Hjørring Kommune hylder fritids- og foreningslivet ved årlig prisuddeling
Der var feststemning på Vendelbohus i Hjørring tirsdag aften, hvor foreningslivets dygtige lokale idrætsudøvere og engagerede frivillige fra foreningslivet modtog fritids- og idrætspriser og blev hædret for deres præstationer.

"I Hjørring Kommune er vi utroligt stolte af vores levende og mangfoldige foreningsliv. Med den årlige prisuddeling sætter vi spotlys på alle de exceptionelle præstationer, der har været i det forgangne år. Her hylder vi både de særlige præstationer fra vores idrætsudøvere - som ikke blot er dygtige sportsfolk, men også forbilleder for vores samfund - samt den uvurderlige indsats fra de frivillige i foreningerne. Vi er dybt imponerede over det enorme engagement og den dedikation, der udvises af vores lokale foreninger og frivillige. Deres bidrag er afgørende for at skabe levende og aktive fællesskaber i vores kommune." – siger formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Mathias Holger Nielsen.
I alt blev der uddelt fem forskellige priser er:
- Idrætsprisen 2023
- Prisen for særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer 2023
- Unglederprisen 2023
- Foreningslederprisen 2023
- Hjørring Kommunes Foreningspris 2023
Alle prismodtagerne blev kaldt op på scenen, hvor borgmester Søren Smalbro, formanden for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Mathias Holger Nielsen og DGI Nordjyllands formand Benny Hansen overrakte pokaler og diplomer. Det var DJ Rottefar, som stod for musikken.
- Der var 68 modtagere af Idrætsprisen.
- Der var 6 modtagere af Prisen for særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer.
- Unglederprisen 2023 gik til Fie Homann og Oliver H. E. Kristensen fra Taars/Ugilt IF for deres indsats som hjælpetrænere på LykkeLiga holdet. Udover hæderen følger en check på 2500 kr.
- Foreningslederprisen 2023 gik til Preben Olsen fra Vrå-Børglum IF, for sin enorme indsats gennem snart 60 år som frivillig.
- Sindal Idrætsforening modtog Hjørring Kommunes Foreningspris 2023. Udover hæderen følger en check på 5000 kr.
Kontakter
Mads Søndergård ThomsenFaglig Kooordinator på fritidsområdetBørne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Tlf:41 22 32 35mst@hjoerring.dkMathias Holger NielsenFormand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget
Tlf:41 93 77 53mathias.holger.nielsen@hjoerring.dkBilleder
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nødkaldssystemet i Hjørring Kommune fungerer igen10.1.2025 22:19:05 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune kan med glæde meddele, at nødkaldssystemet nu fungerer normalt igen.
Nedbrud i nødkaldssystemet hos Hjørring Kommune10.1.2025 18:54:21 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes Sygehjemmepleje oplever i øjeblikket tekniske problemer med nødkaldssystemet, som skyldes et nedbrud hos vores leverandør.
Hjørring Kommune får ny landsdækkende tilsynsopgave på ældreområdet20.12.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har fra 1. januar 2025 fået tildelt en central rolle i det nye tværkommunale ældretilsyn, der er en del af den nationale ældrereform.
Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen12.12.2024 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.
Fælles løsninger skal sikre nordjyske unge en plads i livet4.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
15.000 nordjyske unge står udenfor uddannelse og job – og samtidig kommer erhvervslivet i de kommende år til at mangle flere hænder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum