Kræftens Bekæmpelse

Nye tal: Fremgang for brystkræftpatienter i Region Hovedstaden

Del

Det går bedre i Region Hovedstaden med at operere brystkræftpatienter til tiden, viser nye tal.

Efter flere års bekymrende tilbagegang på brystkræftområdet pegede pilen i den rigtige retning for Region Hovedstaden i slutningen af 2023.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelse, der netop har offentliggjort nye data for 4. kvartal i 2023 for pakkeforløb for kræft.

I 4. kvartal var det 68 pct. af kræftpakkeforløbene i Region Hovedstaden, der resulterede i en operation for brystkræft, som blev gennemført inden for forløbstiden. Den er på 27 dage.

Det er en stigning på 25 procentpoint fra 3. kvartal 2023, hvor 43 pct. af forløbene blev gennemført til tiden. I 2. kvartal lå tallet på alarmerende 34 pct.

- Jeg vil gerne anerkende det arbejde, der bliver gjort for brystkræftpatienterne. Selvom regionen er et stykke fra at indfri egne målsætninger om at behandle 85 pct. til tiden, så jeg glad for at se, at regionen rykker sig, udtaler Marianne Karstensen, formand Kræftens Bekæmpelse regionsudvalg i Region Hovedstaden.

Tal for livmoderhalskræft bekymrer
På tværs af alle kræftformer formår Region Hovedstaden at behandle 81 pct. til tiden – det tal kaldes målopfyldelsen. Det er i øvrigt det samme som på landsplan, når man regner alle regioners målopfyldelse sammen.

Region Hovedstaden er i fornuftig gænge, som Marianne Karstensen udtrykker det.

Men hun noterer sig også i de nye tal, at udviklingen på livmoderhalskræftområdet er en smule bekymrende. Tendensen for nedadgående siden 2. kvartal 2021, hvor målopfyldelsen lå på 93 pct. til 4. kvartal i 2023, hvor den var 35 pct.

-Det er selvfølgelig noget, vi holder øje med, og vi er i løbende dialog med regionen, for man skal hele tiden huske på, at bag tallene gemmer sig patienter. Kræft er en akut sygdom, så jo længere tid de venter på at blive behandlet, desto dårligere bliver prognosen, forklarer Marianne Karstensen.

Fakta:

  • Udredningsforløb for brystkræft (kirurgi), Region Hovedstaden for 4. kvartal 2806.
  • Det er 42 færre udredningsforløb end i 3. kvartal
  • Behandlingsforløb for brystkræft (kirurgi) Region Hovedstaden for 4. kvartal 305.
  • Det er seks færre behandlingsforløb end i 3. kvartal
  • Målopfyldelsen for 4. kvartal forventes at være lavere, da tallet er opgjort uden efterregistreringer og dermed ikke er endeligt.

Kontakter

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye