Usikkerhed om klimamål skal reduceres

Der er ikke plads til meget slinger i valsen, hvis vi som samfund skal indfri de politisk fastlagte klimamål. Det er essensen i Klimarådets statusrapport 2024, hvor de vurderer regeringens indsats for at indfri vores klimamål.

Et af de centrale områder, som Klimarådet taget fat på er i udviklingen af CO₂-fangst. Her vurderer Klimarådet, at der er høj risiko for, at vi ikke indfrier potentiale eller at teknologien leverer som forventet i forhold til 2030 klimamålsætningen.

Den vurdering deler Dansk Fjernvarme, der er brancheorganisation for de danske kraftvarmeværker og affaldsenergianlæg, der i vid udstrækning skal indfri potentialet.

- Politisk har man klogt vurderet, at CO₂-fangst er et helt centralt værktøj i vores klimakamp. Det er en teknologi med et enormt potentiale, men også en teknologi, der på dansk jord i stor skala endnu er under udvikling. CO₂-fangst kan godt levere som forventet til 2030-målet, men det kræver hurtig implementering af de politiske aftaler i konkret lovgivning. Det er derfor helt afgørende, at den retning der er sat politisk og som vores medlemmer skal arbejde under, også er den der kommer til at gøre sig gældende i udmøntningen af de politiske aftaler, siger Jannick Hauschildt Buhl, områdechef i Dansk Fjernvarme.

CO₂-afgift skal tilskynde til CO₂-reduktioner
I den politiske aftale om de langsigtede rammevilkår for CO₂-fangst, der blev indgået tidligere på måneden, står der eksplicit, at CO₂-fangst skal bidrage til omstillingen af kraftvarmeværker samt affaldsenergianlæg.

Samtidig er Skatteministeriet ved at udmønte den grønne skattereform, der sætter de helt overordnede – men afgørende – rammer som skal give kraftvarmeværkerne og affaldsenergianlæggene incitament til at reducere deres udledning gennem CO₂-fangst. Her lægges der imidlertid op til, at affaldsenergianlæggene fortsat skal betale CO₂-afgift, selvom de med CO₂-fangst netop sikrer, at der ikke udledes CO₂ til atmosfæren.

- Der er intet fagligt argument for at pålægge affaldsenergianlæg denne afgift, når bundlinjen er, at de med CO₂-fangst netop ikke slipper CO₂ ud i atmosfæren. Effekten af en sådan afgift er, at vi får mindre klimahandling med den grønne skattereform end politikerne er blevet stillet i udsigt. Samtidig vil det skævvride konkurrencen i de kommende CCS-udbud, hvor de affaldsenergianlæg, som politikerne eksplicit har sagt skal have muligheden for at udvikle CO2-fangst, starter konkurrencen et godt sted bagefter de øvrige aktører, der kan deltage, siger Jannick Hauschildt Buhl.

Elforsyningssikkerhed
Dansk Fjernvarme desuden er enige i Klimarådets anbefaling om at anvende kapacitetsmekanismer som virkemiddel til at opretholde en høj elforsyningssikkerhed ved brug af regulerbare og vejruafhængige kraftværker.

- Det bør være energimyndighederne, der skal afklare, hvorvidt den elproduktionskapacitet, der står til at lukke, kan og bør anvendes i kapacitetsmekanismer. Vi ser i dag et gab mellem de politiske målsætninger om høj forsyningssikkerhed og de økonomiske rammer for de anlæg, der skal producere el i situationer, hvor elsystemet er udfordret, siger Jannick Hauschildt Buhl.

Dansk Fjernvarme vurderer, at det er billigere at bevare eksisterende elproduktionskapacitet end at bygge nyt, og Dansk Fjernvarme er netop ved at færdiggøre en analyse, der offentliggøres i foråret, der dokumenterer denne besparelse.

- Elsystemet og elmarkedet er i dag indrettet sådan, at kraftvarmeanlæggene ikke får tilstrækkelig betaling for at være til rådighed. Og derfor lukker mange af dem. Ved at tilføje en kapacitetsmekanisme, vil kraftvarmeværkerne få en markedsmæssig betaling for værdien af den regulerbare elproduktion, der er nødvendig for en fortsat høj elforsyningssikkerhed. Det er en omkostningseffektiv måde at bevare en høj elforsyningssikkerhed på.

Fjernvarmen produceres i dag med lige over 76 procent vedvarende energi og sektoren er godt på vej til at nå 100 procent i 2030. Samtidig kan sektoren bidrage med negative emissioner, når rammerne for udvikling af CO₂-fangst, lagring og udnyttelse falder på plads. Sektoren bliver dermed også essentiel i at nå det langsigtede politiske mål om netto-negative udledninger på 110% CO₂-reduktion i 2050.