DN: Statusrapport viser behov for ambitiøs omstilling af landbruget

Den danske klimaindsats er for usikker og går for langsomt. Sådan lyder konklusionen i Klimarådets årlige statusrapport, der netop er kommet.

Regeringen har fået det halmstrå, at udledningerne fra lavbundsjorde har vist sig at være lavere end hidtil antaget, og derfor er det sandsynligt, at man nu når over 2025-målets nedre grænse på 50 procent reduktion.

Men det ser dog stadig skidt ud i forhold til at nå målet om 70 procents reduktion i 2030. Det skyldes særligt manglende reduktioner af landbrugets udledninger, samt at regeringen overvurderer effekten af en CO2-afgift på industri og mulighederne for CO2-lagring og fangst inden 2030.

- Når uafhængige eksperter dumper ens klimaplaner fire år i træk, så tegner der sig et billede af, at det ikke er de mest ambitiøse planer. Der kunne man godt ønske sig, at regeringen trådte lidt mere i karakter og viste, at man er i stand til at træffe langsigtede beslutninger – også selvom de måtte være upopulære nogle steder. Det er svært at lave grøn omstilling uden reel omstilling, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Vi mener, at Danmark burde gå efter reducere udledningerne med 54 procent i 2025, fremfor at gå efter det mindste reduktionsmål på 50 procent. Det er ærgerligt, at man generelt helst vil gå efter at springe over hvor gærdet er lavest, og det gør også bare, at der hele tiden er en markant risiko for, at man ikke når målene, hvilket Klimarådet jo også slår fast i deres nye rapport her.

En CO2-afgift skal være drivkraften

Klimarådet anbefaler, at en drivhusgasafgift på udledningerne fra produktionen skal være drivkraften i den grønne omstilling af landbruget både før og efter 2030. Danmarks Naturfredningsforening er enige i, at der hurtigst muligt bør træffes beslutning om en ambitiøs CO2-afgift på landbruget.

- Svarer-rapporten viser sort på hvidt, at en høj afgift på 750 kroner gør den største forskel for vores pressede klima.  Derfor anbefaler vi den afgift. En ensartet afgift på niveau med industrien vil være det billigste for samfundet og skatteyderne, samtidig sikre de højeste gevinster for natur, miljø og drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.

Klimarådet vurderer samtidig, at handlemulighederne frem imod 2030 er blevet mere begrænsede, nøjagtig som det var sagen med 2025-målet, hvor regeringen blev reddet på målstregen af justerede tal for udledningerne for lavbundsjorde.

Langt fra EU-målet

Heller ikke i forhold de danske EU-klimaforpligtelser ser ud til at være i nærheden af at blive opfyldt. Det gælder især målene for fra transport, landbrug og arealer. Med hensyn til transport anbefaler rådet bl.a. at dieselafgiften hæves mere end de bebudede 50 øre pr liter, med yderligere 40 øre/liter, så man dermed matcher de tyske afgifter.

- Hvis man vil slå sig op på at være et grønt foregangsland, så nytter det jo ikke, at man underbyder sine nabolandes brændstofafgifter. Det er jo helt uforeneligt med en selvopfattelse som et land, der går foran på det grønne. Så derfor bør det da være den mindste indsats, som regeringen bør iværsætte hellere i dag end i morgen, siger Maria Reumert Gjerding.

Pejlemærke for forbrugsbaserede CO2-udledninger

Endelig påpeger rådet, at Danmark bør have et pejlemærke for de forbrugsbaserede CO2-udledninger, som bør sættes i overensstemmelse med Paris-aftalens temperaturmål. Det betyder, ifølge Energistyrelsens beregninger, en reduktion på 50-60% i 2035 sammenlignet med 2020.

- Det står fuldstændig klart, at vores forbrug på ingen måde er under kontrol. Danmark er det land, der har det højeste klimaaftryk fra forbrug i EU pr. person. Hvis vi skal nå klimamålet fra Paris-aftalen, der indbefatter at den globale temperaturstigning højest må komme op på 1,5 grader, så kræver det at alle mennesker i snit udleder højest 3 ton CO2. Vi danskere udleder 13 tons pr dansker, så det giver i høj grad mening at se på vores forbrugsbaserede CO2-udledninger, siger Maria Reumert Gjerding.