Miljøstyrelsen forbyder pleje af syge pindsvin og alle andre syge vilde dyr
Hvad er forskellen på at pleje tilskadekomne vilde dyr eller syge vilde dyr? Det kunne vi også tænke os at vide.
Spørgsmål blev stillet af Peter Sandøe, professor i bioetik ved Københavns Universitet og Christian Gamborg, lektor i naturressourceetik, Københavns Universitet i deres kronik ’Redning forbudt’ i Weekendavisen og debatoplægget ’Bør vi hjælpe syge pindsvin – eller skal naturen have lov at gå sin gang?’ på www.dyreetik.dk den 15. februar 2024.
Tilsyneladende er forskellen så stor, at Miljøstyrelsen vil forbyde syge pindsvin at få pleje. Skadede pindsvin må derimod godt. Det har været accepteret i mange år, at man må pleje syge vilde dyr. Det vil Miljøstyrelsen nu, i en ny og stram fortolkning af Artsfredningsbekendtgørelsen, lave om. Bekendtgørelsen nævner i dag ikke syge og forkomne dyr, men kun tilskadekomne vilde dyr og nødstedt yngel, hvorimod deres nuværende vejledning fra Miljøstyrelsen, som vi følger og som efter vores fortolkning tillader pleje af alle nødstedte dyr, idet det nævnes:
'Vejledning for vildtplejestationer'
1. Overordnede principper
1.1 På vildtplejestationerne må der kun modtages tilskadekommet eller nødstedt vildt.
3.4 Unaturlig adfærd hos det skadede vildt skal have samme opmærksomhed som fysiske skader.
Ingen af disse principper er inkluderet i udkastet til den nye vejledning,
Dette formålsløse tiltag kommer i en tid med næsten daglige meldinger, om hvordan antallet af vilde dyr i Danmark og rundt om i verden falder. Senest er det de migrerende arter, der er tale om.
Klima, urbanisering, landbrug og fragmentering
Pindsvinene og de andre vilde dyr står fortsat over for store udfordringer i Danmarks natur. Gennem de sidste mange år, har vores landskab ændret sig. Byerne er vokset, vejnettet udvidet og landbruget bliver drevet intensivt.
Klimaet ændrer sig også voldsomt i disse år og normaler er ikke normale mere. Vi kan ikke forudsige, hvordan vejret bliver i fremtiden, men 2023 det vådeste år nogensinde målt i Danmark. Skiftet mellem tørke og intens nedbør har haft konsekvenser for de vilde dyr. F.eks. frygtes mange pindsvin druknet pga. de mange store oversvømmelser i løbet af vinteren 23/24. Disse udfordringer som følge af klimaændringer; vil sandsynligvis påvirke helbred, forplantningsevnen og overlevelseschancer for padder, insekter, fugle, pattedyr og floraen.
De ændrede levevilkår for pindsvinene har bevirket, at i deres søgen efter nye habitater har valgt vores haver som attraktive levesteder. Dette har bragt pindsvinene tættere på os og vi ser deres daglige udfordring for overlevelse i et ændret klima og i en biodiversitetskrise, hvor mangel på jordlevende insekter, udfordrer deres eksistens.
Forskning
Der er endvidere flere udfordringer for pindsvinene. Den nyeste forskning fra pindsvineforskeren Dr Sophie Lund Rasmussen, viser ophobning af giftstoffer i pindsvin. Den langsigtede konsekvens af giftstofferne i dyrets organer vides endnu ikke. Der blev i 2023 afholdt den første af fremover årlige pindsvineoptællinger. Først om ca. 10 år vil der være statistik nok til at give en reel status af populationen.
Med alle disse ændringer i de vilde dyrs forehold som er menneskeskabte, ser vi det som vores pligt, at yde hjælp til naturen på forskellig vis, hvor vi kan.
Miljøstyrelsen syn på Danmarks vilde dyr
Miljøstyrelsen har tilsyneladende tunnelsyn og ser kun på fortolkning af loven, og ikke hvordan vi mennesker påvirker naturen samt den truende biodiversitets- og klimakrise.
Fra Miljøstyrelsen henvises der til, at bestanden af pindsvinene i Danmark ikke er udrydningstruede, uden at have data derpå. Når man ikke finder pindsvinene i kategorierne, udsatte eller truede på Danmarks Rødliste, modsat i mange andre europæiske lande, er det ikke et tegn på at bestanden er stabil. Det er der er ingen statistisk evidens på.
Anekdotisk ved vi, fra os der har levet længe nok til at huske det, at der var en tid, hvor man på sin biltur så døde pindsvin over alt på vejene. Vi så også bilernes forruder dækket af insekter, så man måtte stoppe op og vaske forruden af. Nu ser vi meget få pindsvin på vejene og insekter på forruden er en saga blot,
Statsministerens holdning
Statsminister Mette Frederiksens holdning er helt klar, hvilket man tydeligt ser i hendes åbningstale til Folketinget den 3. oktober 2023;
”Vi lever ikke kun i en klimakrise. Vi lever også i en natur- og biodiversitetskrise.
Og så skal vi passe bedre på vores udrydningstruede arter. Hvilket mange heldigvis har lyst til at gøre noget ved. Flere end 15.000 danskere deltog i den første nationale optælling af pindsvin nogensinde herhjemme. Der blev registreret flere end 25.000 levende og døde pindsvin. Nu kan vi følge udviklingen. Passe på pindsvinene. Som i øvrigt går i hi her fra oktober og frem til maj”.
Vi vil gerne se, at Miljøstyrelsens forventede nye vejledning for pleje af pindsvin, afspejler Statsministerens udtalelse.
Hjælp til pindsvinene
I over 30 år har der eksisteret pindsvineforeninger, som har plejet nødlidende pindsvin og deres moderløse afkom. Vores foreninger har ydet gratis hjælp til pindsvinene og genudsat dem i deres habitat. Et arbejde der bliver værdsat og støttet af Danmarks befolkning,
På plejestationerne ud over Danmark ser vi nu flere pindsvin komme ind som følge af klimaforandring. De sidste to år med det meget varme forår og våde somre har påvirket pindsvinets mulighed for at finde føde og muligvis også påvirket tidsrummet for deres parringssæson. Resultatet af dette er, at vi ser flere syge, udsultede og dehydrerede pindsvin samt ældre unger på kun ca.100 g, der ikke er i stand til at klare sig selv, efter moderen har forladt dem. Disse dyr har i høj grad brug for vores hjælp. Vi er også nu begyndt at se pindsvin bragt ind på plejestationerne, der er blevet regnet ud af deres reder.
Nu vil Miljøstyrelsen umuliggøre pindsvineforeningernes arbejde.
Foreningerne, der af Miljøstyrelsen er bevilliget tilladelse til at pleje pindsvin, har indtil nu fulgt ’Vejledning for Vildtplejestationer’, hvori der gives tilladelse til at pleje dyr med unaturlig adfærd. Syge, dehydrerede og udsultet pindsvin udviser netop unaturlig adfærd. Det er på dette grundlag foreningerne har arbejdet og ydet den gratis frivillige hjælp til pindsvinene, og det vil Miljøstyrelsen nu ændre på med en ny vejledning specifikt for pleje af pindsvin. Den nye vejledning bliver på sigt også udformet for andre vilde dyrearter.
Denne nye vejledning hviler på vildtbiologernes syn, at ’naturen skal gå sin gang’. Et syn vi ikke kan acceptere, for det gør den jo ikke. Det er menneskeskabte udfordringer, de vilde dyr står over for. Urbanisering, ødelæggelse af og fragmentering af habitater, biodiversitetskrisen og klimaforandringerne mm.
Ifølge Miljøstyrelsen skal pindsvineforeninger i fremtiden enten aflive eller genudsætte syge pindsvin. Ud fra et sådant syn, vil den nye vejledning betyde, at når et sygt, afkræftet, dehydreret eller afmagret dyr indleveres til en af vores plejestationer, skal vi bede borgerne om at lægge pindsvinet ud i naturen igen. Det vil og kan vi ikke være med til. Det er vores antagelse, at hvis Miljøstyrelsen fastholder en sådan stram fortolkning af lovgivningen skal, af de ca. 3.000 pindsvin der årligt bliver bragt til vores tre foreningers plejestationer, 51% af pindsvin aflives eller ladet blive liggende i naturen for langsomt og måske smertefuldt at dø.
Vi har gjort indsigelser over for Miljøminister Magnus Heunicke og Miljøstyrelsen.
Fastholder Miljøstyrelsen deres standpunkt på trods af dette, så siger vi NEJ. Det vil og kan vi ikke være med til. Vi er dyreværnsforeninger, ikke aflivningsforeninger. Vores eksistensgrundlag er at hjælpe pindsvin og fremme deres livsvilkår. En hjælpe de danske borgere er taknemmelige for, når de finder et pindsvin i nød.
Vi arbejder for en ændring af Artfredningsbekendtgørelsen, så vi i foreningerne og på vildtplejestationerne fremover kan fortsætte med at yde hjælp til syge og på anden måde nødlidende vilde dyr.
Pindsvineforskeren Sophie Lund Rasmussen er ikke medforfatter, men har givet udtryk for sin støtte for, at syge og nødlidende pindsvin fortsat skal kunne hjælpes.
Dette er en vigtig sag, ikke kun for pindsvinene men for alle vilde dyr i Danmark, så vi vil fortsat arbejde for godkendelse af vores dyreetiske syn og de vilde dyrs ret til pleje.
Formand Leni Bjerg, Pindsvinevennerne i Danmark. formand@pindsvin.dk
Formand Mie Hartung, Pindsvinehospitalet, formand@pindsvinehospitalet.dk
Formand Annemarie Duus, Dansk Pindsvinepleje & Beskyttelse, annemduus@gmail.com
Må gerne kontaktes for kommentarer:
Sophie Lund Rasmussen, ph.d., zoolog og pindsvineforsker, sophie.rasmussen@biology.ox.ac.uk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Pindsvinevennerne i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.