Saul - et brag af en operaopsætning
29.2.2024 07:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Stjerneinstruktøren Barrie Koskys prisbelønnede opsætning af Händels Saul er en operaoplevelse i særklasse med overdådige periodekostumer og maleriske tableauer. Nu kan den opleves på Operaen i København.

Saul er nok den bedste opera, Händel aldrig skrev. På titelbladet kaldte han det et oratorium, men værket har alt, hvad man kan forvente af en sprudlende barokopera. Händel har i Saul sat musik til den gammeltestamentlige fortælling om Saul, der bliver så misundelig på den unge David, at han krakelerer og som en anden kong Lear ender i et vanvid af shakespeareske dimensioner.
Stjerneinstruktøren bag Det Kongelige Teaters populære opsætninger af Tryllefløjten og Carmen, Barrie Kosky, har skabt iscenesættelsen, der byder på masser af dans og kostumer med wow-effekter tilsat spektakulære scenebilleder og et helt scenegulv dækket af flakkende stearinlys.
”Händels store oratorier er i bund og grund opera. De er så dramatiske og fulde af ekstraordinær følelsesmæssig spændvidde, og som instruktør er det en udsøgt fornøjelse at arbejde med disse oratorier. Det er fantastisk musik, det er fantastiske karakterer. Saul er fuld af både rørende, smukke, sjove, groteske og fortvivlende tragiske scener. Jeg tror, at publikum vil få en følelsesmæssig rutchetur, og det, synes jeg, er netop det, du skal have haft, når du har været i Operaen,” fortæller Barrie Kosky.
Saul synges af den engelske basbaryton Christopher Purves, der også sang rollen ved førsteopførelsen af denne opsætning på Glyndebourne, og David af den danske kontratenor Morten Grove Frandsen. De øvrige medvirkende er Clara Cecilie Thomsen, Mirjam Mesak, Benjamin Hulett, Thomas Cilluffo og Michael Kristensen.
Barokorkestret Concerto Copenhagen akkompagnerer på originalinstrumenter under ledelse af orkestrets faste dirigent Lars Ulrik Mortensen, der er specialist i tidlig musik.
Saul | Premiere Operaen, Store Scene | 20/03 - 05/04 2024
Læs og se om Saul HER
Saul er er en Glyndebourne-produktion.
Samarbejdet med Concerto Copenhagen er muligt takket være en donation fra Augustinus Fonden.
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum