Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Politikere finder besparelser for 18,9 millioner kroner

Del

Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune har som følge af færre indtægter i forvaltningen skulle finde besparelser for 18,9 millioner kroner i 2024.

Foto: Ulrich Jakobsson

Politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget har fundet de besparelser, der er nødvendige at gennemføre i forvaltningen i 2024 primært ved at omprioritere midler, spare på administration og undlade at genbesætte stillinger.

Fire millioner kroner er for eksempel fundet ved at undlade at uddele uforbrugte folkeoplysningsmidler til foreninger i indeværende år.

Den økonomiske ubalance i forvaltningen er blandt andet opstået som en konsekvens af færre betalende gæster på svømmeområdet, hvor indtægterne er faldet, selvom svømmehallerne er populære. Blandt andet fordi flere svømmer i regi af foreninger samt billigere adgang for borgere i ydertimer.

På svømmeområdet bliver det fremadrettet en anelse dyrere at gå i svømmehallen i København, når alle billetter fremover stiger fem procent.

Det svarer til, at en almindelig voksenbillet stiger fra 52 til 55 kroner og et årskort for pensionister og studerende stiger med 27 kroner fra 533 til 560 kroner.

Også støtten til brugerbestyrelser, som bestyrelserne lokalt kan bruge til mindre løft af udstyr og vedligeholdelsesprojekter, halveres til 1,7 millioner kroner årligt. Dette skal dog ses i sammenhæng med Folkeoplysningsudvalgets pulje til genopretning af idrætsfaciliteter, som er på to millioner kroner årligt, og som i vidt omfang kan anvendes til samme formål.

På biblioteksområdet kommer der til at være lidt færre arrangementer for voksne i 2024, niveauet for indkøb af fysiske bøger vil blive som i 2023, og kvoten for digitale udlån nedjusteres.

Fakta

Disse besparelser bliver gennemført  Besparelse i 1.000 kr.
Midlertidig reduktion af lønrammen på biblioteker og kulturhuse 2.000
Midlertidig nedjustering af voksenarrangementer på bibliotekerne 500
Kulturhavn Festival (finansieres af Disponible Midler i 2024) 1.100
Midlertidig reduktion af lønrammen i Analyse & Udvikling 1.400
Besparelse på materialekontoen 1.800
Nedjustering af kvoten for digitale udlån 700
Reduktion af den vederlagsfri adgang på museerne om onsdagen 500
Reduktion på 50 procent af brugerbestyrelsesmidler til idrætsanlæg og svøm 1.700
Slukning af banevarme på Sundby Idrætsanlæg 250
Takststigning på 5 procent på svømmeområdet 1.000
Øget sagsbehandlingstid på myndighedsområdet 1.600
Service svarende til det politisk fastsatte mål i Borgerservice 500
Serviceomlægning for Københavns Kommunes hovednummer 900
Besparelse på administration 1.000
Ingen uddeling af uforbrugte folkeoplysningsmidler til foreninger i 2024 4.000
Samlet besparelse 18.900

Kontakter

Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)

Tlf:33662345

Louise Theilade ThomsenNæstformand for Kultur- og Fritidsudvalget og gruppeformand for Venstre

Tlf:2085 5671

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye