de ønsker, der skal være deres stemme i Viborg Ældreråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum