Fortsat fremdrift i 2023 giver større pensioner
23 mia. kr. i investeringsafkast for 2023 bidrager yderligere til de løbende stigninger i udbetalingerne til PensionDanmarks pensionister, som ventes at stige med 250 procent fra 2010 til 2030.

Den langsigtede styrkelse af medlemmernes pensionsopsparinger fortsatte i 2023, viser PensionDanmarks årsrapport, som nu er offentliggjort.
Med et investeringsafkast på 23 mia. kr. blev der skabt yderligere forrentning af medlemmernes opsparing. Den langsigtede styrkelse af pensionsopsparingerne afspejlede sig i de gennemsnitlige årlige udbetalinger til nystartede pensionister, som steg til 64.700 kroner fra 59.600 kroner i 2022.
Udviklingen afspejler den langsigtede modning af arbejdsmarkedspensionerne, som ventes at medføre, at de årlige udbetalinger til nye pensionister i 2030 vil være steget med 250 procent i forhold til 2010.
”2023 blev både et historisk og et positivt kapitel i PensionDanmarks historie. Vi gennemførte et vellykket ledelsesskifte og sikrede et yderligere bidrag til de solide, langsigtede afkast, som ligger på mellem 5 og 8 procent om året på tværs af vores alderspuljer for de seneste fem år til trods for, at de seneste år har været præget af økonomisk usikkerhed og betydelige udsving i inflation, energipriser, renter og aktiekurser,” siger administrerende direktør Claus Stampe.
Udviklingen i 2023 var desuden medvirkende til, at PensionDanmark ved indgangen til 2024 kunne hæve de månedlige udbetalinger til gruppen af pensionerede medlemmer med i gennemsnit 5 procent.
Flere sundhedsbehandlinger og efteruddannelsesforløb
2023 bød også på øget aktivitet i PensionDanmarks sundhedsordning, som blandt andet omfatter fysioterapi, kiropraktik, hurtig diagnose og online konsultation med læge og psykolog. Her steg antallet af behandlinger til 565.200, en stigning på 7 procent fra året før.
Der var også fremgang i de overenskomstaftalte efteruddannelsesfonde, som PensionDanmark administrerer. Her steg antallet af gennemførte forløb med 18 procent til 46.900.
3 mia. kr. mere i grønne investeringer
Det langsigtede fokus på grønne investeringer afspejler sig også i nøgletallene for 2023. Ved årets udgang var omfanget af PensionDanmarks grønne investeringer således vokset til 38,0 mia. kr. fra 34,9 mia. kr. et år forinden.
Udviklingen kan også ses i opbygningen af ny vedvarende energikapacitet siden 2021, som er oppe på 338 megawatt. Dermed er der allerede indfriet 42 procent af målsætningen om 800 megawatt ny kapacitet i 2030.
Samlet set leverede PensionDanmarks investeringer i grøn energi en strømproduktion på cirka 2.000 gigawatttimer i 2023. Det svarer til strømforbruget for 1,25 mio. danskere, hvilket er 50 procent mere end PensionDanmarks 826.700 medlemmer.
Læs hele PensionDanmarks årsrapport for 2023 her.
Kontakter
Niels NørgaardKommunikationskonsulentPensionDanmark
Tlf:+45 31 63 01 37nno@pension.dkPensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 827.000 medlemmer beskæftiget i 21.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 330 mia. kr.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Lungetjek på hjul: PensionDanmark vil finde KOL-ramte på arbejdspladsen12.11.2025 09:30:58 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med uopdaget KOL, og rekordmange dør af sygdommen. Derfor kører PensionDanmark ud med mobile lungetjek på tre arbejdspladser i anledning af Lungedag den 19. november.
Ny udviklingsdirektør til PensionDanmark Ejendomme10.11.2025 11:30:13 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme har ansat Claus Skytte som ny udviklingsdirektør. Claus skal stå i spidsen for udviklingsenheden og får ansvaret for at videreudvikle samarbejdet med andre aktører i branchen.
Styrket porteføljestyring i PensionDanmark Ejendomme6.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme har ansat Johan Glavind Tofte som ny porteføljedirektør. Han får ansvaret for at sætte retning for og videreudvikle den eksisterende ejendomsportefølje.
Stor milepæl for unikt byggeri27.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark, MT Højgaard og DEAS har holdt rejsegilde for det nye hovedkvarter til Forsvarets Efterretningstjeneste.
PensionDanmark hjælper markant flere mænd med psykologbehandling10.6.2025 08:54:16 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af unge mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Ender det i psykiske problemer, så kan videokonsultationer med en psykolog gøre en forskel, viser erfaringerne fra PensionDanmarks sundhedsordning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum