Planer om vækst i udlandet? Det skal du vide, før du går i gang
Salg af produkter i et nyt land eller oprettelse af en ny udenlandsk filial? Internationalisering har mange nuancer og giver din virksomhed et hav af muligheder. Men hvad dækker begrebet internationalisering egentlig over? Og hvad skal du være opmærksom på? Det gør Erhvervshus Sjællands forretningsudvikler Hendrik Staack dig klogere på i denne artikel.
I takt med at verden bliver mere international og global, drømmer flere danske virksomheder også om at udvide forretningen til udlandet. Her er det vigtigt, at man sætter sig godt ind i tingene, hvis man vil lykkes, fortæller Hendrik Staack, forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland. Han pointerer, at første skridt på vejen er at forstå begrebet internationalisering, og hvilke muligheder og udfordringer det kan give netop din virksomhed.
“Internationalisering er et begreb, der dækker over en proces, hvor dine forretningsaktiviteter går ud over egne nationale grænser. Det kan for eksempel være, du vil eksportere til et nyt land, finde udenlandske leverandører, flytte produktionen til udlandet eller noget helt fjerde. Uanset, så er det en proces, der kræver omtanke. Men når man så gør sit forarbejde grundigt, så har det stort potentiale," forklarer Hendrik Staack.
Han fortæller, at det store potentiale er meget fristende for virksomhederne at kaste sig ud i, og det kan også være den rigtige vej at gå. Men uanset ens ambitioner og drømme, så skal man gøre sig nogle overvejelser og forberede sig grundigt, inden man igangsætter aktiviteter.
"Når man går ind på et nyt marked, er tavlen visket ren. De mange erfaringer, man har fra Danmark, kan sjældent overføres direkte til det nye marked. Heller ikke selvom det er et af de såkaldte nærmarkeder som eksempelvis Sverige og Norge, som på mange måder minder om Danmark og så alligevel ikke. Der vil altid være forskelle som kultur og lovgivning, og det er vigtigt at have det på plads, inden man starter internationaliseringen,” forklarer han.
Hvad er det rigtige marked for dig?
Noget af det, Hendrik Staack ofte oplever som forretningsudvikler, er virksomheder, der har en klar idé om, hvilket marked de vil ind på. Her starter han altid med ét spørgsmål.
“Hvorfor er det marked det rigtige for jer? Det spørger jeg tit om, fordi mange virksomheder har hørt, at lande som Tyskland, England og USA er de “gode” markeder at komme ind på. Hvad de ofte glemmer, er, at det også er nogle af de sværeste, fordi konkurrencen er så stor. Det kan selvfølgelig være det helt rette for virksomheden at gøre, og de kan også have en rigtig god plan for det, men refleksionen er altid første skridt,” fortæller han og uddyber:
“Jeg har siddet med flere virksomheder, hvor de er endt med at gå ind på et helt andet marked, end de lige havde i tankerne i første omgang. Og det er ikke fordi, de ikke har styr på deres forretning, men fordi der er andre markeder, der har været mere relevante for dem på det stadie, de har været i med deres internationalisering.”
Hendrik Staack fortæller, at hvis du gør din virksomhed klar til internationalisering, er der særligt tre ting, du skal overveje grundigt om det marked, du har kig på.
“Først og fremmest skal du selvfølgelig være sikker på, at din virksomhed er rustet til at gå ind på et nyt marked. Det handler om ressourcer, men især også erfaring. Har du nogle gode referencer, der viser, at I har styr på tingene? For det er vigtigt at kunne vise til nye udenlandske interessenter – det skaber tryghed. Dernæst skal du have styr på lovgivningen i det nye land, så I eksempelvis undgår problemer omkring eksportkontrol eller lignende,” siger han og fortsætter:
“Det sidste, og ofte undervurderede, er kulturen i det nye marked. Hvordan skal dit produkt passe ind? Skal det justeres, så det i højere grad passer til landets kultur og normer? Hvad er kundernes vigtigste valgkriterier i den nye kultur? Og ikke mindst; hvilke kunder er det, du skal have fat i og hvordan? Kultur er en faldgrube, som mange virksomheder først får øjnene op, når det er for sent. Alle de overvejelser er første skridt, når du vil arbejde med internationalisering.”
Få sparring, inden du indtager et nyt marked
Overvejer du at indlede kommercielle aktiviteter i udlandet, opfordrer Hendrik Staack til, at du som virksomhed til start bruger de gratis ressourcer, der er til rådighed. Blandt andet kan Erhvervshus Sjælland være en værdifuld sparringspartner.
“I Erhvervshus Sjælland og de andre regionale Erhvervshuse kan vi hjælpe med at finde en ekstern rådgiver, der kan undersøge det marked, du gerne vil ind i. Vi kan også hjælpe dig med at søge tilskud til dine eksportplaner, eksempelvis gennem puljen SMV:Eksport,” siger han og uddyber:
“Internationalisering er et af de forretningsområder, som virkelig kræver specialiseret kendskab, inden man går i gang. Derfor har hver enkelt rådgiver ofte nogle særlige markeder, de rådgiver inden for. Her kan vi i Erhvervshus Sjælland hjælpe dig og din virksomhed med at navigere i de mange muligheder og finde ud af, hvordan I får realiseret jeres ambitioner, og om det skal være i udlandet.”
Erhvervshus Sjælland kan hjælpe med gratis, fortrolig og uvildig sparring. Vi har forretningsudviklere specialiseret i eksport og internationalisering, som kan hjælpe dig med at få overblikket og lægge en realistisk plan for din virksomhed. De kan også hjælpe dig med at finde de rette rådgivere til opgaven og søge tilskud, fx gennem puljen SMV:Eksport.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkBilleder
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Dynelectro sætter Danmark på verdenskortet for lagring af grøn energi8.11.2024 06:00:00 CET | Nyhed
De seneste seks år har Dynelectro udviklet, testet og produkt-modnet verdens mest kost-effektive Power-to-X -løsning til at gemme grøn energi. Med deres elektrolyse-løsning konverteres op mod 90 procent af den tilførte elektricitet til brint, uden at man går på kompromis anlæggets levetid. Næste år går de i kommerciel skala og bliver dermed en afgørende spiller i Danmarks udvikling af grøn energi.
Materialepladsen i kraftig fremgang og klar på 2025: “Hos os går intet til spilde”7.11.2024 06:00:00 CET | Nyhed
Det startede som en idé om at udnytte materialer til fulde til gavn for både private og erhverv. I dag, ti år senere, er Materialepladsen at finde fem forskellige steder på Sjælland. Men med stort fokus på digitalisering og bæredygtighed er ambitionerne fortsat tårnhøje.
Sjællandske virksomheder med globalt udsyn: “Det gør os mere konkurrencedygtige”6.11.2024 07:02:43 CET | Nyhed
Verden er under konstant forandring, og som virksomhed kan det være svært at navigere i, hvis man gerne vil eksportere. Derfor samledes mere end 100 virksomheder til en dag i eksportens tegn hos Erhvervshus Sjælland for at blive klogere på både muligheder og udfordringer.
Scangrading sikrer sukker i høj kvalitet med AI – nu vil de markere sig på det tyske marked23.10.2024 06:00:00 CEST | Nyhed
Hvad der startede som viden om AI, fiskeri og sukkerproduktion, er i dag blevet til en førende udvikler af kvalitetssikring til sukkerindustrien. Nu satser Scangrading i Sakskøbing på det tyske marked.
Stort potentiale for øget dansk-tyskt samarbejde - Ny rapport fra Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation er udgivet10.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store potentiale for styrket samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Det viser en ny rapport udarbejdet af projektet Fehmarn Belt Innovation med Erhvervshus Sjælland i spidsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum