Aarhus Airport

Gratis rejseforedrag om Syditalien i Aarhus Airport

28.2.2024 17:34:39 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

Sorrento, Apulien og tyk italiensk charme i støvlelandets hæl er på programmet, når Gislev Rejser holder gratis rejseforedrag i Aarhus Airport den 6. marts.

Gislev Rejser inviterer til gratis rejseforedrag i Aarhus Airport om italienske perler som Sorrento, Apulien og Sicilien.
Gislev Rejser inviterer til gratis rejseforedrag i Aarhus Airport om italienske perler som Sorrento, Apulien og Sicilien. Aarhus Airport

Gislevs Rejser lægger op til et spændende og inspirerende rejseforedrag om de destinationer, som rejsebureauet flyver til direkte fra Aarhus Airport i det vidunderlige Syditalien, der er velsignet med et mildt og solrigt klima. Fra hæl til tå kan du opleve smukke landskaber, duften af citroner, smukke oliventræer og det azurblå middelhav. Det hele krydres med spændende smagsoplevelser, maleriske byer, smukke udsigter og en imponerende kulturarv.

Gislev Rejser og Aarhus Airport inviterer til et par inspirerende timer med italiensk hjertevarme, kaffe med kage og rundvisning i Aarhus Airport, der rundes af med mulighed for at shoppe i lufthavnens Travel Shop.

Oplev Aarhus Airport indefra
Aarhus Airport står i dag som en topmoderne lufthavn i international liga. Over de sidste år er lufthavnen blevet gennemmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse. Der er dømt lækkerhed over hele linjen med kæmpe skylounge med panoramavinduer ud til landingsbanerne, en super effektiv sikkerhedskontrol, en moderne taxfree shop, syv gates, loungeområde med designmøbler fra Hay og en restaurant med nordisk inspireret mad. Kronen på værket er et helt nyt lufthavnshotel, der er integreret i terminalbygningen, som det første i en dansk lufthavn.

Program for dagen:
Kl. 13.30–14.30 - Sorrento og syditalienske perler, Rom og Sorrento og Apulien
Kl. 14.30–14.50 - Pause med kaffe/te og lidt godt til ganen 
Kl. 14.50–15.30 - Ischia - Napolibugtens grønne ø, Calabrien - Syditaliens skønne støvlesnude og Siciliens juveler
Kl. 15.30 - Rundvisning i Aarhus Airport og shopping 


Tilmelding skal ske senest den 4. marts til Gislev Rejser på https://www.gislev-rejser.dk/danmark/rejseforedrag-syditalien-aarhus-lufthavn

Det er gratis at deltage, og der er gratis parkering i Aarhus Airport i fem timer.

Kontakter

Billeder

Calabrien
Calabrien
Aarhus Airport
Download
Sorrento kysten
Sorrento kysten
Aarhus Airport
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.

I løbet af 2024 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. Til april er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Bravo Tours melder sig på banen: Thailand på kortet fra Aarhus Airport1.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bravo Tours bliver nu en del af de mange rejseselskaber, der sender midt- og østjyderne mod favoritdestinationer fra Aarhus Airport. Det giver endnu engang flere valgmuligheder for de rejsende. Bravo Tours tilføjer solskinsfavoritterne i Spanien med Costa del Sol, Costa Blanca, Mallorca og det solsikre Tyrkiet i sommersæsonen - men øger samtidig mulighederne for solskin i de mørke vintermåneder ved at sætte Thailand på kortet fra Aarhus Airport. Her kan rejsende opleve kulturen i Bangkok, udforske eksotiske strande i Phuket, Koh Chang og Krabi og slappe af på familievenlige hoteller. Det nye samarbejde annonceres samtidig med, at Aarhus Airport afslutter september og endnu en måned med passagervækst.

August måned lander mere vækst i Aarhus Airport: Flere nyheder bringer midt- og østjyderne tættere på verden1.9.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter. I august lander Aarhus Airport med en passagervækst på 24,4% sammenlignet med august sidste år. Det betyder endnu en måned med fremgang for lufthavnen. Samtidig styrkes forbindelserne nu yderligere. SAS øger kapaciteten på ruten mellem Aarhus og København til 5 daglige afgange fra oktober. Med SAS’ voksende netværk og nye codeshare-partnerskaber bliver det nu endnu lettere at rejse fra Aarhus Airport til destinationer i Skandinavien, Europa og resten af verden. Udviklingen styrker lufthavnens rolle som gateway for både rejsende og erhvervslivet i Midt- og Østjylland.

Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.

Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.

Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse

Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye