Udbetaling af danefæ slår rekord for tredje gang på få år

Udstyret med metaldetektor finder almindelige danskere tusindvis af genstande fra vores forfædre, som ligger skjult i jorden. Nogle fund er så særlige, at de erklæres for danefæ. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.

Sidste år udbetalte Nationalmuseet et rekordhøjt beløb i danefægodtgørelse. I alt 8,95 millioner kroner.

Det er hele 3,75 millioner kroner mere end året forinden og knap en million mere end den hidtidige rekord fra 2020. Antallet af danefæ har generelt været stigende, og udbetalingerne slog rekord i både 2018, 2020 og 2023.

”Vi kan se, at der kommer flere detektorførere til, og at der søges i nye områder. Det er den korte forklaring på, at der findes mere danefæ, og at udbetalingerne følger med,” siger museumsinspektør Line Bjerg.

”Vi ser særligt, at flere unge, kvinder og endda familier bliver detektorførere. Hobbyen har en bred appel, fordi det kombinerer flere faktorer. Man får motion, kan være ude i naturen og får en mindfulness-oplevelse. Ofte er man del af et fællesskab, fordi man ofte går sammen med en kammerat, og så er der selvfølgelig et spændingsmoment i, om man finder noget. For mange er det også vigtigt, at de bidrager til vores fælles kulturarv, og så har medieomtalen af de mange spændende fund nok også en selvforstærkende effekt.”

De seneste år er der særligt gjort mange fund i Nordjylland, Bornholm og Vestsjælland, mens der også begynder at dukke mange fund op fra Syd- og Sønderjylland. Her fandt detektorførere eksempelvis i 2016 Fæstedskatten, i 2021 dukkede Vindelevskatten op nær Jelling, og for nyligt kom historien om en unik guldring fundet ved Emmerlev.

I 2023 blev der indleveret 20.859 genstande til danefævurdering på Nationalmuseet. Det er kun overgået i 2021, hvor der var et ekstra stort efterslæb efter corona-nedlukningen.

”Der findes så utrolig meget i disse år, at vi slet ikke kan følge med i sagsbehandlingen,” siger Line Bjerg, der dog er ganske tilfreds med de mange nye fund, der dukker op.

”Detektorførerne afdækker ikke blot vores fælles kulturarv, de finder også mange genstande i dyrkningstruede områder, som vi risikerer ville være gået tabt om få år eller årtier. Så de gør en helt fantastisk og uvurderlig indsats,” siger Line Bjerg.

Unik dansk lovgivning

Det er helt unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historiske genstande i jorden. Det er forbudt i de fleste lande. Men siden år 1241 har det i Danmark været lov, at vi skal aflevere danefæ til kongen.

I dag skal vi aflevere fund til Nationalmuseet via lokalmuseerne, for de tilhører os allesammen. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.

Større fokus på detektormiljøet

Nationalmuseet åbnede sidste år udstillingen ”Jagten på Danmarkshistorien”, hvor besøgende kan møde de mennesker, som finder danefæ i mulden, og se nogle af de fund, der bidrager til vores historieskrivning.

Nationalmuseet har desuden oprettet et nyt ”rejsehold”, der kan straksbehandle danefæ, så det indenfor kort tid kan udstilles lokalt. Det er eksempelvis sket med Bramslevskatten, der er udstillet hos Nordjyske Museer.

Det er i forlængelse af Nationalmuseets strategi om at udlåne ikoniske genstande til hele landet, så de kan opleves i det lokalområde og den kontekst, de blev fundet i. I 2023 havde Nationalmuseet 122 aktive udlån til museer rundt i Danmark.

Statistik over danefæ og udbetalinger

År	Sager	Genstande	Udbetalt (mio. kr.)
2013	782	5556	1,2
2014	1034	7176	3
2015	1137	9756	4,23
2016	2047	17055	3,66
2017	2194	14364	3,16
2018	2463	17385	7,68
2019	926	8537	4,95
2020	981	9149	8,06
2021	3959	30366	6,26
2022	1637	17863	6,2
2023	3048	20859	8,95

*Nedgangen i indleveret danefæ i 2019 skyldes stor travlhed hos lokalmuseer med blandt andet bygherre-betalt aktivitet såsom forundersøgelser og udgravninger, så færre danefæ blev vurderet lokalt og videresendt til Nationalmuseet. I 2020 skyldes nedgangen corona-nedlukningen.