GF Forsikring advarer de tohjulede: Pas på store huller i vejen
29.2.2024 06:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Det medlemsejede GF Forsikring oplever i stigende grad, at de mange huller i vejene, som er opstået efter en hård vinter, driller trafikanterne - og det kan især blive farligt for de tohjulede.

En sikker forårsbebuder er lyden af motorcykler og mænd i stramme lycra-shorts, der efter en lang vinter endelig får lov til at komme på asfalt. Men måneder med skiftevis tø og hård frost betyder, at vejene flere steder har store huller, og det kan blive farligt for de tohjulede, fortæller her direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.
- Efter en vinter med sne og hård frost er vejene mange steder i dårlig stand – og de mange store huller i vejen kombineret med at flere og flere skal ud og lufte deres racercykel eller motorcykel her den første forårsweekend, kan godt blive en farlig cocktail, siger han.
Selskabet får mange anmeldelser fra medlemmer, der har fået skader på deres bil efter at have ramt et stort hul. De typiske skader er punkteringer, skæve fælge og komponenter i undervognen, der knækker.
Undgå de store vandpytter
En ting er skader på bilen – men det kan også i værste fald gå ud over liv og førlighed, hvis man som tohjulet trafikant rammer et stort hul. Martin Rundager kommer her med et par gode råd til, hvordan man bedst passer på sig selv.
- Kør forsigtigt især på de små veje – og så er et godt råd, at du som cyklist eller motorcyklist undgår de store vandpytter. Du ved ikke, om der gemmer sig et stort hul under vandet. Endelig anbefaler vi, at man lige kører forbi et værksted og får bilen tjekket, hvis man har ramt et stort hul, så en eventuel skade ikke udvikler sig, siger han.
GF Forsikring er et af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskaber med i alt 48 kontorer fordelt ud over hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
GF Forsikring advarer mod et farligt fænomen, når temperaturen stiger18.2.2026 11:38:05 CET | Pressemeddelelse
Efter uger med hård frost lover DMI nu plusgrader i weekenden. Det får GF Forsikring til at advare mod istapper og sne, der kan falde ned fra tage og gøre skader på fodgængere og parkerede biler.
Jubilæum: Fra fax og farvelagte joggingdragter til stort branding-univers12.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
ODENSE/BRAMDRUPDAM: Mie Stisen, afdelingskoordinator i Kommunikation & Branding, har været vidne til lidt af hvert i sin 25-årige karriere i GF Forsikring. Og hun er fortsat fuld af motivation og arbejdsglæde.
Så mange skader har GF Forsikrings medlemmer anmeldt efter hård vinter-uge9.2.2026 14:41:39 CET | Pressemeddelelse
Vejrguderne tyvstartede vinterferien med hård frost og snestormslignende tilstande flere steder i landet, og det kunne de også mærke i GF Forsikring, som melder om i alt 321 skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum