Ny adjungeret professor skal styrke klinisk forskning i screening for livmoderhalskræft ved Universitetsklinik for Kræftscreening
29.2.2024 08:53:48 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
1. marts udnævnes overlæge i gynækologi og professor Lone Kjeld Petersen til adjungeret professor ved Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers.

Lone Kjeld Petersen udnævnes 1. marts 2024 til adjungeret professor i Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers.
Hun er til daglig overlæge og professor ved Gynækologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet og har i en årrække forsket i diagnostik og behandling af forstadier til livmoderhalskræft.
Med udnævnelsen af Lone Kjeld Petersen til adjungeret professor styrker Universitetsklinik for Kræftscreening sin forskning indenfor screeningsprogrammet for livmoderhalskræft – særligt omkring den diagnostiske proces, herunder HPV-diagnostik og selvopsamlede prøver, og den screeningsafledte gynækologiske aktivitet.
- Lone er en af landets førende indenfor netop det emne. Vi arbejder allerede sammen, og vi ved derfor, at Lone både er dygtig og en positiv samarbejdspartner. Så den nye adjungering vil helt sikkert bringe meget godt med sig, siger Berit Andersen, Cheflæge ved Universitetsklinik for Kræftscreening, Afdeling for Folkeundersøgelser.
- Vi glæder os til at få en endnu stærkere tilknytning til Lones store viden på et område, der i en længere periode har haft et særligt fokus i afdelingen, afslutter hun.
Et samarbejde der giver mening
Lone Kjeld Petersen glæder sig over udnævnelsen, som hun mener er et udtryk for et allerede godt og spændende samarbejde.
- Det giver rigtig god mening for mig at samarbejde med Universitetsklinik for Kræftscreening, og derfor ser jeg det også som en anerkendelse af min forskning og en cementering af et allerede godt samarbejde, siger hun.
Lone Kjeld Petersen kender i øvrigt Regionshospitalet Randers særdeles godt, da hun en årrække har været ansat som både læge, overlæge og forskningschef.
Nøgleord
Kontakter
Anne Brik JensenPresse- og kommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:23 28 37 59abrje1@rm.dkBerit AndersenCheflægeAfdeling for Folkeundersøgelser
Tlf:78 42 01 71berand@rm.dkFølg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri15.9.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.
Vi er klar til at vaccinere mod covid-19 og influenza fra den 1. oktober14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første invitationer er sendt ud med tilbud om at blive vaccineret, og snart følger flere efter. Regionshospitalet Randers er klar på vaccinationscentrene.
Rekordmange familier og bamser til Åbent Hospital i Randers6.9.2026 15:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterede Regionshospitalet Randers også i år til Åbent Hospital, og der var kø for at komme ind og være med. Nysgerrige voksne og børn med bamser stod klar til et kik i kulissen og et bamsetjek. Flere end 1.100 nysgerrige voksne og børn med bamser stod klar til et kik i kulissen og et bamsetjek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum