Kulturen som livsnerve: Hjørring Kommune sætter kunst og kultur i spil
29.2.2024 10:00:00 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Politisk mål om støtte fremfor styring forankres i ny kulturpolitik

Byrådet i Hjørring Kommune har i aftes enstemmigt godkendt en ambitiøs og handlingsorienteret kulturpolitik, der sætter fokus på at styrke kunsten og kulturen som livsnerver i kommunens stærke fællesskaber. Den nye kulturpolitik, med titlen "Vendsyssel & Virkekraft - Kulturkommunen midt i Norden", markerer et betydningsfuldt skridt mod at bringe kunst og kultur endnu mere i spil til gavn og glæde for alle borgere i Hjørring Kommune.
"For kulturen og kunsten er altid i bevægelse," udtaler byrådsmedlem Thomas Klimek (A). "Politisk er målet med den nye kulturpolitik ikke at besidde den, men at formidle og sammenbinde alle de kreative og dannende fællesskaber, der er Hjørring Kommune. Dem skal vi støtte, men aldrig dirigere."
Med et dedikeret fokus på at styrke de lokale kulturelle fællesskaber og skabe en platform for kunst og kultur i hverdagen, er den nye kulturpolitik en invitation til alle borgere i Hjørring Kommune om at deltage aktivt i og nyde godt af de mange kulturelle tilbud og oplevelser.
"Jeg mener, at vi med den kulturpolitik, vi har vedtaget her til aften, har et trygt og godt udgangspunkt," udtaler Mette Jensen (C), også medlem af byrådet. "Rødder, der gør, at vingerne kan bære, når kulturpolitikken skal flyve fra reden og møde gode mennesker på sin vej."
Den nye kulturpolitik er udviklet gennem en åben dialog med borgere, kulturinstitutioner, kulturforeninger, kunstnere og andre aktører i Hjørring Kommune og understreger vigtigheden af kunst og kultur som fundamentet for vores identitet og fællesskab.
Kulturpolitikkens vision om at være "kulturkommunen midt i Norden" afspejler et ønske om at sætte virkekraften i spil hver dag og placere kunst og kultur midt i vores hverdag og identitet som Vendsyssels kulturkommune.
Kulturpolitikken vil blive udmøntet gennem målrettede indsatser, der udvælges løbende, og som forventes at realisere de politiske fokusområder. De målrettede indsatser vil være redskaber, hvor nye strømninger, virkelyst og udviklinger over årene udfolder kulturpolitikken i aktive fællesskaber, tilbud og oplevelser.
Kontakter
Thomas Klimek (A), byrådsmedlem
Tlf. 41937739
thomas.klimek@hjoerring.dk
Mette Jensen (C), byrådsmedlem
Tlf. 41937747
mette.jensen@hjoerring.dk
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Aktiv Sommer er tilbage: Over 80 ferieaktiviteter for børn og unge i Hjørring Kommune19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk sender Hjørring Kommune kataloget Aktiv Sommer på gaden med et væld af sommerferieoplevelser for børn og unge i hele kommunen.
DM i Skills 2026 sluttede med jubel, tårer og medaljer i Hjørring25.4.2026 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et velbesøgt og stemningsfyldt DM i Skills 2026 er nu slut. Omkring 50.000 gæster lagde vejen forbi Hjørring for at opleve Danmarks dygtigste unge faglærte dyste – og for selv at prøve kræfter med erhvervsfagene.
Stormen ramte – DM i Skills står fast8.4.2026 17:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens storm gav reelle skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring og skabte i første omgang usikkerhed om forberedelserne. En stor og koordineret arbejdsindsats mellem arrangører, leverandører og samarbejdspartnere betyder dog, at konsekvenserne nu er håndteret, og DM i Skills afvikles som planlagt fra den 22. til 25. april.
Stormen har sat spor på DM i Skills - skaderne gøres op6.4.2026 15:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Stormen Dave har forårsaget skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring. Det er ærgerligt, men arbejdet er i fuld gang, så vi fortsat kan afholde DM i Skills den 22. til 25. april.
Foreningslivet blev hyldet ved årets store prisuddeling27.3.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften summede Vendelbohus af fællesskab, klapsalver og stolthed, da Hjørring Kommune i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel endnu en gang hyldede de lokale ildsjæle og idrætsudøvere, der hver dag løfter fritids- og foreningslivet i kommunen. Aftenen bød på både rørende øjeblikke, stærke fortællinger og fejring af store præstationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum