Vejdirektoratet fremlægger nye støjtal for Hillerødmotorvejens forlængelse
Tirsdag den 12. marts præsenterer Vejdirektoratet opdaterede støjberegninger for Hillerødmotorvejens forlængelse på et orienteringsmøde i Centerhallen, Allerød. Kom og hør, hvad det betyder for dig som nabo til den nye motorvej.

Den 13,5 km lange motortrafikvej mellem Allerød og Hillerød i Nordsjælland skal snart udbygges til en 4-sporet motorvej med 2 spor i hver retning og en hastighed på 110 km/t.
En udvidelse til motorvej øger støjgenerne for dem, som bor tæt på vejen. Derfor bliver der etableret støjskærme og støjvolde flere steder på strækningen.
Vejdirektoratet har netop udarbejdet nye støjberegninger for projektet, og det resulterer i længere og højere støjskærme end tidligere meldt ud. Det vil Vejdirektoratet nu præsentere på et orienteringsmøde.
”Vi ser meget frem til at møde naboerne til den kommende motorvej igen og fortælle om, hvad de nye støjberegninger kommer til at betyde for dem. Samtidig nærmer vi os anlægsstart, og det vil vi også komme omkring på mødet,” siger projektleder Inge Birkegaard Damsgaard fra Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har revideret støjberegningerne, da situationen har udviklet sig siden 2018, hvor der blev gennemført en vurdering af virkninger på miljøet (VVM). En af de ændringer, der er blevet foretaget, er, at Vejdirektoratet nu anvender en ny type asfalt i forhold til den, der oprindeligt var forudsat i VVM’en. Derudover er der i mellemtiden blevet anlagt en jordvold ved Ullerød Nord, som ændrer støjniveauet.
Orienteringsmøde i Allerød
Vejdirektoratet præsenterer de opdaterede støjberegninger på et orienteringsmøde i Allerød.
Tid: Tirsdag den 12. marts fra kl. 18.30 til 20.30.
Sted: Centerhallen, Lilledal 10, 3450 Allerød
Alle er velkommen til møderne, hvor Vejdirektoratet vil gennemgå projektet, støjberegningerne og hvad der kommer til at ske i den kommende tid. På møderne vil der være mulighed for at stille spørgsmål til projektlederen og andre fagfolk fra Vejdirektoratet.
Deltagelse kræver ikke tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
Inge Birkegaard DamsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 03inbd@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum