Green Power Denmark

Klimamål kalder på mere og hurtigere elektrificering

Del

Klimarådet anbefaler, at der bliver sat yderligere strøm til transport og opvarmning, hvis Danmark skal reducere sin udledning af CO2 med 70 procent i 2030. Ifølge Green Power Denmark bør regeringen følge op med yderligere initiativer, der gør Danmark grønt og elektrisk.

De røde advarselslamper blinker for den grønne omstilling. Regeringens vej til 70 procent CO2-reduktion i 2030 er usikker, fremgår det af den nye statusrapport fra Klimarådet, som blandt andet anbefaler, at der kommer mere fart på den grønne omstilling af transporten.

- Klimarådets rapport taler sit tydelig sprog: Vores klimamål kalder på mere og hurtigere elektrificering. Selvom vi har set et stort rykind af elbiler på vejene, skal vi accelerere udviklingen yderligere. Samtidig skal vi holde fast i udfasningen af naturgasfyr, som er gået ned i tempo, efter gasprisen er faldet. Derudover skal vi tilskynde industrien til at droppe de fossile brændsler og komme over på el, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark og kommer med en klar opfordring: 

- Vi skal blive meget bedre til at bruge den grønne strøm i vores opvarmning, transport og industri. Derfor bør regeringen sætte initiativer i værk, der gør det nemt for danskerne at træffe det grønne og elektriske valg, siger Martin Ingerslev.

Green Power Denmarks cheføkonom peger blandt andet på, at regeringen bør fastfryse de nuværende bilafgifter frem til 2030, og derefter skal der ske en omlægning. Derudover bør regeringen ifølge den erhvervsorganisation afsætte 500 mio. kr. til at udrulle ladeinfrastruktur til el-lastbiler.

Green Power Denmark bakker op om Klimarådets anbefaling om, at det bør være en politisk topprioritet at sikre tilstrækkelig og rettidig udbygning af vedvarende energi og elnet.

- Produktionen af grøn energi og forbruget skal følges ad – i et hæsblæsende tempo. Det handler om at få de statslige udbud af havvindmølleparker udover rampen, komme videre med energiparkerne og omsætte anbefalingerne fra energikrisestaben til lovgivning, siger Martin Ingerslev.

Men Green Power Denmark er stærkt kritiske overfor Klimarådets anbefaling om en afgift på bæredygtig biomasse.  

- Vi skal ikke gamble med vores forsyningssikkerhed, som i forvejen står til at blive udfordret frem mod 2030. Det viser Klimarådets egne tal også. Vi er på vej ud af en energikrise, hvor bæredygtig biomasse var med til at sikre, at forbrugerne havde strøm i kontakten og varme i radiatoren 24/7. Fremadrettet vil forbruget af biomasse falde helt naturligt i takt med, at andre teknologier som store varmepumper tager over, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark.

Kontakter

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

A Major Setback for Denmark’s Green Ambitions6.12.2024 13:09:55 CET | Pressemeddelelse

Denmark’s largest-ever offshore wind farm tender has ended in disappointment. Investors have deemed it unprofitable to develop offshore wind farms in the Danish part of the North Sea under current market conditions. This represents a significant blow to Denmark’s green transition, and it hinders efforts to provide businesses and consumers with competitively priced energy. Furthermore, the result will delay the nation’s goal of achieving energy independence from hostile nations, according to Green Power Denmark.

En kæmpe skuffelse for vindmølleindustrien og vores grønne ambitioner5.12.2024 17:17:21 CET | Pressemeddelelse

Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller er endt som en stor skuffelse. Ingen investorer mener, at det vil være en god forretning at opføre havvindmøller på Nordsøen i den nuværende markedssituation. Det er et kæmpe tilbageslag for den grønne omstilling. Det svækker vores ønske om at skaffe energi til virksomheder og forbrugere til konkurrencedygtige priser, og det forsinker vores mål om at blive uafhængig af energi fra fjendtlige lande, mener Green Power Denmark.

COP29 førte kun til små fremskridt24.11.2024 10:20:49 CET | Pressemeddelelse

Med aftalen på COP29 flytter verden sig kun få millimeter i den rigtige retning. Det lykkedes at blive enige om et mål for klimafinansiering på 300 milliarder dollars om året. Men det er grundlæggende en svag aftale, som ikke afspejler, hvor travlt vi har med at bekæmpe klimaforandringerne. De største fremskridt på klimakonferencerne sker uden for forhandlingslokalerne, konstaterer Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye