Lægevagtens Natberedskab melder klar
Region Midtjylland overtager Lægevagtens opgaver om natten fra 1. marts kl. 23. Borgerne skal gøre som de plejer, hvis de bliver syge eller kommer til skade udenfor egen læges åbningstid.
Bliver man som midtjysk borger syg eller kommer til skade, kan man ringe til lægevagten, hvis det ikke kan vente til egen læge åbner. Fra 1. marts tager Lægevagten fortsat telefonen mellem kl. 16 og 23, men som noget nyt vil Lægevagtens Natberedskab tage telefonen mellem kl. 23 og 08.
Lægevagtens Natberedskab drives af Præhospitalet i Region Midtjylland, som nu melder klar til start. Præhospitalet modtager i forvejen sundhedsfaglige opkald til 1-1-2 og har bl.a. ansvar for ambulancerne.
Borgerne skal gøre, som de plejer
Selvom Region Midtjylland overtager lægevagtens opgaver om natten, skal syge og tilskadekomne borgere fortsat ringe på det samme nummer som altid – når det altså ikke kan vente til egen læge åbner.
- Får man brug for lægevagten om natten, skal man fortsat ringe 70 11 31 31. Lægevagtens Natberedskab vurderer i løbet af samtalen, hvad der er behov for. Det kan fx være vejledning, en fysisk konsultation, et besøg i hjemmet af en af de tre sygebesøgsbiler bemandet med en sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler – eller om det efter en god snak kan vente til egen læge åbner den efterfølgende hverdag, siger Susanne Buch (F), som er formand for Udvalg for Nære Sundhedstilbud.
Når Region Midtjylland overtager telefonerne om natten fra de praktiserende læger, skal det bl.a. være med til at sikre bedre tid hos de praktiserende læger til at hjælpe patienterne i dagtimerne.
Fakta
- Lægevagten og Lægevagtens Natberedskab er til sygdom og skade, der ikke kan vente til egen læge åbner.
- Lægevagtens Natberedskab vurderer i løbet af samtalen, hvad der er behov for. Det kan fx være vejledning, en fysisk konsultation eller et sygebesøg i hjemmet.
- Hos Lægevagtens Natberedskab bliver opkald besvaret af læger eller sygeplejersker i tæt samarbejde.
- Sygebesøg i hjemmet varetages af erfarne paramedicinere, ambulancebehandlere og sygeplejersker i Præhospitalets gule biler.
- Borgerne kan opleve lidt længere ventetid på et sygebesøg i hjemmet om natten end om aftenen.
- Ved alvorlig ulykke og livstruende sygdom skal man fortsat ringe 1-1-2.
Kontakter
Susanne Buch (F)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Udvalg for nære sundhedstilbud og Udvalg for personale
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Undersøger sammenhæng mellem kræft og forurening3.12.2024 12:15:05 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet drøfter bevilling på 598.000 kroner til forskning i årsagssammenhænge i Thyborøn og Harboøre.
Flere landsbyer får mulighed for el-delecykler2.12.2024 11:25:17 CET | Pressemeddelelse
Efter stor interesse gør Region Midtjylland nu Delecyklen tilgængelig for endnu flere landsbyer. Projektet har to formål: At forbedre mobiliteten og styrke fællesskabet i landdistrikterne.
Region Midtjylland flytter øjenlæger fra nat til dag26.11.2024 12:06:25 CET | Pressemeddelelse
Kortere åbningstid for akutte patienter på øjenområdet styrker kapaciteten i dagtid med fem speciallægedage per måned.
Regionsrådet godkender Råstofplan 202021.11.2024 14:13:35 CET | Nyhed
Råstofplan 2020 er den 21. november 2024 genoffentliggjort. Planen sikrer rammerne for råstofindvinding i den midtjyske region og tager samtidig hensyn til naturen.
Byggekonkurser sender millionregning til Region Midtjylland21.11.2024 13:25:52 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med drift og vedligehold på Regionshospitalet Gødstrup er der fundet tætninger af rørgennemføringer og tekniske installationer, der ikke lever op til de byggetekniske krav. Regionsrådet drøfter plan for hurtig udbedring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum